Overgreb mod ældre

Plejepersonale skal ikke se passivt til, at et ældre menneske bliver udsat for overgreb fra familien, selv om overgrebene foregår i et privat hjem, og selv om man har tavshedspligt. Embedslæge Kate Runge Nielsen mener, at plejepersonale har mange handlemuligheder, som dog er forskellige alt efter, hvordan situationen ser ud. Arkivfoto: Ragnarok.

Er vold og overgreb i hjemmet et privat anliggende, som man skal blande sig uden om, eller har sundhedspersonale pligt til at beskytte offeret? Det dilemma stod hjemmesygeplejerske Birthe Hansen i for halvandet år siden. En gammel dame, der var klient i hjemmeplejen, viste hende nogle blå mærker, som damen havde fået, fordi sønnen af og til var voldelig over for hende. Sønnen boede hjemme hos sin mor, og den gamle dame ville gerne have et godt råd om, hvorvidt hun skulle flytte.

''Eftersom damen var ved sine fulde fem og selv kunne bestemme, om sønnen skulle bo hos hende, så kunne jeg ikke tage beslutningen for hende, men jeg kunne selvfølgelig rådgive hende om, hvad jeg syntes, hun skulle gøre. Jeg overvejede, om jeg burde anmelde sønnen for vold, men jeg kender problematikken med vold i familien fra min tidligere skadestuekarriere, hvor jeg så eksempler på hustruvold. Det er voldsofferets egen sag at anmelde volden – hvis man anmelder den, kan man risikere, at volden bare bliver værre. Som hjemmesygeplejerske ville jeg overtræde min tavshedspligt, hvis jeg skulle anmelde sønnens vold, men jeg spekulerede over, hvor langt min tavshedspligt rækker, hvor slemt det skal være, før man eventuelt alligevel skal gribe ind og forsøge at hjælpe offeret,'' siger Birthe Hansen, der er hjemmesygeplejerske i Viborg Kommune.

Ifølge undersøgelser fra Norge og Finland tyder det på, at tre-fire procent af alle ældre er udsat for overgreb af enten økonomisk, psykisk eller fysisk art. Birthe Hansen, der har været hjemmesygeplejerske i 14 år, de sidste ni som aftenvagt, har været ude for hjem med både økonomiske og voldelige overgreb mod ældre. Når hun overhovedet har opdaget overgrebene, mener hun, at det skyldes, at man som aftenvagt kommer tættere på folk.

''Om aftenen er det ofte, at familien er der, og det giver indsigt i, hvordan familiemedlemmerne har det med hinanden. Det er også ofte om aftenen, man lukker op for, hvad man har det dårligt med,'' siger Birthe Hansen.

Hun efterlyser klare retningslinier for, hvornår man som hjemmesygeplejerske skal gribe ind over for familiens overgreb mod ældre, og hvad man i givet fald har mulighed for at gøre. I praksis rådfører hun sig i konkrete sager med sin leder, som både er sygeplejerske og jurist.

''Selv om det er få sager, hvor jeg har følt, at jeg stod i et dilemma, så er det sager, der har fyldt meget i dagligdagen, blandt andet fordi de har stået på i meget lang tid,'' siger Birthe Hansen.

Låst inde

Et andet af de tilfælde, hun har oplevet, var en dement mand, som boede sammen med sin husbestyrerinde i et ægteskabslignende forhold.

''Vi opdagede, at han havde blå mærker på armene, og overværede også, at husbestyrerinden vippede ham én, hvis han ikke ville gøre, som vi sagde, eller hvis han greb fat i én og ikke ville slippe. Parret sov i dobbeltseng, og om natten kunne manden finde på at kravle over i hendes side af sengen og tage fat i hende, og i den situation kunne hun finde på at slå ham. Problemet om natten blev løst ved, at vi formidlede, at de fik hver deres seng. Vi sagde til husbestyrerinden, at vi syntes, hun skulle lade være med at slå manden, men jeg husker, at vi var meget i tvivl om, hvorvidt vi skulle blande os. For kvinden var det en form for nødværge, når hun slog ham, fordi han tog hårdt fat i hende. Hun ønskede dog ikke, at han skulle på plejehjem, for i det tilfælde havde vi nok kunnet fjerne ham. Vi spurgte også embedslægen til råds, men i det konkrete tilfælde kunne vi ikke gøre andet end at prøve at få kvinden til at forstå, at manden ikke var bevidst om sine egne handlinger,'' siger Birthe Hansen.

Ud over de synlige overgreb, der efterlader blå mærker, har Birthe Hansen også oplevet overgreb i form af psykisk terror over for en dement mand.

''Det var et ægtepar, hvor manden i løbet af ti år var blevet gradvist dårligere på grund af tiltagende demens. Efterhånden følte konen ikke, at han længere var den person, hun havde giftet sig med, og hun ønskede, at han kom på plejehjem, men det ønskede manden ikke selv. Når vi kom på besøg, var døren ind til stuen låst, og manden fik sin mad og sine ting på værelset, hvilket må betegnes som slem omsorgssvigt, når en person på den måde er låst inde. Vi sørgede for, at han kom på et dagcenter hver dag, men vi kunne ikke gribe ind og fjerne manden fra hjemmet på konens foranledning. Eftersom konen ikke ville passe manden i hjemmet, måtte hjemmeplejen tage over, da vi skal varetage hans interesser. Efterhånden blev han så dårlig, at vi var nødt til at få ham på plejehjem,'' siger Birthe Hansen, der finder det mest optimalt, hvis man kan finde en løsning, inden problemet spidser til i de hjem, hvor en mand eller kone ikke magter opgaven med at passe sin syge ægtefælle.

''Vi oplever jo dagligt problematikken

Side 11

med ægtepar, hvor den ene fungerer dårligt. I øjeblikket har vi to hjem, hvor situationen er svær, og hvis vi ikke sørgede for, at den syge indimellem kom på aflastningsophold, så ville situationen gå i hårdknude,'' siger Birthe Hansen.

Pligt til at handle

Embedslæge i Århus Amt Kate Runge Nielsen mener, at det er relativt få ældre, der bliver udsat for overgreb fra familien. Men når der sker overgreb på ældre, er det et alvorligt problem, som læger og sygeplejersker også må tage sig af. Selv om loven om tavshedspligt siger, at man ikke må røbe privatlivets hemmeligheder, som man får kendskab til i sit arbejde, så mener Kate Runge Nielsen, at man i nogle tilfælde har pligt til at handle i berettiget varetagelse af andres tarv.

''Jeg har en meget firkantet regel, der siger, at hvis offeret i en voldssag ikke er i stand til at reagere på volden og tage vare på sig selv, for eksempel demente eller svækkede gamle, som ikke orker at sætte sig til modværge, så mener jeg, at vi har en pligt til at gå ind i sagen. I de tilfælde har de, der kommer i hjemmet, uanset om det er et privat hjem, en forpligtelse til at tage hånd om problemet. Hvordan man så løser sagen, må man vurdere hen ad vejen. Drejer det sig derimod om vold mod en habil person, så kan man ikke gribe ind, medmindre der ligefrem er tale om, at personen er i livsfare, hvor man må handle i nødret. Jeg mener dog ikke, at man bare skal stå og se på, at en person får bank. Man må snakke med den, det går ud over. Hvis personen vælger at betale den pris, det er at få nogen på ørerne eller blive låst inde, når der kommer gæster, så er det personens eget valg – det er måske prisen for at få lov at blive tæt på familien. Men man må være der med et tilbud om hjælp den dag, de synes, at nu er det for meget. Sundhedspersonale er forpligtet til at hjælpe og være med til at forebygge, at der sker overgreb,'' siger Kate Runge Nielsen.

Hun mener, at den nye værgemålslov fra 1. januar 1997 kan bruges til at sikre de gamle mod økonomisk udnyttelse og vold og chikane i hjemmet. I forhold til den gamle myndighedslov, så bliver en person ikke umyndiggjort efter den nye værgemålslov, og værgemålet er ikke et spørgsmål om enten-eller. Det kan gradueres, så man aftaler, i hvilke spørgsmål værgemålet skal gælde – for eksempel så den demente kan disponere over små beløb, selvom der er tildelt en økonomisk værge. Man kan enten få et økonomisk eller et personligt værgemål, eller man kan få både-og. Et personligt værgemål vil for eksempel betyde, at den ældre får en slags støttepædagog, og dermed får personalet en habil person, de kan drøfte situationen med. Det er statsamtet, der bevilger værgen, og værgen kan være en fornuftig pårørende eller en fremmed. De personlige spørgsmål kan ligesom de økonomiske gradueres, så værgen kun skal træffe beslutning i de store personlige spørgsmål. Et stort spørgsmål er for eksempel, hvor den ældre skal bo, og et mindre spørgsmål er for eksempel, hvordan boligen skal indrettes. Værgemålet kan med andre ord skræddersys til den enkeltes behov.

''Systemet med værger er lavet sådan, at det ikke længere er en retsafgørelse men en statsamtsafgørelse, og dermed er det mildnet lidt. Man bliver ikke umyndiggjort, fordi man har en værge, og dermed skulle ordningen være mere salgbar og nemmere at acceptere for pårørende,'' siger Kate Runge Nielsen.

Mange slags overgreb

Som embedslæge får hun indberetninger fra for eksempel pårørende og hjemmeplejen om mange slags overgreb på ældre, og hun kan rådgive om handlingsmuligheder. Men det er de pårørende og hjemmeplejen selv, der må handle.

''En pårørende ringede for nylig til mig, fordi hun havde opdaget, at hendes gamle demente far, der bor på plejehjem, for to år siden blev gift med en ung kvinde fra byen. Ægteskabet var holdt hemmeligt, og nu havde kvinden brugt alle hans penge, blandt andet til at få sat nye vinduer i sit hus. Jeg fatter ikke, at personalet på det plejehjem ikke har reageret, ligesom jeg ikke fatter, hvordan nogen kan gå med til at vie en dement, som jo ikke forstår, hvad der foregår. Jeg rådede datteren til at gå til de juridiske myndigheder for at vurdere om ægteskabet var retsgyldigt. Et andet eksempel, hvor jeg blev blandet ind i sagen, var en gammel dame, der solgte sit hus på betingelse af, at hun fik lov at blive boende til hun døde. Den nye ejer lukkede ned for varmen, for jo før hun døede, jo bedre,

Side 12

ikke? Der var fire graders varme i lejligheden, og sådan et forhold reagerer man selvfølgelig på. Resultatet blev, at ejeren måtte skrue op for varmen,'' siger Kate Runge Nielsen.

Ifølge Kate Runge Nielsen er det både ældre kvinder og mænd, der kan finde på at bruge vold over for deres ægtefæller.

''Vi havde en ældre mand, som med nødret måtte fjernes fra hjemmet, da konen nær havde vredet hans øre af, fordi han ikke kunne rejse sig selv op. I første omgang fik manden en aflastningsplads på et plejehjem, og efterfølgende skulle der så arrangeres et værgemål, så en værge kunne sørge for økonomien og andet i forbindelse med mandens flytning.

Det står mest klart, hvad man skal gøre, i de tilfælde, hvor det handler om arrige, ondskabsfulde ægtefæller, der begår overgreb. I de tilfælde må ægtefællerne bo hver for sig. Det er sværere, når det handler om skrøbelige ægtefæller, der er så kærlige og gerne selv vil passe deres mand eller kone, men som ikke magter det. Jeg hørte om et tilfælde med en gammel kone, der havde blå mærker, fordi hendes mand insisterede på selv at ville passe hende, men ikke magtede det, med det resultat, at han tabte hende. I det tilfælde handler det om at mobilisere hele det pædagogiske system, hvor man snakker med manden og forklarer, at man kan blive nødt til at fjerne konen fra hjemmet, hvis ikke han vil modtage professionel assistance. I denne sag blev en gammel ven til familien, der er jurist, den der hjalp til, at ægtefællen accepterede, at hjemmeplejen lige så stille kom ind, så man kunne holde øje med, hvad der skete. Forskellige situationer må løses på forskellige måder, fordi menneskene er forskellige,'' siger Kate Runge Nielsen, der ikke tror på, at der er en masse skjult vold i familierne.

''Jeg tror, vi hører om langt de fleste tilfælde, fordi overgrebene går ud over skrøbelige ældre, hvor der kommer sundhedspersonale i hjemmet. Jeg tror, at personalet har antennerne ude og gør noget for at hjælpe. Men faktisk kender vi ikke omfanget af overgreb mod ældre i hjemmet. Hvis plejepersonalet indberettede anonymt til for eksempel embedslægerne om overgrebene, så kunne vi få en slags registrering af, hvor mange gamle det drejer sig om,'' siger Kate Runge Nielsen.

I Norge har man oprettet en række centre – en slags krisehjem for ældre, hvor ældre anonymt kan henvende sig. Alle nordmænd modtager, når de fylder 65 år, en brochure med problemet om overgreb, hvor der er adresser over, hvor de kan henvende sig, hvis de har brug for hjælp.

''Jeg synes ikke, det er nødvendigt med deciderede krisehjem for ældre. Inden for det system vi har, kan man fint henvende sig på de lokalcentre, vi har overalt i landet, og de fleste steder har man aflastningsstuer. Systemet er der, det er bare ikke synligt, så det ville da være udmærket at oplyse om, hvor hjælpen findes,'' siger Kate Runge Nielsen.

Nøgleord: Hjemmepleje, vold, værgemål, ældre.