Sygeplejersken - 1997 - 22

Et godt forhold til kollegerne og de mange faglige udfordringer redder tilsyneladende hverdagen for den menige sygeplejerske. For en undersøgelse fra de københavnske hospitaler viser almindelig utilfredshed med lønnen, normeringerne og den tid, der er til patienterne.

En undersøgelse af kommunernes tilbud om tandpleje til ældre, der er for svækkede til at bruge den almindelige tandpleje, giver et sørgeligt billede af tilstanden to år efter loven om omsorgstandpleje.

Hjemmesygeplejersken er ofte den første, der opdager, at der er noget galt. Et gammelt menneske er udsat for vold eller økonomisk udnyttelse af familien. Ifølge loven har sundhedspersonale tavshedspligt om de private oplysninger om patienter, som de får kendskab til i deres arbejde. Men handler det om overgreb på mennesker, der ikke kan varetage deres egne interesser, for eksempel demente, så har man faktisk pligt til at gribe ind, ifølge embedslæge Kate Runge Nielsen. Hun mener, at hjemmesygeplejersker kan bruge den nye værgemålslov til at sikre de ældres rettigheder.

Nogle mennesker ønsker at dø hjemme og har taget stilling til, at de ikke ønsker livsforlængende behandling og genoplivningsforsøg i en aktuel situation. Men for at hjemmesygeplejersker og ambulancepersonale kan respektere det ønske, er det vigtigt, at patienten har skrevet sit ønske i et livstestamente eller på anden måde er i stand til at frabede sig behandling. Når først ambulancen er tilkaldt, går hele det akut medicinske apparat i gang. En aktuel sag fra Lyngby-Taarbæk Kommune belyser en velkendt problemstilling.

Meget slemme børn, matematikforstyrrelser, tilpasningsforstyrrelser, afhængighed af nikotin eller kaffe, er blandt de psykiske lidelser flere amerikanere hvert år får diagnosticeret. Og antallet af psykiatriske diagnoser er stigende. Kritikere ser tendensen som et forsøg på at gøre menneskelige lidelser og livsproblemer til et medicinsk problem – godt hjulpet af medicinalindustrien – mens fortalere fremhæver, at nye diagnoser netop kan afværge, at psykiatere giver forkert medicin.

Et Ilizarovapparat kan hjælpe patienter med skulder-, overarms- eller albuefrakturer, som ellers har svært ved at hele. I alt har vi på Aalborg Sygehus ortopædkirurgisk afdeling O3 behandlet 12 patienter med Ilizarovringe. Sygeplejen i forbindelse med apparaturet kan være ret tidskrævende, og behandlingen kræver stor tålmodighed fra patienternes side. De fleste har haft gavn af behandlingen.

Sygeplejeforskeren Tine Rask Eriksens bog 'Livet med kræft' er et stort og nødvendigt projekt, men den sproglige fremstilling medvirker til, at analyserne og konklusionerne giver anledning til undren.

At give rum til forskningen i hverdagen er en uafklaret og luftig størrelse i disse år, hvor alt for mange erkendte problemer i praksis aldrig bliver genstand for udforskning. Sygeplejersker i de kliniske stabsstillinger skal lave mindst to mands arbejde. Her er brug for klare meldinger fra de ledende sygeplejersker om forskningens plads i praksis og for klare meldinger fra Dansk Sygeplejeråd med hensyn til rime-lige løn- og ansættelsesvilkår for sygeplejersker, der forsker.

Sygeplejerskerne må nu konkurrere på lige fod med andre om de knappe forskningsmidler, og i den kappestrid kan det være en fordel at samle kræfterne og satse på en national forskningsstrategi, lød det på årets forskertræf.

Forskningen må hverken nedvurdere eller true sygeplejen som praksisfag, siger den norske sygeplejeforsker Marit Kirkevold. For hende er forskningen en støttefunktion til praksis og bare én form for kundskabsudvikling. Den erfaringsbaserede sygepleje, som foregår ved patientens seng, er en anden og lige så vigtig, mener hun.