Islandske sygeplejersker er akademikere

Den islandske sygeplejerskeuddannelse er et bevis på, at der findes muligheder og værdier i at akademisere sygeplejerskeuddannelsen, som vi ikke må forkaste i en besværlig omstillingstid.

Denne opfattelse vil vi gerne uddybe nærmere i det følgende og dermed bidrage til debatten om akademisering eller ikke-akademisering af den danske sygeplejerskeuddannelse.

Ved begrebet 'akademisering' forstår vi, at grundlaget for undervisningen i sygepleje er fagets teorier og metoder, at der undervises ud fra forskningsbaseret viden, og at sygeplejelærerne har en akademisk grad.

Artiklen bygger på en studierejse af fire dages varighed til 'The Department of Nursing at the University of Iceland', Reykjavík, i april 1996. Blandt de sygeplejersker, vi talte med var der enighed om, at det kun er muligt at udvikle og selvstændiggøre sygeplejen, hvis faget har en akademisk forankring.

Svær overgangstid

Sygeplejerskeuddannelsen i Island blev oprettet i 1931. Denne uddannelse kaldes diplomuddannelsen. Indtil da havde de islandske sygeplejersker været nødt til at tage til udlandet for at få deres uddannelse.

I 1973 blev 'The Department of Nursing at the University of Iceland' etableret. Det tilbød en fire-årig uddannelse, som afsluttedes med en Bachelor of Science degree in Nursing (B.Sc.). ''Et skrikende behov for sykepleielærere, og for sykepleiere som kunne påta sig lederstillinger, førte til at vi fikk universitetsuddannelse for sykepleiere'' (1).

I perioden 1973 til 1986 eksisterede der således to forskellige sygeplejerskeuddannelser i Island.

Langsomt skete der en ændring i søgningen til de to uddannelser. Diplomuddannelsen blev nedlagt i 1987, og siden har uddannelsen ved universitetet været den eneste uddannelse til sygeplejerske i Island. I 1992 blev der udarbejdet et videreuddannelsesprogram for diplomsygeplejerskerne (Registered Nurses with diploma), således at de herefter har haft mulighed for at opnå en bachelorgrad i sygepleje.

Det var fra begyndelsen et krav, at sygeplejelærerne havde en master of Science Degreein Nursing (M.Sc.). Overgangstiden blev beskrevet for os som 'smertefuld og med megen modstand'. Modstanden kom fra oversygeplejersker, mange sygeplejersker i praksis og fra sygeplejelærere. Derimod var forstanderen for diplomuddannelsen en varm fortaler, selv om det betød, at hun måtte forlade sin stilling. Ligeledes støttede de øverste ledere af sygeplejen akademiseringen. Vurderingen i dag lød, ''at det er vigtigt, at nogle er fremsynede og ikke kun tænker lige i disse år – men noget videre.''

Islændingene fik hjælp fra WHO med omlægningen af uddannelsen, og Dorothy Hall opholdt sig en tid i Reykjavik. I begyndelsen var der kun én sygeplejelærer med M.Sc. Derfor måtte de studerende undervises af universitetslærere inden for discipliner, som var relevante i forhold til sygepleje. Sygeplejen har nu igen hovedvægten, og for tiden er der atten akademisk uddannede sygeplejelærere tilknyttet fakultetet.

Studievilkår

Alle, som ansøger om optagelse og opfylder adgangskriterierne, kan gennemgå første semester. Adgangskriterierne er studentereksamen eller en anden tilsvarende eksamen. Desuden anbefaler Department of Nursing, at de studerende har et godt kendskab til engelsk, biologi, fysik og kemi.

I de senere år har der været 100-120 studerende på første semester. Ved afslutningen af første semester afholdes en prøve, efter hvilken kun de 60 bedste kan fortsætte uddannelsen. Nogle studerende fortalte, at flere studerende tager første semester to gange for at øge deres muligheder.

Der gives karakter efter en 10 points-skala. For at bestå kræves der 5,0 point i alle fag på nær kemi, hvor 4,0 er nok, mens der i sygepleje kræves 6,0.

Bortset fra et mindre semestergebyr er uddannelsen gratis. De studerende, som opnår 30 point på et år svarende til et fuldtidsstudium, kan få fuldt studielån, som må betales tilbage efter uddannelsens afslutning. Økonomien er vanskelig for mange studerende, som er nødt til at have et job ved siden af. Desuden har flere studerende mand og børn. Mange studerende forlænger studierne ud over den normerede tid. Uddannelsen må dog maksimalt tage seks år.

Side 25 

Curriculum

Department of Nursing fungerer autonomt inden for universitetet, men samarbejder med det medicinske fakultet.

Uddannelsen varer fire år med to semestre per år, hvert semester strækker sig over 13 uger. Et års undervisning er sat til 30 point. Et point svarer til ca. en uges studier. Studienormen per uge beregnes til 48 timer. Fordelingen af timerne er afhængig af undervisningsformen. Størstedelen af den teoretiske undervisning foregår ved forelæsninger. Antallet er 12 pr. uge, idet der beregnes tre forberedelsestimer per lektion. Uddannelsen i praktik kaldes kliniske timer. Der er fem kliniske timer per dag, da forberedelsen hertil beregnes til tre timer. Antallet af lektioner/forelæsninger, diskussionstimer og 'clinical work' – kliniske timer, er i studieoversigten (tabel 1) angivet ved hvert kursus. Dette kan give et indtryk af, hvordan fagene vægtes, og hvilket forhold der er mellem teori og praksis.

Opbygningen af skolens curriculum bliver drøftet ud fra et helhedsperspektiv to dage to gange om året i den samlede lærergruppe. Hver sygeplejelærer må argumentere for varigheden og indholdet af sit kursus, samt fordelingen af teori og praksis.

Til hvert kursus tilstræber lærerne at vælge én grundbog. Ud over denne bliver der i nogen grad suppleret med anden litteratur fra artikler og andre bøger. Hver lærer har suveræn ret til at vælge den lærebog, hun skønner er mest velegnet til at dække pensum. Desuden kan hun tilrettelægge undervisningen, som hun finder det mest hensigtsmæssigt, blot det er inden for de givne rammer. Der bliver lagt vægt på at diskutere de studerendes oplevelser og erfaringer, især i forbindelse med de kliniske studier.

Klinik og teori

Det første kliniske studium ligger i andet semester. De studerende skal her arbejde med teori om sygepleje og relatere denne til praksis.

De studerende har mange opgaver i forbindelse med studier i det kliniske felt, ca. en om ugen. Opgaverne er meget forskellige. Vi talte med nogle studerende, som lige havde haft en opgave, hvor de skulle interviewe en patient. Interviewet blev optaget på bånd, således at sygeplejelæreren og den studerende senere kunne drøfte deres analyser af samtalen.

I den teoretiske undervisning lærer den studerende at bruge sygeplejeprocessen og at stille sygeplejediagnoser. Den anvendte sygeplejelitteratur, som overvejende er amerikansk, er bygget op på denne måde, og i det kliniske felt arbejder den studerende videre med såvel sygeplejeprocessen som sygeplejediagnoser. Det viste sig dog, fortalte en sygeplejelærer, at sygeplejeprocessen var utilstrækkelig som arbejdsredskab i hjemmesygeplejeregi, og man var nu i færd med at udvikle et andet redskab, som kunne anvendes her.

De studerende førte dagbog i forbindelse med de kliniske studier. De blev opfordret til at skrive om, hvordan de følte, at patienten opfatter det at være syg og hele sin situation. Ligeledes skrev de om, hvordan de selv oplevede det at være i praktikstedet og om deres egne stærke og svage sider. Sygeplejelæreren og den undervisningsansvarlige sygeplejerske i praktikstedet læste dagbogen og skrev kommentarer deri. På denne baggrund kunne den studerende foreslås vejledning, men det var den studerende, der valgte, om hun ønskede det. 

Praktikstederne

I praktikken arbejder der kun få sygeplejersker, som har en master's degree, ca. 40 pct. af sygeplejerskerne har en bachelor's degree og ca. 60 pct. har en diplomuddannelse. På sygehuset har man erfaret, at de sygeplejersker, som har en master's degree, udvikler sygeplejen på en mere effektiv måde, hvorfor man ønsker at videreuddanne langt flere sygeplejersker, end det er tilfældet for tiden.

Skolen samarbejder med praktikstederne på forskellig vis. Der er ikke noget ønske om et standardiseret samarbejde. Der bliver brugt mange ressourcer på at informere og samarbejde om sygeplejerskeuddannelsen, skole og praktiksted imellem. Det bliver betragtet som væsentligt at høre om det, der foregår i praktikken, og at fortælle praktikken om det, der foregår på skolen.

Den kritik, som praktikken giver skolen, er værdifuld. Skolen efterlyser forslag fra praktikken vedrørende klinisk undervisning. Skolen ansætter sygeplejersker i praktikken afhængig af egen interesse og af sygeplejerskernes formåen.

Den studerende arbejder med sin faglige og personlige udvikling gennem hele uddannelsen i tæt vekslen mellem teori og praktik.

Vi talte med nogle studerende, som syntes, der var meget at læse, og at det var vanskeligt, om ikke umuligt at få læst til alle timer. Derfor var deres egne noter meget betydningsfulde for dem, når de skulle til eksamen.

Der blev lagt megen vægt på, at de studerende var kritiske over for den sygepleje, de mødte i praktikken, men kritikken skulle være konstruktiv, og det var et krav, at den skulle kunne begrundes teoretisk.

Side 26

De studerende og læreren mødtes en gang om ugen på praktikstedet. Her fik de mulighed for at bearbejde deres erfaringer og relatere teorien hertil. På denne måde ønskede man at styrke de studerendes ressourcer.

Kurserne

Som eksempel på kurser kan nævnes 'Introduktion til sygepleje I', som består af 26 lektioner/forelæsninger og fire diskussionstimer. Emnerne omhandler sygeplejen som fagdisciplin og sygeplejens betydning for menneskers sundhed i det moderne samfund samt sygeplejens historie i Island.

'Introduktion til sygepleje II) består af 28 lektioner/forelæsninger, seks diskussionstimer og 30 kliniske timer. Emnerne her omhandler det sygeplejefilosofiske fundament, hvor forskellige sygeplejeteoretikeres arbejde introduceres. Desuden undervises der i kommunikation, motivation, identitet og opfattelser af sygdom og lidelse. De kliniske timer anvendes til at tilegne sig kendskab til teknikker i forbindelse med udøvelsen af fundamental sygepleje.

Fordelingen af de tre slags timer er forskellige inden for de forskellige sygeplejekurser. Således består fx kurset om børnefamiliens sundhed af 36 lektioner/forelæsninger, 12 diskussionstimer og 125 kliniske timer. Hele kurset bygger på teori om børnefamilien. Det drejer sig om emner som fx graviditet, barselsperiode, forældreroller, seksuel sundhed og 'det at blive en ny familie'. De studerende erhverver sig bl.a. erfaring i at observere og at undervise familien i sundhedsrelaterede emner, såvel i de kliniske timer på hospitalet som i de kliniske timer i lokalsamfundet.

Skolens pædagogik

Holdningen på skolen var, at alle de studerende, som består eksamenerne, er o.k. som sygeplejersker, ellers burde de ikke bestå. Det kom bl.a. til udtryk i følgende udsagn: ''Der findes mange slags gode sygeplejersker, det er ikke nødvendigvis karakterniveauet, som er målestok herfor''.

Rektor og sygeplejelærerne lagde vægt på, at der var pædagogisk frihed til forskellighed – ''som lærere tager vi ansvaret for, at det er forskelligt.'' De studerende måtte vænne sig til disse forskelle, også når kravene varierer. Der blev lagt vægt på at lære de studerende 'academic skills', dvs. at kunne klare en stor informationsmængde, at kunne forholde sig til forskningsmetoder, forståelse for, at viden forældes, og hvordan man skaber viden.

I sygeplejerskeuddannelsen undervises der efter nogle grundlæggende antagelser om pædagogik. Målet er at uddanne sygeplejersker, der på en fyldestgørende måde kan varetage de sygeplejemæssige behov, som gælder det enkelte menneske og grupper af mennesker i samfundet. For at nå dette er det nødvendigt at have et omfattende kendskab til sygeplejevidenskab og et bredt kendskab til de biologiske og sociologiske fag.

Ligeledes anses sammenhængen mellem teori og praktik som nødvendig for at udvikle sygeplejevidenskab. Kurserne er tilrettelagt sådan, at den studerende kan få forståelse for menneskets komplekse natur og for menneskets reaktion på interne og eksterne faktorer, samt den betydning, det har for den enkelte.

I alle kurser lægges der vægt på en forskningsmæssig tilgang. Der anvendes forskellige undervisningsmetoder, således at såvel individuelt arbejde som gruppearbejde vægtes. I uddannelsen trænes de studerende i at modtage ros for godt udført arbejde og modtage forslag til, hvordan de kan forbedre deres kunnen.

Forskningsorienteret

Mange andre faggrupper kan forske inden for de samme områder som sygeplejersker, men ''det er den måde, sygeplejersker møder problemerne på, der skal være genstand for sygeplejeforskning.'' Det er sygeplejeforskernes opgave at fortælle myndighederne, hvorfor sygeplejersker må forske i sygepleje. Sygeplejersker har en etisk forpligtelse til at gøre brug af forskningen, fordi samfundet og patienterne har brug for, at problemer bliver undersøgt fra en sygeplejefaglig synsvinkel (2).

Denne indstilling var tydelig i alle de oplæg og samtaler, vi havde med sygeplejelærerne. Betydningen af forskningen satte sig igennem såvel i undervisningen som i sygeplejelærernes øvrige arbejde.

Der undervises i forskningsmetoder gennem alle fire år i uddannelsen. Også for dette fag er det typisk, at der anvendes en grundbog om emnet. De studerende opfordres til at anvende forskningsmetoder i alle de opgaver, de udarbejder. Til den afsluttende eksamensopgave (thesis) kan de studerende selv vælge emne, hvilket finder sted ca. et år, før opgaven skal være færdig. Dette giver de studerende mulighed for at fordybe sig i såvel det faglige indhold som metode. Der er tilbud om vejledning undervejs. Sygeplejelærerne påpeger, at de studerende finder det svært at afgrænse emnet, men de er dog meget motiverede for at arbejde med opgaven. Ligeledes er det af stor betydning, at man som vejleder sammen med de studerende finder frem til det, de virkelig er interesseret i, og til de studerendes stærke sider.

Det er almindeligt, at de studerende finder et emne, der ligger tæt op ad deres personlige erfaringer, hvorved sygeplejelæreren kan blive inddraget i den studerendes personlige problemer. En problematik, som er velkendt i vejledningsforløb, og på vores forespørgsel om, hvordan de magtede situationen, sagde en sygeplejelærer: ''først menneske, så lærer.''

Det var en gennemgående holdning, at sygeplejerskens arbejde måtte tage udgangspunkt i, hvordan folk lever med det, de har svært ved.

En gruppe studerende arbejdede fx med et forskningsprojekt, en opgave, som handlede om menneskers reaktion på en naturkatastrofe. De ønskede at finde frem til mennesker, som ikke magtede krisen, og de interviewede dem ud fra følgende overvejelser:

• hvilke tanker de gjorde sig
• hvilke drømme de havde
• hvilke symptomer de havde.

Lærerne forsker

Da et af de hede emner i den danske debat er sygeplejelærernes kvalifikationer, var vi naturligvis meget interesserede i at høre nærmere om forholdene i Island.

Alle sygeplejelærerne har en master's degree i sygepleje, hvilket gør, at de har de kvalifikationer, der er nødvendige for at forske i sygepleje. Sygeplejelærerne har samme undervisnings- og forskningsforpligtelser som lærere ved andre fakulteter. Arbejdstiden er fordelt med 48 pct. til undervisning, 12 pct. til administration og 40 pct. til forskning. Sygeplejelærerne er specialiserede inden for dele af sygeplejen. De vælger ubetinget selv, hvilke emner, der skal være genstandsområdet for deres forskning.

Som eksempler kan nævnes, at der forskes inden for følgende områder: 'Tidlig udskrivning fra hospitalet: Mødres erfaringer og holdninger til omsorg', 'Udvikling af et intellektuelt rum: Om 'primary nursing' som en måde til at forbedre kritisk refleksion i sygepleje', 'Forholdet mellem familier og personale på plejehjem og betydningen heraf for personalets måde at yde omsorg på' og 'Sygeplejeprofessionen i Island: Holdninger til arbejde og uddannelse'.

Der er i dag – som nævnt tidligere – 18 sygeplejelærere tilknyttet sygeplejerskeuddannelsen. Tre af dem har en PhD-grad i sygepleje, to lærere var ved at afslutte deres PhD-afhandling, og seks andre lærere var i gang med et PhD-studium.

En af de lærere, der er ved at afslutte sit PhD-studium, arbejder med en undersøgelse, som handler om mødre og børn i de første

Side 27

måneder efter fødslen. Hensigten er at se på, hvilken betydning det har for mødrene at tale med en sygeplejerske om de oplevelser, mødrene har af den situation, de nu befinder sig i med et nyt lille barn og i en ny familiesituation. Kriterierne for at indgå i projektet er, at mødrene føler, at situationen er vanskelig at klare på et eller flere felter, fx med hensyn til barnets soveadfærd, med hensyn til deres egen og omgivelsernes forventninger til deres rolle som moder etc. Projektets titel er: 'Distress in Mothers with Difficult Infants in the Community: An Intervention Study'.

De forskningsmetoder, sygeplejelærerne anvender i deres projekter, er forskellige og hører til inden for såvel det kvalitative som det kvantitative paradigme. Det fremgik, at udvikling af helt nye forskningsmetoder kunne være hensigtsmæssig for at finde nye erkendelser om sygepleje. Dette blev bl.a. forklaret ud fra overvejelser om, at vi siger, en del af sygeplejen er usynlig, men vi ved ikke, om det er rigtigt. Måske mangler vi sprog til at udtrykke det, vi tænker. Når fx en patient siger, han har ondt – hvad er det så, vi som sygeplejersker intuitivt fornemmer og handler efter?

Hidtil har islandske sygeplejersker, der har villet tage en Master of Science in Nursing eller en PhD-grad, været henvist til at tage til udlandet, og langt de fleste har studeret ved universiteter i USA, men skolens rektor regner med snart at kunne tilbyde de tre første semestre til Master of Science in Nursing i Island. Det sidste semester vil dog fortsat skulle tages i udlandet.

Urkraften

''Der er mange vidunderlige sygeplejersker, hver enkelt studerende må lære sig selv at kende og må finde ud af sine stærke og svage sider – og dermed på hvilken måde, hun vil være en vidunderlig sygeplejerske.'' Sådan sagde rektor for Department of Nursing til os – og tilføjede: ''Nusing is very interesting!''

Litteratur 

1. Barstad, Siv. Makt og prestige, men samme løn. Sykepleien Journalen 1992, 5:6-7.
2. Haraldsdóttir, Ragnheidur. Quality issues and nursing education. Nursing Standard October 5/Volume 9/Number 2/1994.

 Elisabeth Dam er ansat ved Frederiksborg Amts sygeplejeskole i Hillerød. Karin Müller har været ansat samme sted. Elisabeth Dam er stud.pæd., og Karin Müller er stud.mag. 

Nøgleord: Island, uddannelse, akademikere.