Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken - 1997 - 25

placeholder - magasinforsiden

Baggrund

Smertegrænsen

En velfungerende kontaktsygepleje giver sygeplejerskerne i afdeling K, Bispebjerg Hospital, mulighed for at arbejde systematisk med ernæring, smertebehandling og mobilisering af mave-tarmkirurgiske patienter. Kontinuiteten i patienternes kontakt med personalet er stor, og afdelingen har nedbragt liggetiden drastisk. Nu er spørgsmålet, om der fortsat vil være råd til så høj en kvalitet i HS.

Be'r politikerne om et pusterum

Mens amterne øger sygehusbudgetterne, har Københavns og Frederiksberg Kommuner skåret ned på deres bidrag til HS. Det går ikke længere, siger HS-direktionen. En række udskudte udgifter presser på, men politiske ændringer i sygehusplanen, en dyr sygeplejerskeoverenskomst og et voldsomt fald i amternes benyttelse af Rigshospitalet har skabt problemer for økonomien.

Københavnere er mere syge

Dårligere boligforhold, lavere indtægter, dårligere uddannelse, større ledighed og svagere netværk giver større sygelighed. Derfor er københavnerne mere syge end folk i Danmark som helhed. Der er flere tilfælde af hjerneblødninger, kronisk bronkitis, brækkede lårben med mere. Men den helt store belastning af det københavnske sygehusvæsen sker inden for psykiatrien.

Hjem fra tjeneste med sår på sjælen

Ina Nielsen, der netop har modtaget Røde Kors' Florence Nightingale-medalje, lever umiddelbart ikke op til myten om de stærke modige sygeplejersker og læger, der gør tjeneste i områder præget af krig, sult og fattigdom. Som operationssygeplejerske arbejdede hun for Røde Kors i Afghanistans hovedstad Kabul i første halvdel af 1992, mens byen blev indtaget af oprørere. Det ekstreme arbejdspres midt i en krigszone, det uendelige antal sårede, en myrdet kollega og de mange ubearbejdede indtryk gjorde tilsammen, at Ina Nielsen fik et psykisk knæk, som hun først nu er ved at komme over.

I HVERT NUMMER

Fag

Islandske sygeplejersker er akademikere

En akademisk sygeplejerskeuddannelse blev oprettet i Island allerede i 1973, og det er nu ti år siden, at den gamle diplomuddannelse blev nedlagt. Uddannelsen er en kombination af teori og praktik, og i alle kursusfag lægges vægt på en forskningsmæssig tilgang. Alle sygeplejelærere har en master's degree i sygepleje eller en PhD-grad.