Den store forskel på anlæg og egenskab

Idrætspiger kønstestes før deltagelse i OL. Det triste resultat kan være, at en pige fradømmes sin kvindelighed.Foto: Nordfoto

Der er lang vej fra molekyle til person. Ved genetisk testning undersøger man på molekylært niveau. Genstand for undersøgelsen er enkelte gener, som er bygget af den kemiske forbindelse DNA og findes i cellekernerne. Derfra kan man få præcis information, men det er vanskeligt at drage slutninger om, hvad informationen betyder for hele personen. Der skal tolkes med varsomhed – et budskab, som det ikke er let at trænge igennem med.

Diskussionen om kønstestning af idrætspiger viser, hvor svært det er.

Idrætspiger på højt niveau udsættes for kønstestning, når de skal deltage i internationale konkurrencer. Genetikere har protesteret mod denne testning, netop fordi der uden videre sluttes fra molekyle til person.

En hel del normalt udseende og fungerende mænd og kvinder ville få problemer med deres selvopfattelse, hvis de blev kønstestet ved hjælp af kromosom- eller DNA-analyser. Der findes mænd med den kromosombesætning, som almindeligvis betegnes som kvindelig – 46, xx. Og der findes kvinder med den kromosombesætning, der almindeligvis betegnes som mandlig – 46, xy.

Dertil kommer en række andre variationer, hvor folk har et ekstra x- eller y-kromosom og så videre. Disse mennesker ser ud som og føler sig som henholdsvis mænd og kvinder, men skulle deres køn bestemmes på et laboratorium, ville de blive sorteret fra.

Idrætspiger kønstestes før deltagelse i for eksempel OL. Den erklærede hensigt med testningen er at hindre mænd i at snige sig til deltagelse i kvinders konkurrencer. Det triste resultat af testningen kan imidlertid være, at en kvinde fradømmes sin kvindelighed.

Protest siden 1972

I 1972 skrev danske genetikere et responsum om emnet til den danske og den internationale olympiske komite. Genetikerne lagde ikke fingrene imellem, men kaldte kønstestningen uanstændig og uetisk. Hvorfor? Fordi man ikke kan fastslå en persons køn ved at studere hendes celler. Mellem genetiske anlæg og udfoldede egenskaber er der en masse trin, som man ikke bare kan ignorere. Derfor er det nødvendigt at se på hele personen for at fastslå kønnet.

''Også når man undersøger på DNA-niveau, er der vanskelige tilfælde, hvor man kan komme galt af sted og stille en forkert 'diagnose', for ikke to mennesker er ens, og den normale genetiske variation er stor,'' siger en af genetikerne bag 1972-henvendelsen, overlæge Gert Bruun Petersen på Afdeling for klinisk genetik på Vejle Sygehus.

Foreløbig har genetikerne talt for døve øren i et kvart århundrede. I 1972 hørte den internationale olympiske komité på de danske genetikere, men rettede sig ikke efter dem. Her i 1997 har Stortinget i Norge besluttet at lægge pres på den internationale idrætsverden ved at forbyde kønstestning inden for sine grænser. De fleste store idrætsorganisationer bygger nemlig fortsat deres praksis på den antagelse, at man kan få objektive data om et menneskes køn ved at kigge inden for i cellerne – så kan specialisterne sige, hvad de vil.•

Nøgleord: Genetisk test, genteknologi, kønstest.