Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelser

Sygeplejersken 1997 nr. 32, s. 24

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

EN UFORUDSIGELIG SYGDOM

Agnete Jønsson, Mads Ravnborg, Per Soelberg Sørensen, Lene Werdelin

Dissemineret sklerose En bog for patienter, pårørende og behandlere

København: Munksgaard 1996
208 sider, kr. 148,- 

SY-1997-32-24-2At være pårørende til en patient med sklerose er ofte forbundet med mange spørgsmål og kun få kvalificerede svar. 'Dissemineret sklerose' er skrevet af 12 forfattere, som alle har beskæftiget sig meget med skleroseramte og deres familier. Derved kommer bogen meget vidt omkring og udfylder mange huller.

Sygdommen, dens årsager, symptomer, epidemiologi, forløb og hvilke muligheder der er for behandling, beskrives i et forholdsvis enkelt sprog. Der lægges vægt på, at sygdommen udvikler sig meget forskelligt fra person til person og det umulige i at forudse sygdomsforløbet for den enkelte. Behandlingsmulighederne beskrives omhyggeligt, men trods intens forskning findes endnu ikke en behandling, som kan helbrede sygdommen.

Afsnittet om behandlingsmulighederne er desværre ikke så let læst, da der benyttes mange fremmedord og fagudtryk. Lidt hjælp er der dog at hente i den omfattende ordliste.

I de sidste kapitler beskrives sygeplejen til skleroseramte og mulighederne for ergo-, fysioterapi og rehabilitering af patienterne.

Sygeplejen beskrives fint og med udgangspunkt i det enkelte menneske, da symptomer og sygdomsforløb er meget individuelle. Et kapital handler om den nyeste forskning, og selv om der synes langt til at kunne forebygge sygdommen, er der sket meget i behandlingen af symptomerne.

Litteraturliste og en omfattende liste over vigtige adresser findes bag i bogen. Bogen giver svar på mange af de ubesvarede spørgsmål, som opstår, når dissemineret sklerose bliver en del af livet for en selv, ens pårørende eller patienter. Selv om målgruppen primært er patienter og pårørende, kan alle i kontakt med sklerosepatienter og deres pårørende have nytte af bogen.

Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske i Ølstykke Kommune. 

UNIKT INTERVIEWMATERIALE

Inger Holmgaard Iversen, Ann Lund Jensen, Jenny Riis
Forskningsrapport

'Kvindebilleder'

8 kvinders liv og oplevelser før, under og efter cytostatisk behandling af brystkræft
Hals: Svanur 1996
136 sider, kr. 139,-, kan rekvireres på tlf. 98 75 00 50

Sygeplejersker fra Herning Sygehus præsenterer et vidtfavnende projekt, de har arbejdet med. De indleder med processens start i afdelingen i 1987. Personalemøder, hvor der diskuteres lige fra etiske og kvalitative spørgsmål til organisatoriske og udviklingsmæssige sider af sygeplejen både i afdelingsregi og efter patientens udskrivelse og videre i et bredere forebyggelsesperspektiv på samfundsplan.

Dette udmunder i et kvalitativt projekt med dybdegående interview med otte kvinder, som er blevet behandlet for brystkræft med operation og cytostatisk efterbehandling. Projektet skal undersøge kvinders brug af egne ressourcer, ønsket om deltagelse i helbredsprocessen samt give kvindernes vurdering af kvaliteten i den ydede sygepleje.

Samtaleguiden, som anvendes til interviewene, præsenteres. Den er meget omfattende, idet den både omhandler en biografidel om kvindens liv fra fødsel til indlæggelse, en indlæggelsesdel, en nu-del, hvor der afdækkes belastende og sundhedsfremmende faktorer, som kvinden oplever i sin hverdag efter udskrivelsen, og en fremtidsdel.

Forud for selve projektet afprøves samtaleguiden i et pilotprojekt med fire kvinder. Pilotprojektet viser bl.a., hvordan den enkelte sygeplejerske får afprøvet sig selv som interviewer. Interviewene i projektdelen optages på bånd og nedskrives derefter, og det samlede materiale fylder herefter knap 500 sider. Det udmunder i otte 'kvindebilleder', som præsenteres i den sidste halvdel af bogen. Hvert 'kvindebillede' indledes med en figur, en karrusel med stikord for kvindens ressourcer og belastninger. Herefter følger et udpluk af citater fra hver interviewet kvinde, som skal dække samtaleguidens fire delområder. Hvert 'kvindebillede' afsluttes med en opsummering – igen i citatform – om hvilke sammenhænge kvinden selv peger på som årsager til brystkræften. Forfatterne lægger op til at læseren selv analyserer, fortolker og konkluderer på de udvalgte citater. Dette er en stor svaghed ved bogen, idet et forskningsprojekt af denne art ikke bør stoppe på så tidligt et sted i projektet med ordene: ''... Vi har valgt (denne) præsentationsform bl.a. med henblik på, at give plads for den enkelte læsers egen fortolkning ... Det er vort håb, at læserens fortolkning vil resultere i konklusioner, formulering af spørgsmål og synliggørelse af problemområder ...'' Det, der skulle være billeder, bliver i stedet til brudstykker, som kan samles efter behag.

Mange bolde i luften

Forfatterne slutter med en række store, brede spørgsmål. Læserne er ikke i stand til at besvare disse væsentlige spørgsmål ud fra de citater, der er bragt i bogen. Men læserne kan selvfølgelig bruge dem som inspiration til at reflektere over egen praksis. Det kunne ellers have været interessant, hvis forfatterne havde besvaret nogle af disse spørgsmål ud fra interviewundersøgelsen. Det kunne også have været oplagt at diskutere disse besvarelser op mod andre undersøgelser.

Undersøgelsen konkluderer, at det er et alvorligt problem, at nogle kvinder af forskellige grunde udsætter lægebesøg, og at praktiserende læger ikke altid tager kvinden alvorligt, når hun henvender sig med en knude i brystet. At de kvinder, der selv stiller krav og ikke lader sig affærdige, har den korteste ventetid og de bedste ressourcer til at komme gennem forløbet, er nok ikke en særlig overraskende konklusion. Sluttelig er konklusionen, at kvinderne selv har en teori om sammenhænge bag sygdommen, og det præger deres måder at handle på.

Man efterlades med ubesvarede spørgsmål vedrørende kvaliteten af sygeplejen under indlæggelsen, og der savnes nogle refleksioner over ændringer af den nuværende sygeplejepraksis. Men det følger måske i senere publikationer fra undersøgelsen?

Bogen henvender sig til både borgere og sundhedspersonale, som interesserer sig for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet og formulering af overordnede strategier for udvikling. Dette projekt er ambitiøst og vigtigt, men det bliver formidlet på en måde, som får det til at fremstå halvfærdigt og skitseagtigt. De mange citater og stikordsagtige opremsninger kunne vinde ved en mere gennemarbejdet fortolkende form, og frem for alt en mere kritisk afgrænsning af problemstillingen og dermed en mere dybdegående præsentation og diskussion af de mange væsentlige oplysninger om kvindernes oplevelser og erfaringer, som findes i undersøgelsen.

Der er mange bolde i luften samtidig i denne bog. Præsentation af forløbet af en udviklingsproces i en afdeling. Udvikling af interviewguide og analyseredskab. Oplæring i interviewrolle. Præsentation af et stort interviewmateriale på en let og overskuelig facon. Skitsering af perspektiver for fire store områder: kvindens perspektiv, sundhedspersonalets, sundhedsvæsenets samt det generelle område for sundhedsfremme og forebyggelse.

Forhåbentlig vil forfatterne tage udfordringen op endnu en gang og besvare nogle af disse væsentlige spørgsmål i bog- eller artikelform, for de har jo adgang til et unikt interviewmateriale.

Af Anne-Mette Graubæk, stud.mag., sygeplejelærer, Odense Sygeplejeskole. 

SUNDHEDSPÆDAGOGEN SOM BROBYGGER

Tone Saugstad Gabrielsen, Ruth Mach-Zagal

Sundhedspædagogik for praktikere

København: Munksgaard 1997
176 sider, kr. 198

SY-1997-32-24-1Pædagogik defineres som en praktisk viden, der består af en meningsfyldt refleksion over praksis. Forfatterne ser pædagogikken som et samspil mellem teorier og konkrete situationer.

Med dette som udgangspunkt og ud fra den opfattelse, at sundhed er en ressource, bliver målet for sundhedspædagogik at udvikle handlekompetence, hvor sundhedspædagogens opgave er at bygge bro mellem nutid og fortid, individ og samfund, livsstil og levevilkår samt mellem de objektive sagsforhold og individets personlige erfaringsverden.

Det ulige pædagogiske forhold mellem den professionelle hjælper og klienten belyses. Med udgangspunkt i den amerikanske sociolog Erving Goffmanns forskning afdækkes dernæst de undertrykkende og fremmedgørende mekanismer, en patient bliver underkastet ved en hospitalsindlæggelse, og sygeplejerskens etiske og faglige balancegang i hendes forpligtelser over for patienten og institutionen belyses.

Dernæst problematiseres sundhedskampagnerne. Forfatterne belyser, hvorfor mange kampagner slår fejl, og hvorfor viden alene ikke er nok til at få befolkningsgrupper til at ændre adfærd. Som alternativ peger forfatterne på en pædagogik, der kobler den ny viden til modtagerens erfaringsverden, og som sikrer at denne viden bliver bearbejdet og personliggjort, så der også bliver handlet herpå.

Erfaringsbegrebet indkredses, og sammenhængen mellem pædagogik og erfaring diskuteres. Erfaringspædagogikken problematiseres, blandt andet påpeger forfatterne, at den traditionelle erfaringspædagogik, som den praktiseres, ikke indfanger den fulde konsekvens af erfaringens betydning for den pædagogiske situation.

Med brug af Jean Piagets og Thomas Ziehes teorier om indlæring og uddannelse peger forfatterne på forskellige aspekter af læreprocessen, hvorpå de udleder konkrete principper og teknikker fra teorierne, og der bliver peget på dialogen som et pædagogisk redskab. Det afklares, hvorledes den dualistiske tankegang resulterer i, at det er svært at skabe sammenhæng mellem teori og praksis. Tre almindelige måder at tænke sammenhæng mellem teori og praksis illustrerer dette.

Bogen afslutter med at se på planlægningsprocessen som en række valgsituationer og vurderinger, struktureret i en logisk rækkefølge over temaerne: målgruppe, problemanalyse, formål, mål, ressourcer, metodevalg, aktiviteter og evalueringsredskaber.

Sundhedspædagogik for praktikere er en af de få bøger, der behandler pædagogikken seriøst ud fra sundhedsfaglige præmisser. Bogen er særdeles læsevenlig, og den er relevant for alle, der kommer i berøring med mennesker i et behandlersystem.

Af Jens Bydam, sygeplejelærer cand.phil., Københavns Amt, Sygeplejeskolen.