Genbrug af medicinsk éngangsudstyr

Landets hygiejnesygeplejersker gennemførte i 1995 i samarbejde med Statens Serum Institut en undersøgelse af omfanget af genbrug af medicinsk éngangsudstyr. Konklusionen blev, at genbruget er større end forventet, og at det sker ukontrolleret. Foto: Klaus Holsting.

Genbrug af medicinsk engangsudstyr mærket 'single use' eller lignende finder sted på flere af landets sygehuse, men omfanget er ukendt.

Den centrale afdeling for sygehushygiejne (CAS), Statens Serum Institut, har ved flere lejligheder frarådet et sådant genbrug. Medicinsk engangsudstyr er i sagens natur ikke konstrueret til genanvendelse, og ikke mindst resterilisationsprocessen kan medføre ændringer af produktets egenskaber, styrke og form.

Endvidere er det tvivlsomt, om sygehusenes sterilisationsprocesser vil kunne garantere sterilitet af det brugte engangsudstyr. Såvel her i landet som i andre lande finder rengøring og eventuelt sterilisation af visse typer engangsudstyr sted på sygehusene.

Pacemakere, sårlukningsapparatur og visse typer katetre er kendte eksempler på udstyr, der genanvendes. Både ressourcemæssige og miljømæssige grunde fremføres som begrundelse for genbrug.

En kortlægning af tendenser og omfang af genbrug er derfor et aktuelt behov. For brugere og slutbrugere er oplysning påkrævet af hensyn til sikkerheden og kvaliteten af sygehusbehandlingen.

Landsdækkende undersøgelse

CAS forberedte i 1995 efter aftale med Sundhedsministeriet en undersøgelse om genbrug af medicinsk engangsudstyr. Amtsrådsforeningen og alle sygehusledelserne på landets sygehuse blev orienteret.

I kraft af det netværk, som hygiejnesygeplejersker udgør med deres ansættelse enten på et enkelt større sygehus eller som amtshygiejnesygeplejerske for samtlige af amtets sygehuse, lader en landsdækkende undersøgelse sig effektivt praktisere.

Hygiejnesygeplejerskens opgave var dels at vurdere, hvilke afdelinger ud over sterilcentralen der var relevante at undersøge, dels at informere de involverede afde-linger. Undersøgelsen bestod af spørgeskemaer til de udvalgte afdelinger, sterilcentralerne og hygiejnesygeplejerskerne. Skemaerne indeholdt generelle spørgsmål om genbrug, tilrettelæggelse af et eventuelt genbrug, og om der eksisterede en lokal politik på området. Derudover var der konkrete spørgsmål om eksempler på engangsudstyr, som blev genanvendt i den pågældende afdeling. Distribuering af spørgeskemaerne, opfølgning af besvarelserne og en sikring af, at spørgeskemaerne blev besvaret korrekt, var hygiejnesygeplejerskens opgave.

Det besvarede materiale blev returneret til CAS af hygiejnesygeplejerskerne. I forbindelse med databehandlingen var hygiejnesygeplejerskerne orienterede om, at uddybende spørgsmål til enkelte specialafdelinger kunne være

Side 26

nødvendige. Ligeledes kunne det blive aktuelt at besøge nogle hygiejnesygeplejersker for at drøfte besvarelserne.

Da undersøgelsens resultat forelå, arrangerede CAS et møde med hygiejnesygeplejerskerne for at diskutere og beslutte en fælles anvendelse af resultaterne. Endvidere sikrede mødet, at undersøgelsens resultater var kendt af alle medvirkende før den endelige offentliggørelse.

Hygiejnesygeplejerskerne besluttede ved mødet, at det var deres opgave personligt at aflevere rapporten til sygehusledelserne, sterilcentralerne, afdelingerne og andre interesserede i håb om at skærpe interessen.

Undersøgelsens resultat

I rapporten 'Genbruges medicinsk engangsudstyr? En rapport om en undersøgelse på danske sygehuse' (1), tidligere omtalt i artiklen 'Uforsvarligt genbrug af medicinske engangsudstyr' i 'Sygeplejersken' (2) fremgår følgende:

· 48 ud af 77 deltagende sygehuse angiver 335 eksempler på genbrug af medicinsk udstyr fra 148 afdelinger. Undersøgelsen viser et større og bredere genbrug end forventet. Genbruget understøttes ikke af systematisk kvalitetskontrol og validering af metoder anvendt til rengøring og sterilisering. Den mangelfulde registrering af brug og komplikationer giver ingen reel mulighed for at vurdere komplikationer relateret til genbrug. Endvidere må der stilles spørgsmålstegn ved de økonomiske fordele ved at genavende engangsudstyr, hvis de ovennævnte krav skal opfyldes tilfredsstillende.

• 58 af de deltagende sygehuse angiver, at de har en politik, som begrænser genbrug, mens resten mangler stillingtagen eller har ikke besvaret spørgsmålet. Rationalet bag genbrug er hensyn til økonomi, miljø og ressourcer.

• Økonomiske beregninger på udvalgte eksempler viser dog, at engangsudstyr skal genbruges mange gange, før det er rentabelt sammenlignet med flergangsudstyr, hvis udgifter til rengøring og eventuel sterilisering indregnes.

• Rapporten anbefaler, at genbruget enten bringes til ophør eller sikres og dokumenteres langt bedre eventuelt i samarbejde med leverandørerne.

Indsats mod genbrug

Denne form for undersøgelse, der dokumenterer den daglige praksis på en række sygehusafdelinger i Danmark, er af stor værdi for mange. Sundhedsministeriet, der har bedt om undersøgelsen, får information om forholdene vedrørende genbrug af medicinsk engangsudstyr. Sygehusledelserne får belyst et problemområde, som de er ansvarlige for, og repræsentanter for industrien får bekræftet deres formodninger. Desuden synliggør undersøgelsen et område, hvor der kræves en forstærket indsats fra landets hygiejnesygeplejersker. Undersøgelsen og den efterfølgende diskussion af resultaterne har været med til at skabe en fælles holdning blandt hygiejnesygeplejerskerne identisk med rapportens konklusion.

Undersøgelsesprocessen har i sig selv allerede medført ændringer af det mønster, der beskrives i rapporten. Flere steder er man ophørt med at genbruge éngangsudstyr.

Hygiejnesygeplejerskerne udgør altså et netværk, som muliggør en omfattende undersøgelse. Undersøgelsen er endnu et godt eksempel på, hvorledes hygiejnesygeplejerskerne let og effektivt kan være med til at belyse en aktuel sygehushygiejnisk problemstilling.

Litteratur

1. Genbruges medicinsk engangsudstyr? En rapport om en undersøgelse på danske sygehuse. Den centrale afdeling for sygehushygiejne, Statens Serum Institut, 1996
2. Heinemann Tom, Kjeldsen S.B. Uforsvarligt genbrug af medicinsk engangsudstyr. 'Sygeplejersken' 1996, 47: 6-9.

Mette Clausen er ansat i Den Centrale Afdeling for sygehushygiejne på Statens Serum Institut. 

Nøgleord: Hygiejne, hygiejnesygeplejersker, infektioner, infektionsforebyggelse.