Personalets overgreb kan være udtryk for alt fra sadistiske tilbøjeligheder til frustration over ikke at kunne få lov til at hjælpe. Forskningssygeplejerske Kirsten Gotfredsen, der i øjeblikket er i gang med et projekt, der skal belyse, hvorfor nogle gamle mennesker bliver voldelige og aggressive, kender også den problemstilling, som kommer til udtryk i artiklen 'Omsorg ved magt' på side 6. Når det især er demente, der udsættes for overgreb fra personalet, skyldes det blandt andet, at nogle demente modsætter sig hjælp. 'Syge-plejersken' har bedt Kirsten Gotfredsen forholde sig til eksemplerne på over-greb og give sit bud på, hvordan man bedst forhindrer dem.
Der er rift om de unge, og det kan mærkes på flere af landets sygeplejeskoler, som står tilbage med ledige pladser. En uvant situation for et fag, der traditionelt har været meget populært.
Som plejepersonale kan man blive presset og føle sig magtesløs på grund af gentagne belastende oplevelser med for eksempel en voldsom eller råbende ældre dement eller en psykisk syg. Man kan komme til at gøre noget, som man straks fortryder, som at tjatte patienten over fingrene eller råbe igen. I den situation er det vigtigt, at man straks tager problemet op med sine kolleger og sin leder. Måske er der simpelthen bare brug for mere uddannelse eller ekstra personale.
Mellem fire og syv procent af alle danske børn i børnehaveklassealderen lever op til diagnosen DAMP-børn. Det er børn, der er urolige, hyperaktive, ukoncentrerede og har besvær med deres motorik og med at bearbejde deres sanseindtryk. For nogle børn er problemet så stort, at de ikke kan klare almindelig skolegang og omgang med kammerater, og de har brug for professionel støtte og eventuelt medicin. DAMP står for Deficits in Attention, Motor Control and Perception, og det er en neurologisk betinget udviklingsforstyrrelse. I nogle tilfælde kan barnet kompensere for sine vanskeligheder og vokse sig fra problemerne. I knap halvdelen af tilfældene bliver det et livslangt handicap.
Behandling til børn med DAMP kræver først og fremmest en grundig udredning for at klarlægge, hvor stort behov barnet har for støtte. Afdeling Ds ambulatorium på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov kan blandt andet tilbyde undersøgelser, samtaler og hjemmebesøg, samt at en distriktssygeplejerske kan følge barnet i skole, fritid og derhjemme. Hun kan derefter vejlede forældre, lærere og pædagoger om, hvordan barnets dagligdag kommer til at fungere bedst muligt. Nogle børn har brug for medicinsk behandling og enkelte for indlæggelse i et halvt år på Afdeling Ds dagafsnit, der blandt andet har sin egen skole. På afdelingen er dagligdagen meget struktureret og præget af rutiner og forudsigelighed, da børn med DAMP ikke magter for mange skift.
Genbrug af katetre, sårlukningsapparatur og pacemakere er kendte eksempler på éngangsudstyr, der genanvendes, selvom udstyret er tydeligt mærket 'single use' eller lignende. I 1995 medvirkede landets hygiejnesygeplejersker i en landsdækkende undersøgelse, der skulle give et overblik over omfanget af problemet, og den viste, at genbruget af éngangsudstyret er større end forventet. Desuden er der typisk ingen registrering af genbruget, og det er derfor umuligt at relatere komplikationer til genbruget. Undersøgelsen synliggør et område, hvor der kræves forstærket indsats fra landets hygiejne-sygeplejersker.
