Mangel på sygeplejestuderende

Der er rift om de små ungdomsårgange, og rektorerne på landets sygeplejeskoler er derfor klar over, at faget skal markedsføres bedre. Også fordi sygeplejen slås med en del imageproblemer. Billedet er fra Hillerød Sygeplejeskole i Frederiksborg Amt, hvor der endnu er ledige pladser.Arkivfoto

Flere af landets sygeplejeskoler har ledige pladser efter den koordinerede tilmelding er afsluttet.

Der er særligt skolerne uden for Storkøbenhavn og Århus Amt, der mærker, at sygeplejefaget ikke trækker så meget i de unge som tidligere.

Sygeplejeskolerne bliver ikke længere fyldt op af sig selv, og det kan få konsekvenser for rekrutteringen af sygeplejersker på længere sigt.

Særligt i områder uden for de store universitetsbyer.

''Det er strategisk rigtigt, at uddannelserne ligger ude i amterne, hvor de studerende kan komme i praktik, og hvor der er brug for arbejdskraften bagefter. Derfor kan vi ikke lade storbyerne overtage uddannelsen af sygeplejersker,'' siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd i Vestsjællands Amt.

I hendes amt har sygeplejeskolen kun fået fyldt lidt over halvdelen af dens i alt 177 pladser på de tre afdelinger i henholdsvis Holbæk, Ringsted og Slagelse.

Skolen kan stort set starte op med fyldte hold til september, men til gengæld skal mange nye studerende tiltrækkes for at fylde holdene op til start i februar.

Situationen er nogenlunde den samme for skolerne i Sønderjyllands, Ribe og Ringkøbing Amter.

Storbyer trækker

På landsplan er der optaget omkring 2.500 nye studerende til de 2.800 pladser på landets sygeplejeskoler, men manglen på elever er meget skævt fordelt, og det mener Grete Christensen blandt andet kan forklares med storbyernes tiltrækning på de unge.

''Vestsjællands Amt ligger meget tæt på København, og mange unge foretrækker studiemiljøet i storbyen. Samtidig er det nemt for de unge at rejse frem og tilbage, hvis de ikke flytter til byen, siger amtskredsformanden, der håber, at det lykkes at fylde pladserne op inden februar. For der er brug for de studerende, når de er færdiguddannet.

Amtet lider ikke af sygeplejerskemangel i øjeblikket, men det er lige på grænsen. Der skal ikke mangle mange, før afdelingerne på amtets sygehuse igen kan få svært ved at fylde normeringen.

''Det er klart nemmest at fastholde sygeplejersker, som er uddannet i området.

Vi har svært ved at tiltrække sygeplejersker fra hovedstadsområdet, hvor stedtillægget giver dem omkring 1.000 kr. mere om måneden,'' siger Grete Christensen. Hun håber ikke, at skolerne med manglende søgning kommer ud i en situation, hvor de slækker på optagelseskravene, og dermed optager studerende, som hverken har lyst eller evner for at gå ind i faget.

Unges eget valg

Den dalende interesse for at blive sygeplejerske er endnu ikke drøftet i Bestyrelsen i Sygeplejestuderendes

Side 5

Landssammenslutning, BISL.

Men formanden for de studerende, Mette Østerby fra sygeplejeskolen i Esbjerg, erkender, at faget ikke er helt så tillokkende for de unge som tidligere.

En af forklaringerne ser hun i, at mange unge foretrækker et levende studiemiljø i storbyerne.

''Det skal selvfølgelig være helt op til den enkelte, hvor hun vil søge ind, men vi må fastholde, at der skal være uddannelsespladser over hele landet. Ellers ville vi komme til at mangle praktikpladser flere steder,'' siger Mette Østerby, der mener, at det gælder om at gøre uddannelsen mere attraktiv.

''Når unge vælger uddannelse, spørger de ofte til andres erfaringer, og derfor er geografien ikke det altafgørende. Hvis der er udsigt til gode studievilkår på en skole, så skal eleverne nok komme,'' mener de studerendes formand.

Hun vurderer, at faget og uddannelsen slås med en del imageproblemer. Der har blandt andet været snak om, at de studerende bliver udnyttet i praktiktiden, og selvom hun mener, at det ikke er tilfældet i dag, så kan disse rygter afholde nogle for at søge faget – særligt de, der ikke selv kender sygeplejestuderende.

Fagets blandede image

Samtidig har den megen omtale af dårlig løn og pressede arbejdsforhold for sygeplejersker nok også afskrækket potentielle ansøgere.

Mette Østerby mener, at en fagforening selvfølgelig skal påpege problemer for medlemmerne, men for skolerne og amterne gælder det om også at fortælle om de mange muligheder og udfordringer, faget rummer.

Det er en holdning, amtskredsformanden i Vestsjællands Amt, Grete Christensen, er meget enig i. Hun godtager ikke forklaringen om, at Dansk Sygeplejeråds kamp for bedre forhold for sygeplejerskerne er skyld i et dalende image for faget.

''Vi ville være en dårlig og utroværdig fagforening, hvis vi ikke gjorde opmærksom på fagets problemer,'' siger Grete Christensen. Hun mener, at sygeplejerskerne i lige så høj grad demonstrerer stolthed over faget, når de går ud og kræver forbedringer.

Amtskredsformanden ser en tendens til, at arbejdsgiverne giver de faglige organisationer skylden for den vigende interesse for faget. I stedet bør de påtage sig deres del af ansvaret for at forbedre og markedsføre studiet og netop være med til at fortælle om fagets mange positive sider, mener hun.

Bedre markedsføring

Rektorerne på landets sygeplejeskoler er udmærket klar over, at studiet må markedsføres bedre. Særligt i en tid, hvor der er større rift om de små ungdomsårgange fra alle sider.

''Vi har været vant til at få studerende nok, og har derfor ikke profileret os så skarpt som andre uddannelser,'' siger rektorStephen Motsi fra Sygeplejeskolen i Ribe Amt.

Derfor har den sydvestjyske sygeplejeskole i dette forår været mere fremme på banen. Skolen har været med på en stor uddannelsesmesse, og den har deltaget i et fælles fremstød sammen med sygeplejeskolerne på Fyn og i Vejle og Sønderjyllands Amter. Sideløbende prøver uddannelsesstederne i Esbjerg at profilere sig samlet for at få unge til at søge til byen.

''Vi mangler dog en fælles markedsføring af sygeplejeuddannelsen på landsplan. Derfor har vi henvendt os til Amtsrådsforeningen for at få den til at tage affære,'' siger Stephen Motsi, der generelt savner en større politisk opbakning til uddannelsen.

Han ser gerne, at politikere ikke kun taler om manglen på ingeniører og læger, men også husker sygeplejerskerne, når de udtaler sig om de kommende års behov for uddannede.

Delvist fjernstudium

Sygeplejeskolen i Vestsjællands Amt har ligeledes gjort mere ud af markedsføringen i år, men rektor Bodil Roed mener, at skolen fremover skal blive endnu bedre til at fortælle om de studerendes muligheder for at præge deres egen uddannelse, og deres gode udsigter til job bagefter.

Bodil Roeds største ønske er at få samlet skolens tre afdelinger i en bygning, så de studerende kan tilbydes bedre kantine- og biblioteksfaciliteter og bedre kan udnytte alle lærernes ekspertise, modsat i dag, hvor lærerne ligeledes er spredt ud på de tre afdelinger.

Endnu har amtet ikke villet bevilge de nødvendige midler, men det afholder ikke sygeplejeskolen fra at forbedre uddannelsen.

To lærere er netop sat af til at udvikle edb-siden, hvor målet er, at studerende kan sidde hjemme i nogle perioder og få vejledning via computeren, så det bliver et delvist fjernstudium. De studerende vil derved få mulighed for at gennemgå stoffet, når det passer dem, hvilket Bodil Roes ser som et af tidens behov hos nogle unge.

Samtidig satser skolen meget på gøre uddannelsen mere internationalt orienteret. Her er ligeledes sat to lærere af til at opdyrke et internationalt samarbejde, der skal gøre det muligt for de studerende at tage et eller to semestre i udlandet. Modsat skal sygeplejeskolen kunne modtage udenlandske studerende.

''Selv om vi har haft et vigende ansøgerantal, så ser jeg fortrøstningsfuldt på den kommende tid, da uddannelsen rummer mange kvaliteter, og der er arbejde til de uddannede bagefter. Vi har bare ikke fået det tydeliggjort,'' mener Bodil Roed.

Kilde: Amtskredsforeningen og Den koordinerede tilmelding.

Nøgleord: Sygeplejerskeuddannelsen, uddannelse, Vestsjællands Amt.