Vanskelige børn

Børn med diagnosen DAMP oplever mange nederlag i hverdagen både i forhold til undervisningen i skolen, hvor de har svært ved at følge med, fordi de er urolige og snakkende i timerne. De har problemer i det sociale samvær med kammeraterne, fordi de er optagede af deres egne behov, og de puffer og driller de andre børn. Foto: Kissen Møller Hansen.

Peter er otte år og går i 1. klasse i en almindelig folkeskole. Han bor alene med sin mor. Det går dårligt i skolen. Peter er omkringfarende, (navnet er opdigtet, red.) urolig og snakkende i timerne. Han har ikke svært ved det faglige i 1. klasse, men alligevel får han ikke noget ud af undervisningen, fordi han kommer til at lege, og han vil kun lave det, han selv bestemmer. I frikvartererne er der store problemer. Peter driller og puffer til kammeraterne. Nogle gange gør han noget direkte farligt, som naturligvis forskrækker børn, lærer og forældre. Det er dog, som om Peter ikke selv forstår, det er farligt.

I skolefritidsordningen går det heller ikke godt. Peter har ikke nogen at lege med. Han leger ikke som de andre børn, men kan køre lidt med en legetøjsbil. Alt for tit driller han de andre børn. Alligevel bliver han ulykkelig, når de ikke vil være sammen med ham.

Derhjemme har moderen store problemer med at få en god hverdag med Peter. Når han kommer hjem og fx er ulykkelig over ting, der er sket i skolen eller skolefritidsordningen, kan det tage timer, før han falder til ro. Han er meget svær at få op og af sted om morgenen. Tit kommer han for sent af sted.

Han er også svær at få i seng om aftenen. Han er bange for at sove alene og bange for at gå på toilettet om natten, hvis det er mørkt, selv om huset er lille og overskueligt. Når han leger derhjemme, roder han med sine ting i hele huset, og vil ikke rydde op igen. Det er meget svært at have Peter med på besøg nogle steder, og moderen har opgivet at have Peter med på indkøb, fordi han laver scener, hvor han hæmningsløst skriger, hvis han ikke straks får det, han vil have. Peter er lidt overvægtig og noget klodset. Han går tungt, og har besvær med at gå selv ret korte afstande, og det giver problemer, eksempelvis når moderen skal hente ham fra skolefritidsordningen. Peter kan helt opgive at gå efter en kort strækning.

Han har ingen kammerater på vejen derhjemme. Moderen spekulerer over, hvad naboerne mon tænker, når de ofte hører Peter skrige.

Siden Peter var tre et halvt år gammel, har der været problemer, som moderen har bedt om hjælp til af den pædagogisk-psykologiske rådgivning. I børnehaven var der bl.a. problemer med, at han havde forsinket taleudvikling. Han fik talepædagogisk undervisning.

Senere i børnehaveklassen blev det tydeligt, at han havde koncentrationsvanskeligheder, motoriske problemer og sociale- og følelsesmæssige problemer. Det blev derfor anbefalet, at han skulle gå to år i børnehaveklassen. Psykologen fra den pædagogisk-psykologiske rådgivning havde vejledende samtaler med pædagogerne og moderen omkring vanskelighederne, men problemerne fortsatte. Peter fik støtte i børnehaveklassen og i skolefritidsordningen, og han blev undersøgt af psykologen.

Diagnosen stilles

En dag ser moderen en tv-udsendelse om DAMP, og tænker, at der er mange af problemerne, som hun genkender hos Peter.

Herefter henvises han til undersøgelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov, afsnit D's ambulatorium.

Moderen ønsker nøje afklaring af Peters vanskeligheder og råd om, hvordan hun støtter Peter bedst fremover.

Det samme ønsker man fra skolens side.

Moderen bliver medlem af foreningen for børn med MBD/DAMP.

MDB-forkortelsen står for Minimal Brain Dysfunktion, som blev oversat til en mindre hjernemæssig dysfunktion, og beskrev børn og unge med en række indlærings- og adfærdsforstyrrelser. Den første beskrivelse af børn med disse vanskeligheder, blev beskrevet i 1902 af en engelsk pædiater: ''Børnene søger umiddelbar tilfredsstillelse for sig selv uden hensyntagen til, hvad der er godt for andre eller godt for dem selv på længere sigt'' (1, s. 22).

I 60'erne og 70'erne oplevedes en overdiagnosticering af børn med adfærdsmæssige og indlæringsmæssige vanskeligheder. Kerneproblemerne var planløs overaktivitet, perceptuelle og kognitive – og specifikke indlæringsproblemer.

Alt for mange børn fik diagnosen, fordi diagnosen blev stillet ud fra meget almene og ikke særlig specificerede adfærdskriterier (2). Bl.a. derfor opstod der kritiske røster over for diagnosen MDB. Den er i dag erstattet med andre betegnelser.

I Danmark anvendes betegnelsen DAMP, som er en forkortelse for Deficits in Attention, Motor Control and perception, som på dansk kan oversættes til: Vanskeligheder mht. opmærksomhed, motorik og perception.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at diagnosen DAMP, ligesom de fleste andre diagnoser beskriver, hvilket problem barnet har, men ikke hvorfor.

Side 15

Uopmærksomme børn

Opmærksomhedsmæssigt fungerer barnet med DAMP ikke alderssvarende. De kan virke uopmærksomme, de bliver distraherede og glemmer aftaler og ting. De gør ikke det, de er i gang med, færdigt og kan have svært ved at holde koncentrationen over tid. De kan være motorisk urolige og omkringfarende.

De motoriske vanskeligheder ses primært, hvor børnene ikke har deres fulde opmærksomhed på det, de foretager sig. Deres bevægelser er dårligt koordinerede, upræcise og kluntede. De har ofte motoriske planlægningsproblemer. Det betyder, at de bliver meget svingende i deres motoriske præsentationer. I nogle situationer klarer de tingene upåfaldende, for eksempel at hælde mælk op uden at spilde, men ved den mindste forstyrrelse kan det gå galt.

Perception handler om, hvordan man opfatter, forarbejder og husker sanseindtryk. Når børn har perceptuelle vanskeligheder, betyder det, at de på nogle områder vil opfatte verden anderledes end andre.

Nogle børn med DAMP er lydoverfølsomme, andre kan have dårlig tidsopfattelse, og andre får ikke deres iagttagelser sat ind i en sammenhæng, fx en social sammenhæng, hvilket handicapper dem meget.

I skolen risikerer barnet at få svært ved indlæring. I andre sammenhænge vil barnet kunne have svært ved at opfatte, forstå og huske det, der er sket og sagt.

Barnets vanskeligheder med opmærksomhed, dels i form af hyperaktivitet, dels i form af vanskeligheder ved feedback (at de ikke kontrollerer det, de lige har set/lavet/hørt/mærket), betyder, at barnet har svært ved at fordybe sig. Det har den konsekvens, at DAMP-barnet har svært ved at lære af det, de oplever – at få erfaringer. Også barnets perceptuelle vanskeligheder har betydning for erfaringsindlæring.

Præcis opfattelse, forarbejdning og lagring af stimuli, perceptuelle vanskeligheder gør, at selv om barnet måske fordyber sig, kan det have fået andre eller forkerte opfattelser af tingene, hvorfor barnet lærer noget helt andet, end det, vi tror, det lærer. Derfor har barnet brug for hjælp til fokusering, fordybelse og fortolkning af den verden, de færdes i (4).

Svært at være forældre

Hvis barnet har de beskrevne vanskeligheder, er han pr. definition et barn med DAMP. I øvrigt viser undersøgelser i Göteborg, Gillberg 1990 (1), at halvdelen af børnene, som opfylder kriterierne for DAMP, havde udprægede prænatale, neonatale eller postnatale baggrundsfaktorer, som kunne medføre alvorlig risiko for hjerneskade. I en fjerdedel af tilfældene kunne man påvise en genetisk disposition. Kun i den sidste fjerdedel kunne man ikke pege på nogen ætiologisk faktor.

Både for barnet og forældrene er det vigtigt, at diagnosen bliver stillet. For forældrene betyder det ofte en stor lettelse. Mange forældre til børn med DAMP har oplevet at blive opfattet som dårlige opdragere. Diagnosen hjælper dem til både en bedre kommunikation med hjælpesystemet, men også i forhold til familier og venner, som ofte er uforstående, kritiske over for forældrenes problemer med deres barn.

DAMP betragtes ikke som en sygdom, men mere rigtigt er det at tale om en neurologisk betinget udviklingsforstyrrelse. Man kan sige, at der oprindeligt er en neurologisk årsag, som kan være en genetisk disposition, en traumatisk påvirkning af hjernen fx under fødslen, tidlig sygdom, forgiftning i hjernen eller lignende.

Det er årsagen til barnets specifikke udviklingsforstyrrelse, som viser sig i de psykologiske og motoriske færdigheder som fx koncentrationsevnen, evnen til visuel perception og til motorisk koordination.

Om ovenstående bliver et handicap for barnet, afhænger af dets øvrige ressourcer og barnets omgivelser. I nogle tilfælde kan barnet kompensere for sine vanskeligheder i udviklingen, og barnet vokser sig, med hjælp fra sin familie og skole, fra problemerne. I ca. halvdelen af tilfældene bliver det et livslangt handicap (1).

Litteratur

1. Trillingsgaard, Aneken. Kun få vokser fra det. Dansk Psykologisk Forlag, 1995.

2. Trillingsgaard, Aneken. Urolig, klodset og svært ved at lære – et MBD-projekt. S.L. Dansk Psykologisk Forlag, 1991.

3. WHO icd-10, psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, klassifikation og diagnostiske kriterier, Munksgaard, 1995.

4. Damm, Dorte. Iagttagelser af børn med DAMP, Nul til fjorten, nr. 4, 1996.

Nøgleord: Børn, børnepsykiatri, DAMP, psykiatri, børnepsykiatri.

 Anne Mette Uhre Johansen, Lena Strandløv og Jette Ravn er ansat på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov.