Latexallergi en ny trussel

Eksempler på utensilier, der kan indeholde latex. Foto: Poul Rasmussen

Bedst som sundhedspersonalet har lært at leve med og forholde sig til risiko for smitte med bl.a. hepatitis og hiv, opstår en ny trussel i arbejdsmiljøet. For anvendelse af handsker er den primære måde at forebygge blodbåren smitte på. Den øgede brug af handsker, heriblandt latexhandsker, menes at have medvirket til stigningen i antallet af sundhedspersoner, der udvikler latexallergi.

Samtidig mener man, at det øgede behov for latexhandsker (og kondomer) har medført produktion af latexprodukter med større indhold af latexproteiner og dermed større risiko for udvikling af allergi (1,2). Denne allergiform er således blevet et nyt problem for sundhedspersonalet, heriblandt sygeplejersker.

Men der er ikke kun tale om et arbejdsmiljøproblem. For sygeplejersken er det også et professionelt og fagligt problem i forhold til patienten. Der er i Danmark ikke tradition for at spørge specifikt til latexallergi, endsige undersøge herfor. Der bliver heller ikke taget hensyn til særlige højrisikogrupper.

Vurdering af eventuelt forekommende latexallergi bør indgå som en naturlig del af den enkelte sygeplejerskes helhedsvurdering af patienten. Er en patient latexallergisk, eller er der mistanke herom, skal der tages højde for dette forhold i mål og handlinger for pleje, undersøgelser og behandling. Problemet skal håndteres professionelt, og ikke som en kvinde med latexallergi for nylig har været ude for, da hun skulle have foretaget en gynækologisk undersøgelse hos egen læge: Han havde kun latexhandsker i sin konsultation, hvorfor han sagde til kvinden, at hvis det var et problem, måtte hun selv tage andre handsker med!

Hvad er latex

Latex (naturgummi, kautsjuk, gummi elasticum) udvindes som saft fra gummitræer, hvor det mest almindelige er 'Hevea Brasiliensis'. Gummitræer vokser i tropiske områder i det nordlige Sydamerika og det sydøstlige Asien, hvor latex nu overvejende udvindes i Malaysia. Latex udtappes fra gummitræerne i små opsamlingskopper. Der tilsættes en række hjælpestoffer for at undgå koagulering efter udtapning. Latex anvendes til mange formål, især i dagligdagen (se boksen overfor) (3).

Allergiens udbredelse

Efter at man er blevet opmærksom på forekomst af latexallergi, har der vist sig to særligt udsatte grupper. Den ene er en forholdsvis lille gruppe af personer med den medfødte rygmarvssygdom spina bifida, hvor der som et led i behandlingen indopereres små dræn af latex. Mellem 10 og 85 procent af patienter med spina bifida udvikler latexallergi. Den anden gruppe er sundhedspersonale, der i stor udstrækning anvender latexholdige produkter. Op til 17 procent af sundhedspersonalegrupperne har latexallergi (4). Forekomsten i befolkningen i almindelighed er under 1 procent (2).

På verdensplan er der rapporteret om ca. 1100 tilfælde af alvorlige reaktioner som følge af latexallergi, og 15 dødsfald, hvor latexallergi menes at være årsagen (5). Der er inden for de senere år foretaget flere udenlandske undersøgelser af forekomsten af latexallergi hos sundhedspersonale. Disse undersøgelser viser, at operationspersonale, tandlæger og laboratorieansatte har størst hyppighed af latexallergi (6-17 pct.). Blandt personale ansat på sengeafdelinger ses allergi hos 3-4 pct. (se figur 1, side 24) (4,5,6,7).

Undersøgelserne viser en stigende tendens i antallet af mennesker, der udvikler latexallergi. En ny undersøgelse af 1351 ansatte på et hospital i Canada (4) har vist en generelt højere forekomst af latexallergi. Studiet bestod af ekspositionsundersøgelse af latexallergener i luften, undersøgelse af latexproteiner i handsker, spørgeskemaundersøgelse og hud-priktest for dels latex, dels tre almindelige inhalationsallergener og seks fødevarer. Totalt var prævalensen af latexallergi 12,1 pct. Laboratorieansatte havde en prævalens på 16,9 pct. og sygeplejersker og læger 13,3 pct. Der var ingen sammenhæng med køn, alder eller rygning, men latexallergikerne havde oftere allergi over for en eller flere fødevarer. Der var også en sammenhæng mellem mængden af anvendte latexoperationshandsker og latexallergi, hvorimod dette ikke var tilfældet ved brug af almindelige latexundersøgelseshandsker.

Arbejdsmedicinsk afdeling på Slagelse Centralsygehus har for nylig haft en person, der er ansat i sundhedsvæsenet, til undersøgelse for latexallergi. Der var ingen tvivl om, at det var arbejdet, der havde medført allergien. Pågældende kunne end ikke opholde sig i rum, hvor andre anvendte latexhandsker uden at få allergisk reaktion, og personen må nu revalideres til helt anden uddannelse.

Slagelse Centralsygehus har foretaget en gruppeundersøgelse af sundhedspersonale på kliniske sengeafsnit (på et andet sygehus). Undersøgelsen fandt en forekomst af latexallergi på 3,4 pct. Dette svarer til resultaterne i flere udenlandske undersøgelser, hvor tilsvarende forekomst i sengeafdelinger er påvist.

To typer allergi

Latex indeholder en lang række af proteiner, hvor en del af disse kan give anledning til type I-immunreaktion (straks-allergi). Latexproteinet kan optages gennem huden, men optagelse via slimhinder, luftveje eller blodbane giver kraftigst reaktion. Kroppens immunsystem danner antistoffer mod latexproteinet, der sædvanligvis vil være til stede resten af livet. I mere end 40 år har hudallergi (type IV = kontaktallergi) været kendt over for latex og gummi. Latexallergi må imidlertid ikke forveksles med almindelig gummiallergi, der skyldes tilsætningsstofferne til gummi.

Den første engelske videnskabelige artikel om problemet blev publiceret i 1979. Før dette tidspunkt har latexallergi stort set været ukendt (1). I 1993 er der beskrevet ét tilfælde af kontaktallergi overfor latex. Personen havde ikke type I-allergi over for latex. Pågældende havde heller ikke type IV-allergi over for gummitilsætningsstoffer, som det ses ved almindelig gummiallergi (8). Latexproteinet kan således både give type I- og type IV-allergi, hvor type I-allergi over for latex er den mest kendte, den bedst dokumenterede og den mest alvorlige.

En enkelt undersøgelse har vist, at der ikke

Side 23

var sammenhæng mellem forekomst af latexallergi og andre type I-allergier (9), men de fleste undersøgelser peger på, at allergi er en prædisponerende faktor.

Den allergiske reaktion ved type I-allergi, og dermed altså også ved latexallergi, kan spænde fra lette høfebersymptomer til livstruende shock. Nældefeber, alvorlig hævelse af slimhinder i mund og hals (Quincke's ødem) samt astma kan forekomme. En latexallergiker er i særlig risiko for alvorlige følger, hvis personalet bruger latexhandsker i forbindelse med undersøgelse eller operation. Der er flere gange rapporteret om personer, der har udviklet anafylaktisk shock under operation på grund af latexallergi.

Der kan forekomme krydsreaktion over for en række eksotiske frugter som banan, kokosnød, avocado, kiwi, papaya, figen m.fl., hvoraf banan er den hyppigst forekommende krydsreaktion. Der er desuden fundet krydsreaktion over for stuebirk (Ficus benjamina), hvor allergenet er fundet i både plantesaft og støv på bladenes overflade. I en stor kohorteundersøgelse blev der ved priktest påvist signifikant sammenhæng mellem latexallergi og allergi for en eller flere fødevarer (banan, avocado, kiwi, kartoffel, kokosnød og komælk) (3,4).

Ekspositioner

Latexproteiner kan optages gennem huden, fx når der benyttes handsker. Ved kontakt med slimhinder, fx ved anvendelse af kondomer, kan latexproteiner let optages, både via penis og via vagina. Slimhinderne i munden kan også optage latexproteinerne, fx når børn anvender sutteflasker eller narresutter.

Ved anvendelse af, især pudrede, latexhandsker, kan luften indeholde latexproteiner, og disse kan optages via luftvejene. Der er størst udsættelse for latexproteiner, når nye latexhandsker bliver taget i brug. Ekspositionen nedsættes, jo ældre handsken bliver. Der er stor forskel på koncentrationen af latexproteiner i de forskellige produkter, men de største koncentrationer findes i pudrede engangshandsker (10). Ved direkte kontakt med blod eller vævsvæske, fx under operation, er der meget stor mulighed for at optage latexproteiner. En i forvejen sensibiliseret person, vil normalt reagere meget kraftigt ved denne udsættelse.

Latexallergi kan diagnosticeres ved priktest, der anses for den mest sikre metode, idet der kan indgå flere forskellige proteinstørrelser ved denne undersøgelse. Foto: FOCI

Diagnosticering

Latexallergi kan diagnosticeres ved priktest, der anses for den mest sikre metode til at afsløre latexallergi, idet der kan indgå flere forskellige proteinstørrelser ved denne undersøgelse. Ved en blodprøve kan der påvises, om der er antistoffer i blodet ved en såkaldt RAST (radio allergo sorbent test), men denne undersøgelse dækker ikke alle de typer latexproteiner, der kan fremkalde allergi.

Kvaliteten af de diagnostiske muligheder synes, for tiden, at være for ringe (3). Der arbejdes på at forfine og udvikle mulighederne for at diagnosticere latexallergi mere følsomt via blodprøve.

Der er ikke lavet publicerede undersøgelser af forekomsten af latexallergi i Danmark på nuværende tidspunkt. En undersøgelse har været under opsejling, men bliver formentlig ikke til noget, da omkostningerne ved undersøgelsen og ubehag for et stort antal personer i forbindelse med priktesten ikke skønnes at stå mål med nytteværdien af resultaterne af undersøgelsen. Baggrunden er, at der i forvejen ligger en række udenlandske undersøgelser, der kan hjælpe til at udpege risikoområderne. Det vil være mere formålstjenligt at bruge ressourcerne på forebyggelse af latexallergi. 

Forebyggelse

Udvikling af latexallergi kan føre til en alvorlig helbredstruende situation, og bør derfor altid undgås. Massiv kontakt med latex, specielt via blodbane eller slimhinder, eller indånding af latexproteiner ved støvafgivelse fra latexprodukter, skal undgås.

Desværre findes der ikke i dag et alternativ til latex, der kan byde på samme elasticitet, brudstyrke og uigennemtrængelighed for en lang række stoffer. Især sundhedspersonale må således affinde sig med, at latexholdige

Side 24

produkter vil være en nødvendighed i udøvelsen af deres erhverv. Det betyder ikke, at latexallergi ikke kan eller skal forebygges. Forebyggelse kan tage udgangspunkt i flere niveauer og strategier.

Den primære forebyggelse handler om, at personalet generelt undgår risiko for at udvikle latexallergi – altså ingen nye tilfælde af latexallergi. Det er nærmest umuligt at substituere latex, men i nogle tilfælde, fx på hospitalslaboratorier, kan der udmærket anvendes andre handsketyper af syntetisk gummi. Man kan bruge vinylhandsker i stedet for latexhandsker ved en række pleje- og undersøgelsesmæssige opgaver. Fx ved hjælp til personlig hygiejne, ved patientrelaterede procedurer som injektioner, sårskift, temperaturtagning, sugning, sondenedlæggelse og ved assistance til eksempelvis gynækologiske undersøgelser.

Undgå pudrede handsker

Når det er påkrævet at anvende latexhandsker, bør man undgå handsker med pudder. Pudderet i sig selv består af majsstivelse og er harmløst, men det indeholder og transporterer latexproteiner, og kan tilmed få dem til at flyve rundt i luften.

Handskerne bør tages på under gode, ventilerede forhold, fx i stinkskab med udsugning, hvor hverken handskebrugeren eller kolleger udsættes for støv fra handsken. Man skal vælge latexhandsker i god kvalitet og af lavprotein-typen, hvor latexproteinerne er slået i stykker og reduceret ved en speciel produktionsmetode. Brugerne må stille krav til indkøberne om at vælge denne type handsker. Man kan eventuelt benytte inderhandsker af syntetisk gummi.

Ved sekundær forebyggelse handler det om at undgå, at personer, der har udviklet latexallergi, unødigt udsættes yderligere. Det kan indebære, at der tages særlige hensyn til latexallergikeren, eventuelt i form af fritagelse for visse opgaver eller omplacering på arbejdspladsen.

Højrisikogrupper

Ved strategisk forebyggelse kan man tage udgangspunkt i højrisikogrupperne. Sundhedspersonale beskæftiget i operationsafsnit, specielt opererende læger og operationssygeplejersker, er i højrisikogruppen for at udvikle arbejdsbetinget latexallergi. Endvidere anses tandlæger og laboratorieansatte for værende specielt udsatte. For disse faggrupper må der iagttages særlige forholdsregler for at undgå unødvendig latexudsættelse.

Visse udenlandske undersøgelser foreslår, at personer i højrisikogrupper undersøges for latexallergi, såfremt de selv skal opereres eller have foretaget gynækologisk undersøgelse. Når sygeplejersker udøver pleje og behandling, må overvejelser om latexallergi altid indgå i vurderingen. Viden om latexallergi har således betydning, både for sygeplejerskens arbejdsmiljø og for de patienter, sygeplejersken tager vare på.

Litteratur

1. Granady, L.C.; Slater, J.E. The History and Diagnoses of Latex Allergy. Immunology and Allergy Clinics of North America, 1995, Vol. 15, nr. 1, side 21-29.
2. Tan, B.B.; Lear, J.T.; Watts, J.; Jones, P.; English, J.S.C. Perioperative collapse: prevalence of latex allergy in patiens sensitive to anaesthetic agent. Contact Dermatitis, 1997, Vol. 36, side 47-50.
3. Jensen, Vagn Brændholt; Rasmussen, Kirsten B.; Jørgensen, Inger Merete; Prahl, Palle. Latexallergi. Ugeskrift for læger, Maj 1997, Vol. 159, nr. 21, side 3129-3133.
4. Liss, G.M.; Sussman, G.L.; Deal, K; Brown, S.; Cividino, S.S.; Beezhold, D.L.; Smith, G.; Swanson, M.C.; Yunginger, J.; Douglas, A.; Holness, D.L.; Lebert, P.; Keith, P.; Wasserman, S:; Turjanmaa, K. Latex allergy: epidemiological study of 1351 hospital workers. Occupational and Environmental Medicine, Maj 1997, Vol. 54, side 335-342.
5. Slater, Jay E. Latex allergi. Journal of Allergy and Clinical Immunology, August, 1994, Vol. 94, nr. 2, side 139-149.
6. Young, Mary Ann; Meyers, Margie; McCulloch, Lee Desotell; Brown, Lesley. Latex Allergy. AORN (Association of Operating Room Nurses) Journal, September 1992, Vol. 56, nr. 3, side 488-502.
7. Turjanmaa, K.; Makinen-Kiljunen, S. Reunala, T.; Allenius, H; Palosuo, T. Natural rubber Latex Allergy. The European Experience. Immunology and Allergy Clinics of North America, 1995, Vol. 15, nr. 1, side 71-88.
8. Wyss, M.; Elsner, P.; Wüthrich, B.; Burg, G. Allergic contact dermatitis from natural latex without contact urticaria. Contact Dermatitis, 1993, Vol. 28, side 154-156.
9. Zaza, Stephanie; Reeder, Jean M.; Charles, Luenda E.; Jarvis, William R.. Latex Sensitivity Among Perioperative Nurses. AORN (Association of Operating Room Nurses) Journal, November 1994, Vol. 60, nr. 3, side 806-812.
10. Yunginger, J.W. Variances in Antigenicity of Latex Products. Immunology and Allergy Clinics of North America, 1995, Vol. 15, nr. 1, side 61-70.

 Lars Henrik Søfren er ansat på arbejdsmedicinsk afdeling på Centralsygehuset i Slagelse.

Nøgleord: Allergi, arbejdsmiljø, latexallergi.