Nyt alarmsystem kan redde menneskeliv

På blot to år skønner Lægeambulancen i København, at man har reddet 757 menneskeliv. Tallet svarer til otte procent af samtlige patientbehandlinger, Lægeambulancen foretog i 1994 og 1995.

Det bemærkelsesværdigt høje tal fremgår af en ny rapport (1), der indgår i forhandlingerne om et nyt akut behandlingssystem i det storkøbenhavnske område.

Rapporten er skrevet af personale fra Lægeambulancen i samarbejde med den administrerende ledelse fra det lukningstruede Kommunehospital i København og indeholder et forslag til, hvordan den snart ti år gamle ordning med lægeambulancen i Københavns Kommune kan indplaceres og forbedres i forhold til 'Sygehusplan H:S 2000' (2).

Lægeambulancens rapport, der blev afleveret til H:S i juni måned, er dermed et af de første konkrete forslag, der for tiden drøftes af ledelsen i H:S. Ifølge 'Sygeplejersken's oplysninger er der dog ikke taget endelig stilling til rapporten endnu.

Foreløbig ligger det ifølge 'Sygehusplan H:S 2000' dog fast, at Bispebjerg, Frederiksberg, Hvidovre og Amager hospitaler sammen med Rigshospitalet er udset til at rumme særlige akutklinikker. Klinikkerne dannes ved en sammenlægning af hovedstadsområdets skadestuer og Københavns Vagtlægeordning.

Sideløbende med H:S-planerne og Lægeambulancens forslag fremgår det af Københavns Kommunes sundhedsplan (3), at man planlægger oprettelsen af en særlig sundhedstelefon, der vil blive bemandet med såvel læger som sygeplejersker og brandmænd. Fysisk skal sundhedstelefonen placeres i forbindelse med Alarmcentralen på Københavns Brandstation, men som et yderligere tiltag vil der være mulighed for at komme i kontakt med vagtlæger, hjemmesygeplejersker og brandfolk.

På alarmtelefonen vil det samtidig være muligt at henvise til den nærmeste af de fem akutklinikker i det storkøbenhavnske område.

Københavns Sundhedsborgmester, Lars Engberg (S), der tillige er bestyrelsesformand for H:S, ser de nye tiltag som en stor forbedring i forhold til tidligere.

''Vi har jo alle elementer til et velfungerende akut behandlingssystem. Vi har en effektiv lægeambulancetjeneste, gode hospitaler med velfungerende akutfunktioner, en godt fungerende lægevagt, og vores hjemmesygeplejeordning er god, men det, der har manglet, er den overordnede koordinering af tingene,'' siger Lars Engberg.

I modsætning til resten af landet, hvor det er politiet, der driver de mere end 40 alarmcentraler, er det Københavns Brandvæsen, der står for koordineringen af indsatsen i hele hovedstadsområdet. Det ser Lars Engberg som en yderligere fordel.

''Selv om virkefeltet er begrænset, er der ingen tvivl om, at Brandvæsenets alarmcentral har kapaciteten og de tekniske muligheder, der gør, at vi forholdsvist enkelt kan omstille systemet.''

Store besparelser

Hvor sundhedsplanen og sygehusplanen ridser de overordnede mål op, går Lægeambulancen endnu videre end blot at udpege de fysiske rammer for akutklinikkerne.

Ved at samle trådene og frem for alt koordinere indsatsen i forhold til den akutmedicinske indsats bedre mener forfatterne, at det ikke bare vil være et serviceforbedrende tilbud til borgerne i Storkøbenhavn. En central styring og visitation gennem et helt nyt og avanceret alarmeringssystem vil også give store besparelser i form af en langt højere effektivitet, mens antallet af ambulanceudrykninger, sygetransporter samt indlæggelser ifølge rapporten, vil kunne reduceres.

Side 5

I første omgang og frem til udgangen af 1998 foreslår Lægeambulancen, at man opretter den nye afdeling på Københavns Kommunehospital. Netop i år er det ti år siden, at det særdeles centralt placerede hospital lukkede for sine akutfunktioner. Derfor vil forslaget uden tvivl sætte gang i den politiske debat om Kommunehospitalets fremtid. Foreløbigt står det dog fast – på trods af omfattende ombygninger og moderniseringer samt tusinder af protester – at det gamle hospital lukker ved årsskiftet 1998/99.

Trykknap-system

Hvert døgn modtager alarmcentralen i hovedstadsområdet ca. 1.700 opkald på 112. Heraf er godt halvdelen deciderede fejlopkald eller chikane, mens kun 20 procent, svarende til 420 opkald, kræver akut assistance i form af udrykning fra politi, brand- og ambulancevæsen.

Ifølge Lægeambulancens forslag vil man, ved at indføre automatisk opkaldsidentifikation samt automatisk viderestilling til de relevante operatører, kunne undgå en del af de mange fejlopkald.

I praksis vil en automatisk stemme anmode personen, der har trykket 112, om at trykke på dét tal, der angiver ambulance, sygdom, brand, politi eller et socialt betinget opkald.

Når man har trykket sig videre i systemet og for eksempel ønsker ambulancehjælp ved at trykke 1 eller har trykket 2 for sygdom, vil borgeren straks komme i kontakt med de operatører – praktiserende læger og ambulancelæger – der døgnbemander alarmcentralen.

Alt afhængig af opkaldets art vil operatørerne hurtigt kunne danne sig et overblik over skadens omfang, og på hviken måde man skal prioritere den kommende redningsindsats. Samtidig kan operatørerne rådgive telefonisk i primær førstehjælp, indtil ambulancen når frem til skadestedet.

I den igangværende debat om en mere effektivt præhospital indsats og et velfungerende akut behandingssystem, fremgår det af Lægeambulancens årsrapport fra 1994 og 1995, at man vurderer de direkte livreddende indsatser til at omfatte otte procent af alle patientbehandlinger på skadestedet. Lagt sammen svarer det til, at 757 patienter reddede livet på grund af en effektiv og faglig forsvarlig behandling i de første kritiske timer efter uheldet på selve skadestedet, samt en lige så effektiv opfølgning i det videre forløb på hospitalet. I den forbindelse oplyser Lægeambulancen, at cirka halvdelen af de livreddende indsatser skyldes hurtig indgriben efter narkomaners overdosis.

Modstand fra lægerne

Mens Lægeambulancens oplæg således blot er ét af de første konkrete forslag til nydannelsen af en samlet og bedre koordineret akutfunktion i det storkøbenhavnske område, er H:S og Københavns Kommunes forslag allerede stødt på de første forhindringer.Formanden for Praktiserende Læger i København, Yves Sales har i kraftige vendinger kasseret forslaget.

''Vi er lodret imod og vil kategorisk sige nej til at være med i akutklinikkerne, som de er udtænkt af H:S,'' udtalte han for nylig til Jyllands-Posten (4).

Om modviljen er af ren økonomisk karakter eller skyldes et lægefagligt synspunkt, er svært at få rede på. De ca. 250 læger, som har ekstravagter hos Københavns Lægevagt, har en gennemsnitlig timeløn på 700 kr.

På den ene side udtaler Yves Sales, at: ''Borgerne har krav på at tale med en læge i telefonen, og det skal hverken være sygeplejersker eller brandmænd, der vurderer, om der er behov for et lægebesøg,'' mens han lidt senere fastslår, at: ''Vi vil ikke acceptere færre penge for det arbejde, vi udfører.''

Flere funktioner

I Lægeambulancens oplæg til den nye og gennemgribende reform af det akutte behandlingssystem gøres der op med mange års traditioner. Eksempelvis foreslås det, at udrykningspersonalet, der tæller ambulancemandskab, sygeplejersker og læger, også kan placeres som en del af personalet på de særlige akutklinikker.

Ambulancemandskabet vil dermed kunne få større og længerevarende kontakt med patienten, og dermed øge forståelsen og indsigten i patientbehandlingen, ligesom de eksempelvis kunne lære at anlægge venflon.

For sygeplejerskernes vedkommende vil systemet give dem større erfaring i arbejdet på et skadested med opgaver, der spænder over decideret hjemmesygeplejerskearbejde til at deltage i samarbejdet med blandt andet læger ved større ulykker.

Foruden forslaget om at oprette den nye enhed, H:S akut, foreslår Lægeambulancen og direktionen på Kommunehospitalet, at der samtidig oprettes en ny forskningsenhed på Københavns Universitetshospital. Under navnet 'Institut for Akut Patient Behandling' skal den primære målsætning være at udvikle akutte behandlingssystemer, katastrofeplanlægning, samt udvikle uddannelsesprogrammer for de personalegrupper, der beskæftiger sig med akut patientbehandling. Dermed vil Danmark – i lighed med mange andre lande – få et anerkendt selvstændigt speciale i akut patientbehandling.

Litteratur

1. Lægeambulancens organisatoriske placering i Hovedstadens Sygehusfællesskab. Kommunehospitalet, juni 1997.
2. Sygehusplan H:S 2000, 1. januar 1996.
3. Helhed i sundheden, sundhedsplan for Københavns Kommune, juni 1997.
4. Morgenavisen Jyllands-Posten, 12. september 1997.·

Nøgleord: Akut medicin, Hovedstadens Sygehusfælleskab, Lægeambulancen i København, præhospital behandling, sygehusvæsen.