Observation af småbørn

Et skema sikrer et minimum af observationer af barnets udvikling.Foto: Morten Nilsson

Det kan være meget tidskrævende at notere egne observationer af et barn i journalen. Sundhedsplejersker besøger ofte børnene i bestemte aldre (fx nyfødt, 2 mdr., 4 mdr., 8 mdr.), hvor børnene bør have tilegnet sig bestemte færdigheder. Flertallet af børn er jo heldigvis normale, hvorved vi må skrive de samme observationer dag ud og dag ind i de givne aldre.

Dette har været et arbejdsområde, vi har brugt megen tid på. Den tid kunne vi godt tænke os at bruge på kontakten til familierne i stedet.

Vi har endvidere oplevet, at det kan være svært at danne sig et billede af et barns trivsel og udvikling ud fra fx en tilflytterjournal. Derfor besluttede vi i foråret 95 at ændre vort daglige arbejde, samtidig med at vi kunne dokumentere og kvalitetssikre vores observationer af det enkelte barn.

Journalpligt

Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinier for forebyggende sundhedsordninger for børn og unge er sundhedsplejersker pålagt at føre journal over det enkelte barn. De notater, som sundhedsplejersken gør ude hos familien i Barnets Bog, er ifølge retningslinierne ''ikke at betragte som en journal.'' Journalen skal indeholde foretagne undersøgelser og resultaterne heraf (1). Derfor er vi forpligtet til at føre en egentlig journal, der i øvrigt skal arkiveres i 10 år. Givne observationer skal kunne læses ud af journalen, således at man hurtigt får et overblik over barnets trivsel og udvikling.

Produktudvikling

Vi satte os derfor for at lave nogle afkrydsningsskemaer på de målelige data hos børn fra 0-5 år. Efter et par års arbejde med afprøvning af materialet blev det til fem A4-sider, der indgår som bilag i journalen. På skemaerne noteres kun dato, barnets alder, og de observerede færdigheder kan afkrydses. Der skelnes mellem det, sundhedsplejersken ser, det, familien fortæller, og manglende færdigheder. Den øvrige journalskrivning vil herefter kun være til de bløde data.

Skemaernes færdigheder er inspireret af Britta Holle (2), der er fysioterapeut og har testet ca. 1200 børn i alderen 0-7 år med henblik på motorisk perceptuel udvikling inden for 14 forskellige perceptionsområder. Ud fra Britta Holles test fremkommer en gennemsnitlig udvikling. Dvs. at bestemte færdigheder forventes af barnet i en given alder.

Men ikke alle børn er gennemsnitlige. På baggrund af Gauss' fordelingskurve (normalfordelingskurven), må vi antage og har erfaring for, at nogle børn har færdigheder før og eller senere end gennemsnittet. Ruth Griffith (3), der er psykolog, har i sine observationer af børn beskrevet færdigheder før og senere end gennemsnittet.

Observationerne er inddelt efter de gennemsnitlige færdigheder i en given alder. Men ikke alle børn er gennemsnitlige. Derfor har vi også i skemaerne anført, hvornår færdighederne tidligst og senest forekommer inden for det normale. Fx ses 'kravle i krydsmønster' gennemsnitligt i 10-11-måneders alderen, men kan normalt ses fra 7-13 måneder.

Udfyldelsen af det enkelte skema tager et halvt til et helt minut og letter journalskrivningen betydeligt. Materialet er udformet som et grønt A4-skema med observationer til de 0-12-måneders børn, et orange skema til de 1-4-årige og et blåt til de 5-årige. Observationsskemaerne er skrevet i et sundhedsfagligt sprog med enkelte latinske betegnelser.

I nogle kommuner bruges Barnets Bog som åben journal. Skemaerne kan fås med gennemslag til dette åbne journalsystem i A5-størrelse uden latinske udtryk.

Behov synliggøres

Materialet sikrer et minimum af observationer af barnets udvikling. Derved opnås en standard for observation, der på den måde kan kvalitetssikre og dokumentere observationer af det enkelte barn. Hvis skemaets standard for observation bliver

Side 27

indført overalt i Danmark, vil det styrke sundhedsplejens faglighed, idet alle børn i landet vil blive observeret ud fra samme standard af observationer, uanset hvor de bor. Samtidig styrkes fagligheden væsentligt, da observationerne nemt og overskueligt kan dokumenteres fra besøg til besøg (åbent hus, mødregrupper etc.).

Det kan blive muligt at danne sig et indtryk af et tilflytterbarns trivsel og udvikling, uden at man har set barnet på forhånd. Vi har afprøvet skemaerne i et par år, og de er blevet en naturlig del af vores hverdag. Man får et overblik over barnets udvikling ved tidligere og nuværende besøg og kan samtidig rådgive om barnets fremtidige udvikling ud fra det enkelte skema.

Vi har også erfaret, at behovsbørn hurtigt synliggøres, hvorved tidlig indsats kan sikres. Endvidere er det meget nemt for andre at danne sig et overblik af pågældende barn ud fra det afkrydsede skema.

Litteratur

1. Sundhedsstyrelsen. Forebyggende sundhedsordninger for børn og unge, Retningslinier. København: Komiteen for Sundhedsoplysning 1995.
2. Holle, Britta et al. Motorisk-Perceptuel Udvikling. København: Munksgaard 1980.
3. Brandt, Ingeborg, Griffith Ruth. Udviklingsskalaerne til bedømmelse af barnets udvikling i de første 2 leveår, Weinheim: Beltz Forlag 1983.

Nøgleord: Sundhedspleje, dokumentation, observation.

Inge Nandrup-Bus og Gitte Thorsen er sundhedsplejersker i henholdsvis Fredensborg-Humlebæk og Holeby kommuner.