Rene sprøjter skal begrænse skader

Lotte Legêne (forrest) og Charlotte Fich, sygeplejersker på Specialinstitutionen Forchhammersvej på Frederiksberg, er begyndt at undervise i korrekt injektionsteknik, samtidig med at de udleverer metadon. Foto: Mysan Arvidsson.

Et stenkast fra Forum på Frederiksberg ligger Special-institutionen Forchhammersvej, hvor man behandler HIV-smittede narkomaner. I cockpittet, som medicinrummet på Forchhammersvej bliver kaldt til daglig, sidder sygeplejerskerne Lotte Legêne og Charlotte Fich og puster ud efter en hektisk formiddag. På ganske få timer har over 50 HIV-smittede narkomaner været forbi for at få metadon og anden medicinsk behandling.

''Mange af dem får, ud over metadon, en kombinationsbehandling, der skal holde immunforsvaret oppe. I forbindelse med den daglige medicinudlevering til narkomanerne oplever sygeplejerskerne et stadig større behov hos narkomanerne for at sludre om løst og fast.

De kommer primært for at få deres metadon, men når først de har fået dén, så er det, de trænger til at snakke om mange af de problemer, de har. Og så er det vigtigt, de fornemmer, at der er nogle, der har tid og lyst til at høre på dem. Det er ikke noget, de har været særligt forvænte med, og derfor har de tit meget, de skal af med. Det giver en god kontakt, som vi bruger i den videre tilbagemelding til læger og sagsbehandlere,'' siger Charlotte Fich.

Sygeplejerskerne er enige om, at man skal have smag for ludere og lommetyve, hvis man vil arbejde på et sted som Forchhammersvej.

''I hvert fald skal man kunne holde til at høre lidt af hvert, og en god portion humor skader heller ikke,'' siger Charlotte Fich.

Undervisning i stik

Men det er langt fra nok at have smag for det specielle klientel, det kræver også stor forståelse for, hvilke mennesker man har med at gøre, og hvad de har behov for. De HIV-smittede narkomaner er i en situation, hvor de på den ene side skal passe godt på sig selv, mens de på den anden side skal leve det risikofyldte liv som narkoman. Dette dilemma har længe været et problem, men nu har man valgt at give den bedst mulige behandling, uanset hvor modsætningsfyldt den end måtte være.

Derfor begynder man nu at udlevere rene kanyler og undervise i korrekt injektionsteknik, samtidig med at man udleverer metadon.

''Det kan umiddelbart virke dobbeltmoralsk, at vi med den ene hånd giver metadon, mens vi udleverer rene kanyler med den anden. Det kan se ud som om, vi opfordrer til sidemisbrug, men det er simpelthen i erkendelse af, at uanset hvor store doser metadon vi giver, så vil der altid være et sidemisbrug, som vi ikke kan stoppe helt,'' siger Lotte Legêne.

Bylder og blodpropper

I de næste seks måneder vil man derfor udlevere kanyler og undervise i brugen af kanylerne. Målet med forsøget er dels rettet direkte mod risikoen for, at HIV-smitten breder sig, hvis narkomanerne deler sprøjter, dels at få bugt med de mange fejlfix, som narkomanerne kalder de mange vævsskader, man ser som følge af forkert brug af kanyle eller dårlig kanylehygiejne.

Især ser man mange skader efter brug af urene kanyler. Ved at udlevere rene sprøjter og kanyler håber man at få bugt med nogle af de skader, man har set hidtil. De mest almindelige skader er bylder, der opstår, når der bliver brugt urene kanyler. Men man ser også langt alvorligere skader som venetromboser, blodpropper og blodforgiftninger.

''Selvom de kan få rene sprøjter på apoteket, så er det ikke altid, de får dem hentet. Hvis de så sidder i weekenden, og der er lang vej til nærmeste apotek, så deles de om de sprøjter, der er,'' siger Lotte Legêne.

Større åbenhed

Forsøget med at udlevere kanyler og undervise i brugen af dem er resultatet af en lang proces, hvor man igen og igen har diskuteret, hvad man skulle stille op med det åbenlyse sidemisbrug. Efter mange overvejelser, hvor alle faggrupper er blevet hørt, har man nu valgt at forsøge sig forløbig i et halvt år og derefter vurdere effekten. På Forchhammersvej er hele personalet enige om, at uanset hvor mange problemer man måtte have med at acceptere kanylerne, så handler det om at skabe en bedre livskvalitet for de HIV-smittede narkomaner.

''Det har været en lang og sej proces at nå dertil, hvor vi udleverer kanyler. Men det er sket i erkendelse af, at kan vi ikke fjerne problemet, så kan vi i det mindste begrænse skaderne,'' siger Charlotte Fich.

Den knap så restriktive holdning til sidemisbrug betyder en bedre kontakt til narkomanerne, som bliver mere åbne og ærlige, når de fornemmer, at de ikke bliver straffet for sidemisbruget.

''Normalt ville en narkoman ikke drømme om at fortælle om sit sidemisbrug af frygt for at blive smidt ud af metadonbehandlingen. Men fordi de ved, at vi ikke tager metadonen fra dem, ser vi

Side 11

en større åbenhed fra deres side,'' siger Lotte Legêne.

Sygeplejerskerne oplever, at narkomanerne åbent kommer og fortæller om sidemisbruget, og hvilke problemer det giver. Denne tillid er måske det mest vigtige i arbejdet med narkomanerne. På den måde kan man holde øje med, hvordan det går den enkelte, og skride ind, før de helt store problemer opstår.

''Det kan fx være narkomanen, som gennem længere tid har humpet rundt på et ben, fordi han har et alvorligt bensår, som vi ikke kan få til at hele. Så fortæller han måske, at han fixer ketoganer i lysken et par gange om ugen. Dér kan vi så forklare ham, at hvis han fortsætter med det, så ender det med, at benet måske bliver amputeret. Hvis han ikke havde turdet fortælle om sidemisbruget, så kunne det let været gået den vej,'' siger Lotte Legêne.

Undervisning frem for kontrol

Sygeplejerskerne er godt tilfredse med, at de ikke længere bruger så meget tid på at bekæmpe og kontrollere sidemisbruget, men nu i stedet kan hellige sig andre og vigtigere opgaver. De oplever, at en stadig større del af tiden bliver brugt på at oplyse og undervise narkomanerne, så de på den måde lærer at passe bedre på sig selv.

''Narkomaner er ofte meget uvidende omkring egenomsorg. De er ikke særligt bevidste om, hvad de selv kan gøre for at få det bedre. Ofte har det meste af deres liv handlet om stoffer, og det har betydet en vis ligegyldighed med kroppen. Når det ikke længere drejer sig så meget om stoffer, bliver de mere bevidste om at passe på sig selv,'' siger Charlotte Fich.

Til efteråret skal sygeplejerskerne fra Forchhammersvej deltage i en undervisningsrunde, hvor temaet bliver behandlingen af HIV-smittede narkomaner. Det er ikke alle HIV-smittede narkomaner, som kan komme i behandling på Forchhammersvej, og mange havner derfor på distriktscentrene i København. For at ruste centrene bedre i behandlingen af HIV-smittede narkomaner har man nu taget initiativ til, at der kan komme mere viden ind i behandlingen.

''Vi har gjort os en masse erfaringer på Forchhammersvej, fordi vi udelukkende har HIV-smittede i behandling. Derfor vil vi nu, i samarbejde med distriktscentrene, arbejde på, at vi får skabt en bedre behandling,'' siger Charlotte Fich og Lotte Legêne.

Samtidig beklager sygeplejerskerne de manglende traditioner inden for det sociale system, når det gælder opdatering og vedligeholdelse af viden.

''Det er frustrerende, at der ikke er muligheder nok for at dygtiggøre sig inden for det sociale system. Der mangler utrolig meget endnu, før man kan dække behovet for viden,'' siger Lotte Legêne og Charlotte Fich.

Endestationen

Afdelingslæge på Forchhammersvej, Thomas Fuglsang, peger også på mere viden som et middel, der kan løse op for mange af de problemer, som han i dag ser i metadonbehandlingen.

''Uden at pege fingre ad nogen må man konstatere, at det er bagsiden af medaljen, vi ser rundt omkring i metadonbehandlingen. Selvfølgelig kan vi på Forchhammersvej tillade os at være mere liberale med metadonen og sidemisbruget, da det er endestationen for mange af dem, som vi har i behandling. Men det er min opfattelse, at der skal mere viden og vilje til fornyelse ind i behandlingen, hvis man vil gøre sig håb om at skabe en bedre behandling,'' siger afdelingslæge Thomas Fuglsang.

Konkret ser han gerne, at man bliver mere opmærksom på den betydning, som metadonen har fået mellem behandler og narkoman. ''Som det er i dag, er det et indforstået spil mellem behandleren og narkomanen, hvor begge har en rolle at spille. Behandleren sidder og vil inderst inde gerne se, at narkomanen bliver stoffri, og forsøger derfor at holde igen med metadonen. I den anden rolle sidder narkomanen og vil gøre hvad som helst for at beskytte sin metadon. Det er ikke et særlig hensigtsmæssigt forhold, men snarere en stillingskrig, hvor der bliver to tabere, men ingen vindere,'' siger Thomas Fuglsang.

Han ser meget frem til en ny rapport, der er undervejs fra Socialdirektoratet i Københavns Kommune, som ventes at komme i løbet af kort tid.

Thomas Fuglsang, der har set dele af rapporten, kalder den for et skridt i den rigtige retning.

''For første gang har man lavet en kritisk rapport, der viser dilemmaerne i metadonbehandlingen og stiller skarpt på mange af de situationer, hvor behandlingen er kørt fast. En af konklusionerne i rapporten er bl.a., at hverken behandler eller narkoman er klar over, hvad formålet med behandlingen er,'' siger Thomas Fuglsang.

Rapporten, der er udarbejdet af antropolog Steffen Jöhncke forventes at udkomme i løbet af efteråret 1997.·

Nøgleord: HIV, narkotika, metadon, sidemisbrug.