Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Synspunkt: Nej tak til decentral løn

Begrebet produktion hører ikke hjemme i arbejdet med mennesker, og decentral løn vil kun føre til splittelse og frustration blandt personalet. Resultatet vil blive stor personaleudskiftning og dårlig patientpleje.

Sygeplejersken 1997 nr. 4, s. 27

Af:

Hanne Micheelsen, sygeplejerske

I tidsskriftet 'Sygeplejersken' nummer 1 fra 3. januar 1997 beskæftiger forhandlingsleder Ole Prasz og redaktør Søren Palsbo sig med de forestående overenskomstforhandlinger. Blandt andet de kommunale arbejdsgiveres hovedkrav om ''en gradvis, men dog forholdsvis hurtig overgang til et helt nyt lønsystem. De offentligt ansattes lønudvikling skal være mindre automatisk og mere individuel – bestemt af kvalifikationer, funktioner og produktion'' (min fremhævelse).

Det såkaldt nye lønsystem hed tidligere lokalløn, nu kaldet decentral løn eller præstationsløn. Decentral løn egner sig ikke for sygeplejerskers arbejdsområde, som er kendetegnet ved en høj grad af teamwork. Alles indsats, med de forskellige former for ressourcer vi har, er vigtig, for at en afdeling fungerer optimalt. Der kan ikke opstilles en fælles målestok. Vi engagerer os i vore afdelinger og deres udvikling. Vi påtager os specialopgaver og deltager i projekter, når vi får mulighed for det, af interesse og i ønsket om udfordringer og personlig tilfredsstillelse. Vi tager gerne et medansvar for linien og driften af afdelingerne.

Sygeplejersker med mange vagter og på særligt belastede afdelinger, som fx intensive og medicinske kan fastholdes ved skabelse af ordentlige arbejdsforhold og normeringer. Løntillæg i form af decentral løn er ikke midlet.

Lønniveauet for gruppen af souschefer, de tidligere førsteassistenter, skal heller ikke løses via decentral løn. Enten afskaffer man begrebet souschefer, eller man anerkender det. I sidste tilfælde må det klassificeres via centrale midler.

Offentlige institutioner som eksempelvis hospitaler er oprettet som modvægt til privat foretagsomhed og velgørenhed. Det offentlige træder til for at sikre borgerne en service, som ikke kan vurderes efter rentabilitetskriterier. Desværre får den tiltagende liberalisering og privatisering af vort samfund nu vore arbejdsgivere til at betragte den offentlige sektor på samme måde som den private. De vil kopiere kulturen i det private erhvervsliv, hvor personlige tillæg muligvis kan bruges som motivation for en større ydelse.

Nej til markedsmekanismer

Begrebet produktion hører ikke hjemme i arbejdet med mennesker. Markedsmekanismer kan ikke bruges til at måle værdien af omsorg, pleje og ikke at forglemme – patienternes sikkerhed. Der må ikke ske en varegørelse af vort arbejde og patienterne.

Naturligvis ønsker vi et højere lønniveau, men ikke i form af individuelle belønninger, som ofte vil blive tildelt efter tilfældige, subjektive kriterier. Sygeplejersker skal ikke konkurrere om at deltage i flest mulige projekter og om at profilere sig over for den tildelende instans. Vores tradition er hjælpsomhed og samarbejde i forhold til hinanden. Den skal vi kæmpe for at bevare. Decentral løn kan kun føre til splittelse og frustrationer blandt personalet, dårligt arbejdsklima og trivsel. Det uundgåelige resultat er stor personaleudskiftning og dårlig patientpleje.

A- og B-hold

Blandt arbejdsgivernes oplæg til overenskomstforhandlingerne er et ønske om, at en af de offentlige grupper – som forsøgsordning – accepterer en større del af lønsummen som decentral løn mod til gengæld at få en højere lønstigning. Bliver det sygeplejerskerne, politibetjentene eller skolelærerne, som bider på krogen?

Ikke alene forsøger arbejdsgiverne at splitte os indbyrdes i faggrupperne, nu prøver de også at sætte de offentligt ansatte op mod hinanden og undergrave fagforeningerne.

Jo større puljer (lønforhøjelser), der bliver givet i form af decentral løn, jo mindre betydning får vore fagforeninger, jo ringere bliver medlemsopbakningen, og jo svagere står vi.

En opgørelse fra 9.12.96, citeret i 'Sygeplejersken' nummer 2 fra 10.1.97, viser, at 12,1 procent af Dansk Sygeplejeråds aktive medlemmer er registreret som omfattet af aftaler om decentral løn. Den gennemsnitlige værdi af aftalerne er ca. 7.600 kr. på årsbasis. Tendensen er allerede klar. I takt med at samfundet omkring os polariseres, får også sygeplejerskerne et A- og B-hold.

Alle sygeplejersker, vore tillidsrepræsentanter, Dansk Sygeplejeråds forhandlingsledelse og de andre berørte offentlige lønmodtagerorganisationer må gøre deres yderste for, at den decentrale løn bliver afskaffet. Vi skal ikke lade os lokke af arbejdsgivernes madding. Vi skal ikke gå med til flere eksperimenter.

For patienternes skyld, for sygeplejerskernes skyld, nej tak til decentral løn!

Hanne Micheelsen er sygeplejerske på Sundby Hospital.