Håb for russisk sundhed

Vi skulle skamme os over vort social- og sundhedssystem. Vi er mere bekymrede over vores gæld til udlandet og over NATOs udvidelse mod øst, end over vore egne døende børn. Når vi har penge til at holde en gigantisk byfest i Moskva og føre en vanvittig dyr krig i Tjetjenien, så har vi også råd til at betale vores gæld til vore egne syge, gamle og børn.'' Siger journalist og sundhedsekspert Svetlana Sukhaja fra et af Ruslands mest seriøse og socialt orienterede dagblade, Trud. Svetlana Sukhaja har netop været på en reportagerejse til den sibirske by Tomsk, hvor sygehusvæsenet lå helt i ruiner på grund af statens manglende overførsel af midler. Derefter har hun stillet nærgående spørgsmål til sundhedsminister Tatjana Dmitrijeva.

''Vores nye kvindelige sundhedsminister er uden tvivl den mest kompetente og viljefaste af de fem forskellige sundhedsministre, jeg har haft med at gøre, og hun ser med optimisme på at få løst det største problem for det russiske sundhedsvæsen.''

Efterslæb

Det største problem er ifølge Svetlana Sukhaja, at staten igennem flere år ikke har været i stand til at udbetale lønninger til tiden, for slet ikke at tale om at overføre de planlagte statsmidler til medicin og udstyr. Læger og sygeplejersker har ligesom medarbejdere inden for mange andre statslige sektorer ikke fået udbetalt lønninger i månedsvis. I Tomsk gik det helt galt.

''I Tomsk og mange andre steder har det været så alvorligt med efterslæbet, at læger og sygeplejersker gik i strejke, nogle endda sultestrejke, da de ikke havde fået løn i næsten et år. De havde ingen røntgenfilm, ingen basale hjælpemidler, ingen medicin. I Tomsk og flere andre steder betød det, at de lokale myndigheder og sygehusledelsen indførte brugerbetaling for behandling. Men heldigvis er det nu lykkedes for regeringen at få hul på problemløsningen. I Tomsk har de inden for de seneste uger fået udbetalt deres lønninger, overført de manglende statspenge, og strejken er forbi. Samtidig har man aflyst brugerbetalingen,'' fortæller Svetlana Sukhaja.

Det er faktisk ved at lykkes for regeringen at få bugt med efterslæbet. I forhold til samme tid sidste år, hvor man kun havde udbetalt 45 procent af budgetmidlerne til sundhedsvæsenet, er man nu oppe på 80 procent, og ifølge sundhedsministeriet vil man pr. 1. januar 1998 være oppe på hundrede procent.

Svetlana Sukhaja mener, at det russiske sundhedsvæsen har været på randen af totalt sammenbrud siden Sovjetunionens opløsning og den efterfølgende økonomiske nedtur. Først inden for de seneste måneder er der så småt ved at komme tegn på en bedring både med økonomien, med sundhedsvæsenet og med befolkningens mentale indstilling til tilværelsen.

Reform

''Helt friske statistiske oplysninger og meldinger fra hele landet viser, at der for første gang i tre-fire år er sket det, at børnedødeligheden er faldet og fødselstallet er begyndt at vokse. Det er et yderst vigtigt tegn på, at befolkningen er ved at komme sig over krisens mismod og desperation. Der er stadig tale om et lille, men sikkert tegn, og det vil blive en lang og sej proces at rette op på sundheden i Rusland,'' siger Svetlana Sukhaja.

Før det lykkes, må Rusland ind i en lang, dyr og besværlig reform af hele sundhedssystemet. En sådan reform er på tegnebordet i ministerierne i Moskva, men politiske slagsmål om principperne har indtil nu hindret, at den er blevet ført ud i livet. Den gamle sovjetkommunistiske tankegang, som fortsat er fremherskende i parlamentet, Dumaen, er en alvorlig hindring. Den betyder nemlig, at der blokeres for rationaliseringer af systemet, nedskæringer i det kæmpemæssige bureaukrati. Svetlana Sukhaja mener imidlertid, at den nye russiske reformregering vil have gennemslagskraft nok til at gennemføre en omfattende omlægning af sundhedssystemet og en omstrukturering af finansieringen. Det største politiske slagsmål handler om privatiseringer og decentralisering af sygehusvæsenet.

Ambulant behandling

Den planlagte reform, der ifølge Sukhaja er en tilbagevenden til almindelig sund fornuft, vil gøre op med tre sovjetiske hovedprincipper. For det første sker der en omlægning til mere ambulant behandling. Rusland er ifølge Sukhaja det land i verden, der har flest sygesenge pr. indbygger, hvilket er alt for dyrt. Den nuværende ordning gør, at folk bliver indlagt øjeblikkeligt, inden der er foretaget analyser og stillet diagnoser. Det er ikke ualmindeligt, at folk er indlagt i månedsvis både før og efter behandling.

For det andet gør den kommende reform op med sygehusvæsenet som social institution. Det er almindelig praksis i dag, at ældre og plejekrævende invalide indlægges på almindelige sygehuse, hvilket er dyrt og uhensigtsmæssigt.

''Plejepatienter og gamle hører hjemme på andre institutioner, de skal ikke optage dyre sygehuspladser med hele sygehusenes lægelige og administrative apparat,'' siger den russiske sundhedsjournalist.

Det tredje og mest omstridte spørgsmål i forbindelse med reformen er, ligesom i Danmark, spørgsmålet om privatisering og brugerbetaling. Debatten er ophedet, ud over vanetænkning, ideologi og mentalitet er den præget at frygten for et klassedelt sundhedssystem.

Side 49

Mange er bange for, at hvis der bliver privatiseret og indført betaling for ydelser i sundhedsvæsenet, så bliver det kun de rige, der får behandling. Hertil siger Svetlana Sukhaja, at hovedprincippet i det nye reformerede system fortsat vil være offentlig og gratis behandling. Men da der ikke er penge nok, vil der være begrænsninger i de gratis ydelser.

''Folk er villige til at betale selv, hvis de får en garanti for god behandling, det er der ingen tvivl om. Der bliver lavet en konkret og lang liste over grundlæggende ydelser og behandlinger, som alle sygehuse og klinikker vil være tvunget til at foretage. Hvis de enkelte institutioner ikke gør det, så vil der være en lige så konkret liste over sanktioner og straffeforanstaltninger over for dem. Men som virkeligheden ser ud i dag, så bliver både de enkelte borgere og virksomheder nødt til at betale for, at vi kan få et menneskeligt sundhedssystem. Ellers er Rusland dømt til fortsat at være på sundhedsmæssigt niveau med ulande i Afrika og Asien,'' siger Svetlana Sukhaja.•

Nøgleord: Rusland, tema.