Sygeplejersken - 1997 - 43

En planlagt reform af det russiske sundhedsvæsen indeholder tre grundelementer: Der skal ske en omlægning til mere ambulant behandling, der skal gøres op med sundhedsvæsenet som en socialinstitution og endelig diskuteres spørgsmålet om privatisering og brugerbetaling. Endnu er reformen kun på tegnebordet i ministerierne i Moskva.

Massiv amerikansk støtte har givet provinsbyen Dubna den startkapital af uddannelse og moderne behandlingsteknologi, der er nødvendig, for at sundhedsvæsenet kan blive mere effektivt. Efter fem års partnerskab med søsterbyen La Crosse i Wisconsin har Dubna nået det punkt, hvor man kan selv. Og endda bliver brugt som model for andre russiske byer.

I Dubna har kommunen opbygget en hjemmeplejeordning, der er så enestående, at der kommer en stadig strøm af besøgende fra andre byer for at studere den. Overalt i Rusland er der nemlig hårdt brug for udvikling af nye tilbud til de gamle, som de sociale omvæltninger er gået stærkt ud over.

Pengemangelen i det russiske sundhedsvæsen er ødelæggende for sygeplejerskernes engagement og syge-plejens kvalitet, siger forstanderinde Zoja Muhina fra et af Moskvas store, kendte hospitaler. Kvaliteten falder, når sygeplejersken må passe to eller tre job. Og sygeplejersker mister interessen, når de mangler gode materialer at arbejde med, og sengetøjet får lov til at rådne, mens vaskeriet venter på penge.

Pengemangelen i det russiske sundhedsvæsen er ødelæggende for sygeplejerskernes engagement og syge-plejens kvalitet, siger forstanderinde Zoja Muhina fra et af Moskvas store, kendte hospitaler. Kvaliteten falder, når sygeplejersken må passe to eller tre job. Og sygeplejersker mister interessen, når de mangler gode materialer at arbejde med, og sengetøjet får lov til at rådne, mens vaskeriet venter på penge.

I sundhedsvæsenet er og bliver personalet den vigtigste ressource. Så når H:S vælger at misligholde denne ressource, vil det storstilede sygehusprojekt aldrig reelt blive en succes.

Meget tyder på, at sygeplejen i forsøget på selvstændiggørelse er blevet en pseudoterapeutisk disciplin. Hvis det er tilfældet, er det på tide at identificere sygeplejens nye kerneområder. Spørgsmålet er, om patienter, pårørende og politikere vil acceptere en redefinition af faget.

Forebyggelse og registrering af tryksår bør systematiseres. Det er erfaringen fra intensiv afdeling 241, Centralsygehuset i Esbjerg. En registrering viste, at de tryksår, der opstod i intensiv afdeling, især fandtes hos respiratorpatienter, og det gav os anledning til indførelse og udvikling af nye hjælpemidler. Registreringen gav samtidig øget bevidsthed om denne del af den grundlæggende sygepleje, og en fælles decubituspolitik gav kontinuitet i plejen.