Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Synspunkt: HS lider af alvorlig iltmangel

I sundhedsvæsenet er og bliver personalet den vigtigste ressource. Så når H:S vælger at misligholde denne ressource, vil det storstilede sygehusprojekt aldrig reelt blive en succes.

Sygeplejersken 1997 nr. 43, s. 27

Af:

Vibeke Westh, amtskredsformand

Kommunalpolitikerne i Hovedstadsområdet løber fra deres løfter om at sikre en høj kvalitet og et højt fagligt niveau på hospitalernei Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S), nu da de har vedtaget det meget skrabede og urealistiske budget for H:S for 1998.

Samtidig bliver det nærmest umuligt, som det gang på gang er lovet, at give behandlingen og sygeplejen af patienter med almindelige sygdomme en længe tiltrængt højere prioritet. Med det netop vedtagne budget for 1998 bliver der kun lige råd til at klare dagen og vejen, mens der ingen penge vil være til indkøb af ny teknologi, vedligeholdelse af bygninger og materiel, forskning samt faglig udvikling, efteruddannelse og videreuddannelse af ledere og medarbejdere. Endvidere har H:S-direktionen regnet forkert, og det har yderligere forværret situationen for personalet og patienterne.

I sundhedsvæsenet er og bliver personalet den vigtigste ressource, fordi kvaliteten af sygeplejen og behandlingen af patienterne direkte afhænger af de ansattes engagement og deres mulighed for faglig udvikling. Når H:S derfor vælger at misligholde sin vigtigste ressource, vil det storstilede sygehusprojekt, som H:S er blevet lanceret som, aldrig reelt blive en succes.

Tværtimod bliver det fremover meget svært at fastholde og rekruttere kvalificerede og engagerede medarbejdere, hvilket i den sidste ende vil være til skade for patienterne.

H:S er allerede godt på vej ind i en ond cirkel, fordi den hidtidige personalepolitik har været præget af manglende respekt for medarbejderne. Det har eksempelvis ikke været muligt at få afsat penge til en nyligt udarbejdet personalepolitik, og mange medarbejdere oplever, at de indgåede aftaler om, hvordan medarbejdere skal flyttes ved lukninger eller sammenlægninger, ikke bliver overholdt.

Ligeledes er personalenormeringerne på mange afdelinger mildest talt en katastrofe. Endnu værre ser det ud til at blive i de nye medicinske centre på Frederiksberg, Bispebjerg, Amager og Hvidovre Hospitaler, som skal oprettes for at højne behandlingen og sygeplejen af patienter med almindelige sygdomme. Disse patienter er faktisk størsteparten af brugerne af hospitalerne i H:S.

Flere penge nødvendigt

Politikernes udspil var oprindeligt, at besparelserne ved at sammenlægge en række specialafdelinger skulle bruges til etablering af disse nye medicinske centre. I dag er det en kendsgerning, at der ikke er penge til disse forbedringer for patienter med de almene sygdomme, og det bør borgerne have at vide.

I stedet fastholder politikerne deres plan med at oprette disse nye medicinske centre, men med normeringer, som er på grænsen af det forsvarlige.

Derfor må politikerne sørge for, at der bliver afsat flere penge til driften og udviklingen af H:S. Alternativet er, at politikerne skal fortælle borgene, at de ambitiøse mål for H:S ikke holder.

I den forbindelse er det hykleri og ikke rigtigt, når sundhedsborgmester Lars Engberg i sin budgettale til Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har udtalt, at budgetforslaget for H:S kan karakteriseres som ikke så ringe endda.

Mine associationer i forhold til situationen i H:S går også i retning af noget, som handler om fisk. Men mit bedste bud på en tilstandsrapport vil være, at H:S er en underlig fisk, der lider og gisper efter vejret på grund af alvorlig iltmangel.

Som amtskredsformand for hovedstadens sygeplejersker og formand for det centrale kontaktudvalg i H:S kan jeg derfor kun opfordre politikerne til snarest at bevilge H:S de penge, som er nødvendige for at sikre et københavnsk og frederiksbergsk sundhedsvæsen af høj kvalitet til gavn for borgerne.

Borgerne har den bedste mulighed nu for at give deres mening til kende over for politikerne ved det snarlige kommunale valg. Mit håb er, at der ved dette valg gives politikerne et klart signal om, hvilket sundhedsvæsen borgerne vil have nu og i fremtiden.