Baglandet skal være i orden

Sygeplejersken skal kunne udføre de fleste opgaver, fx rejse oppustelige telte og tilslutte el. Foto: Claus Mølholm.

Jeg har været på aftenvagt og er på vej ind i mit telt, hvor fem andre sovende sygeplejersker venter på, at de skal møde i dagvagt. Himlen over lejren er stjerneklar, og det er meget mørkt.

Det eneste lys er fra toilettet og badecontaineren. I horisonten lyder skudsalver, og en helikopter svæver over mit hoved. Målet er felthospitalets modtagelse. Gad vide, hvor mange sårede, den har med? Dette er en leg – denne øvelse, i september 1997, i Tyskland, hvor jeg deltager som sygeplejerske i den Danske Internationale Brigade.

For et par år siden var der en værgekampagne for at få sygeplejersker og læger til Dib'en, som den Danske Internationale Brigade bliver kaldt. Der var opslag om informationsmøde på mit sygehus. Jeg gik derover, for måske var det noget for mig?

Informationsmødet var ganske godt. Her fik jeg besvaret nogle spørgsmål, og jeg søgte om optagelse som sygeplejersker på et sengeafsnit. Inden jeg søgte om optagelse, havde jeg følgende overvejelser: ''Hvad kunne jeg give Dib'en som sygeplejerske? Hvad ville mine omgivelser sige, og var jeg personligt parat?''

Jeg er en af de gamle. Var dengang 49 år og havde været uddannet i 25 år med en god anæstesibaggrund. Nu er jeg oversygeplejerske og med i afdelingsledelsen på en afdeling, jeg er glad for. Jeg har altid haft god patientkontakt. Jeg har været med i mange kriseforløb med patienter, der er alvorligt syge, som måske skal dø, og den omsorg, patienten og familie måtte have brug for. Jeg har et godt samarbejde med kollegaer og læger og masser af klinisk erfaring.

En god idé

Beslutningen kræver i den grad, at ens arbejdsgiver er positiv. Desværre har jeg mødt mange, hvis arbejdsgivere ikke var positive, og som derfor havde det svært i beslutningsprocessen. Sygehusledelsen i Gentofte var meget positiv, så der var ingen problemer.

Mine børn syntes, det var en glimrende idé. De skulle nok tage over, når jeg skulle på øvelse eller blev udsendt. Børnenes far, min tidligere mand, blev naturligvis også inddraget i beslutningen. Han var ligeledes positiv og klar til at være alene med børnene, hvis jeg skulle dø under en udsendelse.

Afdelingssygeplejersken, som skulle varetage mine arbejdsopgaver under mit fravær, gik 100 procent ind for tanken. Ligeledes gjorde min professor, den anden halvdel af afdelingsledelsen. Jeg følte, jeg hele tiden havde været parat. Jeg har og havde haft et flot og godt liv, om end jeg ikke var parat til at afslutte det lige nu. Jeg var dog sikker på, at forsvaret ville passe godt på mig. Overholdt jeg de foreskrevne sikkerhedsregler, kunne jeg ikke gøre mere. På baggrund af dette søgte jeg om optagelse og skrev kontrakt for tre år. Siden har jeg gennemgået en grundlæggende uddannelse på Jægersborg Kaserne og været på flere øvelser.

Lidt som derhjemme

Opgaverne som sygeplejerske i felthospitalet er mangfoldige. Jeg er tilknyttet sengeafdelingen med 25 senge. Sygeplejersken skal kunne udføre de fleste opgaver. Rejse de oppustelige telte, montere senge, tilslutte el, rydde op og gøre rent. Det er nødvendigt at have kendskab til de forskellige arbejdsopgaver, da jeg ikke kan forvente, at der er nogen, som lige kan hjælpe.

Arbejdet i sengeafsnittet adskiller sig ikke voldsomt fra et almindeligt sygehus med blandet medicin og kirurgi. Sygeplejerskerne arbejder efter vagtskifte, og opgaverne er blandt andet medicingivning, forbindingsskiftning, patienthygiejne og observationer. Et stort fremskridt er, at der kun er én patientjournal. Således skriver sygeplejersken direkte i lægejournalen. Det sparer tid, administration og papir. Og så er der ingen causa socialis-patienter.

Det kan ikke undgås, at der stadig er en del løse ender. Øvelserne er medvirkende til stadig træning, og alle arbejder på, at det kommer til at fungere optimalt. Mødet og samarbejdet med andre kollegaer er meget berigende. Det stiller store krav, dels til én selv og dels til andre. Men det er og har været en meget positiv oplevelse. Jeg har ikke fortrudt, at jeg skrev kontrakt. Jeg har haft stort udbytte af at være tilknyttet Dib'en. Selvom jeg går ind for fred, tager jeg gerne af sted, hvis der bliver behov.

Anette Clemmesen er oversygeplejerske på øre-, næse- og halsafdeling E, København Amts Sygehus, Gentofte.

Nøgleord: Danske Internationale Brigade, felthospitalet.