Boganmeldelse

HVORFOR ER VI SÅ FORSKELLIGE

Michael Rutter, Marjorie Rutter
Oversat fra engelsk af Anders Johansen

Den livslange udvikling
– forandring og kontinuitet

København: Hans Reitzels Forlag 1997
400 sider, kr. 375 

'Den livslange udvikling – forandring og kontinuitet' er en analyse på graden af individualitet, som altid er til stede mellem mennesker, og som altid vækker vores forundring. Hvordan kan to børn af samme forældre, og med de samme opvækstvilkår, blive så forskellige? Det er et spørgsmål, vi alle har undret os over.

Michael Rutter er børne- og ungdomspsykiater, og Marjorie Rutter er sygeplejerske med speciale inden for det psykoseksuelle område. Forfatterne mener, at 'de store teorier' tegner et ufyldestgørende billede af udvikling, nemlig som en mekanisk og forudsigelig proces.

Som noget nyt argumenterer forfatterne for et levetidsperspektiv, da de ikke ser menneskets udvikling som et fænomen, der stopper i og med den fysiske modenhed. Menneskets udvikling er ikke en lineær proces med en på forhånd given rækkefølge af elementer, som alle børn gennemlever for til sidst at nå et modenhedsniveau, som også kaldes voksenniveauet. Mennesker er sociale væsener, og deres psykiske funktion påvirkes af de interaktioner og transaktioner, de udsættes for i det sociale miljø. Hændelser, udfordringer og livsovergange er ikke noget, vi bliver udsat for; men vi reagerer på dem og mestrer dem på forskellige måder.

Michael og Marjorie Rutters mål med denne bog er at videregive noget af det engagement og den begejstring, der knytter sig til de nye tanker om den socio-emotionelle udvikling. I hele bogen medtænker forfatterne følgende faktorer, der har betydning for menneskets psykiske udvikling : genetiske, sociale, historiske, kognitive og biologiske, som belyses gennem et solidt empirisk materiale.

Spørgsmålene 'Hvem, Hvad, Hvorfor, Hvordan og Hvornår' bliver besvaret på en fornuftig, ordentlig, solid og konstruktiv, kritisk måde, som giver stor respekt for forfatternes omfattende arbejde med at udrede de mekanismer og processer, der har betydning for menneskets psykiske udvikling.

Michael og Marjorie Rutter tager blandt andet stilling til fænomenet alder. Alder omfatter overordentligt mange forskellige momenter, selv når kun de 'indre karakteristika' er i fokus. Er det hjernens strukturelle og kemiske modning, der er udslagsgivende, eller er det kønshormonernes ændrede mønstre, eller er det afgørende moment øgningen af kognitive færdigheder og indsigt?

Læger, sygeplejersker, socialrådgivere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, lærere og pædagoger, der er nysgerrige på menneskets psykiske udvikling, vil have stort udbytte af at læse 'Den livslange udvikling'.

Lidt kritik er, at empiriske materiale primært er fra USA og lidt fra England. Analysen af det empiriske materiale lader sig derfor ikke umiddelbart overføre til nordiske forhold, da historien og kulturen i USA og England er meget forskellig fra Nordens.

Michael og Marjorie Rutter inviterer til yderligere forskning for at blive klogere på, hvorfor vi som mennesker er så forskellige.

Af Anne Winkel, uddannelsessygeplejerske på Roskilde Amts Sygehus Fjorden.

VAGE KONKLUSIONER UDEN MENING

Eigil Boll Hansen, Leena Eskelinen, Torben Sejr, Lis Wagner

Ældrevenlige behandlingsforløb – en analyse af fem indsatstyper

København: AKF Forlaget 1997
199 sider, kr. 175. 

Amternes og Kommunernes forskningsinstitut har i samarbejde med Institut for Sundhedsvæsen gennemført et forskningsprojekt i 1994 med henblik på at udarbejde vejledninger i, hvad der skal til, for at man kan opnå gode behandlingsforløb for svage ældre med sammensatte, helbredsmæssige og sociale problemer.

Projektet har beskrevet fem typer af indsats. Eksemplerne er en akutstue på et plejehjem i Rødding Kommune, hvortil egen læge, vagtlæge eller hjemmesygeplejerske henviser borgeren, og en akutplejeafdeling på Omsorgscentret Kildegården i Gladsaxe Kommune med 14 pladser, hvor borgeren selv kan henvende sig. Desuden beskrives akutte indlæggelser på medicinsk afdeling på Hillerød sygehus og medicinsk afdeling på Glostrup Sygehus med geriatrisk speciale samt en samarbejdsaftale mellem sygehuset i Skive og fem kommuner.

De fem indsatstyper er udførligt beskrevet og er spændende læsning. Læseren får en god fornemmelse af, hvad de forskellige ordninger rummer af muligheder og begrænsninger.

Men bogen skal læses med forbehold. Forfatternes analyse af de fem typer er bogens svaghed. De fremhæver flere gange i rapporten, at materialet ikke kan bære en sammenligning, fx mellem de to medicinske afdelinger. Forfatterne skriver, at analysen ikke har vist stabile sammenhænge, og der kan dermed ikke udpeges faktorer, som har indflydelse på ændringer i de ældres helbredstilstand. Det har således heller ikke været muligt at påvise effekt af behandlingssted.

Forfatterne skriver også om akutstuen i Rødding Kommune, at ældre fra Rødding Kommune indlægges mindre hyppigt på sygehuset end ældre i nabokommunen Gram, og forskellen er blevet lidt større i de seneste år. Om det kan tilskrives akutstuen, betvivles, fordi det ikke er muligt at opgøre omfanget, da andre omstændigheder kan have haft indflydelse på udviklingen. Endvidere skriver de, at samarbejdsaftalen har haft en speciel gavnlig indflydelse på de ældres behandlings- og genoptræningsforløb, men det kan ikke afgøres med sikkerhed, der er kun visse antydninger heraf. Ligeledes forholder det sig sådan omkring akutplejeafdelingen. Her ved de ikke, hvordan det ville være gået med de ældre uden ophold på akutplejeafdelingen. Undersøgelsen har ingen kontrolgruppe. Forfatterne kan heller ikke sige, om de ældre ikke ville finde opholdet på en geriatrisk afdeling lige så godt.

Selv om der flere gange i rapporten fremhæves, at materialet ikke kan bære en sammenligning, foretager forfatterne dem alligevel og fremkommer med konklusioner, der er vage og reelt uden mening. Forfatterne forholder sig ukritiske til resultaterne.

Bogen henvender sig til læger, sygeplejersker og andre faggrupper, som har interesse i og arbejder på at opnå de bedste tilbud til ældre med sammensatte helbredsmæssige og sociale problemer, samt til politikere og embedsmænd, der har interesse i ældreproblematikken.

Det anbefales, at bogen læses meget kritisk, især hvis den tænkes at danne grundlag for drøftelse af indførelse af akutstuer, akutplejeafdelinger, oprettelse af geriatriske team etc. Undersøgelsen kan ikke stå alene med henblik på at drage konklusioner herfra til at iværksætte nogle af de omtalte indsatstyper.

Af Birthe Stolberg-Rohr Hansen, klinisk sygeplejelærer, Geriatrisk afdeling, Odense Universitetshospital.