Det nytter at stå frem

Dyb frustration over, at deres forsømte afdelinger endnu en gang blev forbigået med bevillinger, fik i marts tre oversygeplejersker til at tage bladet fra munden. De ville have offentligheden og de bevilgende politikere i tale – uden om det embedsværk, der efter deres opfattelse skyder sig ind som filter, når de som sygeplejefaglige ledere fremlægger dokumentation og ressourcekrav.

De tre – Hagen Poulsen, geriatrisk afdeling B på Glostrup Amtssygehus, Pia Wümpelmann, medicinsk afdeling C og F samt Michael Pedersen, der er ansat på samme afdeling – udtalte sig søndag den 29. marts i Berlingske Tidende stærkt kritisk om den måde, man behandler de medicinske patienter i det danske sygehusvæsen.

Med baggrund i deres udtalelser satte avisen fokus på denne omfattende patientgruppe, der fortrinsvis består af gamle og ofte meget svækkede personer. Det skete på forsiden, i et tematillæg og på lederplads.

Når politikerne ikke for længst har reageret – lød analysen fra de tre oversygeplejersker – er det, fordi embedsfolkene i sundhedsforvaltningerne har svært ved at sætte tørre tal på begreber som omsorg, pleje og god tid. Derfor taber de medicinske specialer i konkurrencen om bevillingerne over for mere matematisk håndtérlige discipliner inden for kirurgien. Der hvor effektiviteten kan opregnes i x antal operationer og aflæses direkte på ventelisterne.

Side 13

Foto: Søren Svendsen

Side 14 

Den form for uigennemtænkt prioritering betyder helt konkret – opregnede tema-artiklen – sondemadning af motorisk besværede patienter i stedet for spisetræning. Bleer frem for ledsagelse til toiletbesøg. At døende patienter må vente i kø for at få en enestue. Personale, der sjældent har tid til at tale med alvorligt syge patienter og deres pårørende. At det er nødvendigt at udskrive patienter – også selvom personalet ikke aner, om de kan klare sig i deres eget hjem.

''Det er uanstændigt. Vi kan ikke blive ved med at påtage os ansvaret for sygeplejen, hvis de medicinske afdelinger ikke snart får tilført ressourcer,'' lød hovedbudskabet fra de tre oversygeplejersker.

De understregede, at de ikke talte for deres egen arbejdsplads alene. Det står beklageligvis lige slemt til over hele landet. Og efter en vinter med en massiv overbelægning er situationen nu meget alvorlig.

Nürnberg-proces

I slutningen af den store søndagsartikel sidestiller Hagen Poulsen sit ansvar som mellemleder i det danske sygehusvæsen med de nazi-officerer, der under Nürnberg-processen – retsopgøret efter Anden Verdenskrig – blev draget personligt til ansvar, selvom de blot havde effektueret ordrer ovenfra.

Den slags krasbørstige udsagn er tydeligvis med til at få resten af den danske presse til at reagere.

Den samme søndag morgen, som artiklen bringes, ringer telefonen første gang hos de barske ords ophavsmand klokken cirka 7.30. Ved ni-tiden ringer en journalist fra Radioavisen. Omkring frokosttid melder TV2-Lorry sig. I løbet af den kommende uge er det Ekstra Bladet, BT, en lokalavis samt TV3, der vil have interview og lave reportager fra de kriseramte medicinske afdelinger.

Da telefonen ringer mandag aften hos Hagen Poulsen, er det hans sygehuschef, der er i røret. Sygehusdirektør i Københavns Amt, Peter Orebo Hansen, vil have, at Poulsen møder op på amtsgården næste formiddag. Der er tydeligvis lagt i kakkelovnen til det, man ironisk kalder en kammeratlig samtale.

''Jamen, jeg blev da tosset. Vi havde godt nok ikke ventet, at der ville være så megen respons på den artikel, men det kom helt bag på mig, at jeg skulle have gjort noget forkert,'' siger Hagen Poulsen til 'Sygeplejersken'.

Pia Wümpelmann var på påskeferie i USA, og Michael Pedersen er så nyansat på Glostrup Amtssygehus, at han ikke har et indgående personligt kendskab til artiklens kritikpunkter. Derfor møder Hagen Poulsen solo op til samtalen med Peter Orebo Hansen og hans egen sygehuschef.

Uanstændigt

Peter Orebo Hansen mener, at det er uanstændigt – som han også udtaler den efterfølgende søndag i Berlingske Tidende – at overdramatisere situationen med henvisninger til Hitler-Tyskland. Men han erklærer i øvrigt i samme artikel, at han er enig i hovedbudskabet og kan sagtens genkende den beskrevne situation.

Han udbeder sig dog dokumentation for anklagerne om, at embedsværket skulle fungere som filter i kommunikationen mellem sygehusene og politikerne. Skriftlig dokumentation. Sygehusdirektøren – der er tiltrådt to en halv måned forinden – ønsker at få at vide, hvilke konkrete episoder og sagsbehandlinger Hagen Poulsen og hans kolleger refererer til i artiklen.

Efter en times tid mener Hagen Poulsen, at han må have assistance fra en jurist i Dansk Sygeplejeråd for at vurdere, hvor han står. Tonen mellem de to er meget direkte, men der bliver hverken uddelt næse eller mundkurv. Men han føler sig alligevel presset og under anklage.

''Og det var jeg meget utilfreds med,'' konstaterer Hagen Poulsen, der dog ikke ønsker at uddybe de konkrete ordvekslinger med henvisning til, at der var tale om et lukket møde.

Udgangen på samtalen bliver, at der aftales et møde efter påske, hvor Pia Wümpelmann og Michael Pedersen også skal deltage. Og det besluttes, at der skal tages referat fra det kommende møde.

Bevidst mediestrategi

Det var ikke en tilfældighed, at en af Berlingske Tidendes mest respekterede journalister skrev om forholdene på Glostrup Amtssygehus. De tre oversygeplejersker henvendte sig nemlig selv til hende. De havde på forhånd orienteret deres sygehusledelse, som gav grønt lys.

Pia Wümpelmann: ''Det er en bevidst strategi i Københavns Amt, at vi som offentligt ansatte skal kunne servicere pressen. Efter at vi fik ny amtsborgmester (Vibeke Storm Rasmussen, red.), kom vi på medietrænings-kursus. Her lærte vi blandt andet, at hvis man

Side 15

har et budskab, som relaterer sig til virkeligheden, så har man intet at frygte. Og vi fik også at vide, at man godt kan stille visse krav til journalister. For eksempel om at få lov til at se manuskriptet, inden det trykkes. Det er klart, at det kursus nok mest var beregnet på at få solgt nogle succeshistorier, men det var helt sikkert en viden, som vi kunne bruge i denne sag.''

Men man har af den grund ikke ubetinget hånds- og halsret over en tekst, lærte de tre medvirkende. Den famøse passus med Nürnberg-processen virkede også efter deres mening for stærkt, da de så den på tryk. Men journalisten argumenterede for at beholde citatet: Det var ikke mindst dét, der havde fået søndsagsredaktøren til at give historien top-prioritet.

''Jeg er ked af, at den formulering fik så meget fokus, at den tog noget af opmærksomheden fra selve sagen. Men vi må også erkende, at vi ved hjælp af en professionel journalist fik sat nogle informationer i system og fik sat nogle illustrative eksempler på de plejefunktioner, vi ikke længere har ressourcer til at udføre. Det har betydet, at flere har fattet, hvad det egentlig drejer sig om. Og vi må jo konstatere, at vi tidligere ikke har været gode nok til at forklare, hvor belastede de medicinske afdelinger er. Jeg synes ikke, at vi har bestilt andet end at dokumentere, hvordan vilkårene er for såvel patienter som personale,'' siger Pia Wümpelmann.

Hun følte sig overordentlig provokeret, da hun i det seneste sygehusbudget endnu en gang så sit speciale forbigået – til fordel for hjerteområdet. Konklusionen måtte være, at situationens alvor ikke var trængt igennem til de bevilgende politikere.

Patienter vælter ind

Michael Pedersen supplerer: ''Vi har på det medicinske område været for dårlige til at illustrere, hvad man eksempelvis får for en halv million kroner. Hvordan regner man ud, hvad det koster, at patienter ikke behøver at dø alene? Eller hvad det betyder, at personalet har tid til at følge en patient på toilettet, frem for at vedkommende skal sidde på en ble. På det medicinske område er det desuden svært at budgettere, fordi patienterne ikke er skrevet op på forhånd. De dukker bare op – ja, de nærmest vælter ind, når man åbner døren. Og der skal være plads til alle. Skulle der være en enkelt smutter, så ryger vedkommende omgående hjem igen. Det er i alt fald helt sikkert!''

''På det medicinske område er der ingen slagkraftige patientforeninger, der kan tale patienternes sag. Der er tale om 20-30 forskellige diagnoser, og de fleste patienter er mellem 70-80 år og multisyge. Men af de 40 milliarder kroner, der går til det danske sygehusvæsen, forbruger de altså ikke desto mindre 50 procent,'' tilføjer Hagen Poulsen.

Det var ikke bare i sygehusdirektionen, på amtsgården og i pressen, at de tre oversygeplejerskers opråb gav genlyd: Også blandt de ansatte på de berørte afdelinger og på resten af Glostrup Amtssygehuse er sagen og dens efterspil blevet fulgt med intens interesse.

''Jeg har da hørt – ''Gud, arbejder du her endnu?'' '' ironiserer Hagen Poulsen.

Men nej. Han har aldrig for alvor troet, at hans åbenmundethed kunne koste ham eller kollegerne jobbet.

''Men bare det, at nogle antyder det – om end for sjovt – betyder jo, at tanken alligevel strejfer os som offentligt ansatte,'' bemærker Pia Wümpelmann.

Støtteerklæring

Men ellers har reaktionerne først og fremmest været respekt og aktiv opbakning. På flere sengeafsnit har personalet hængt det store avisportræt af de tre systemkritikere op. Og afdelingsledelserne gik prompte sammen og forfattede en støtteerklæring stilet til amtssygehusdirektøren, da Hagen Poulsen havde været til samtale før påske.

''Det er vigtigt, at vores personale kan se, at vi som ledere går i brechen for dem. De har virkelig knoklet her i vinter, og alligevel er der ikke én eneste, der er rejst i den periode. Det er klart, at de også har en forventning om, at der snart må komme nogle flere penge til området,'' siger Pia Wümpelmann.

Og pengene, ja. Foreløbig er der nedsat en række interne arbejdsgrupper, der yderligere skal analysere de mest belastede afdelinger, så de kan tilgodeses på næste års budget. Den proces var allerede så småt sat i gang, inden den kontroversielle artikel rettede projektørlyset nådesløst på problemet.

''Men nu er arbejdet i alt fald blevet gevaldigt speedet op,'' lyder det tørt fra Michael Pedersen.

''Og der er grænser for, hvor lang tid vi vil se på, at arbejdsgrupperne arbejder. Der skal ligge et konkret resultat her i 1998, ellers må jeg overveje min stilling. Det handler om vores troværdighed som ledere og som både økonomisk

Side 16

og fagligt ansvarlige. Og det bliver stadig sværere at tage et moralsk og etisk ansvar for, hvad der fagligt foregår på afdelingerne,'' understreger Hagen Poulsen.

''Jeg mener også, vi allerede skal have penge nu. Vi har selv skaffet beviser for, at vi i år burde have mellem seks og ti millioner kroner. Der er blevet la-vet konsulentrappor-ter og omstruktureret til grænsen af, hvad de medicinske afdelinger kan klare. Der har været så meget struktursnak og økonomisnak. Nu må de ansvarlige politikere begynde at lytte til fagligheden i sygeplejen,'' opfordrer Pia Wümpelmann.

Og lydhørheden er blevet større oven på de sidste seks ugers medie-virak. For nylig kom amtets sygehusudvalg på besøg. Medlemmerne havde selv bedt om at få forevist en medicinsk afdeling.

''Og de så i alt fald ud til at være oprigtigt interesserede i at høre, hvad der foregår,'' siger Pia Wümpelmann.

Nødvendigt filter

På mødet med amtssygehusdirektør Peter Orebo Hansen efter påske fandt parterne en konstruktiv tone. Der var enighed om, at det er mest hensigtsmæssigt at benytte de interne kanaler til kritik. Men også, at kommunikationen og sagsbehandlingen internt i amtets sygehusvæsen skal gøres bedre.

''Men dybest set vil Orebo Hansen ikke acceptere, at embedsfolkene udgør et filter i kommunikationen mellem os og politikerne. Det er jo en anklage mod hans forvaltning. Filtrering er jo noget, politikerne selv ønsker – og det er måske også nødvendigt. Men det kan blive ansvarsforflygtigelse,'' siger Hagen Poulsen, der til mødet medbragte en sammenskrivning af sine oplevelser af filtreringsprocesser i de år, han har været ansat på sygehuset.

Pia Wümpelmann er lidt mere forsonlig.

''Vi blev enige om, at det nok især handler om tilbagemeldinger. Vi skal have besked om, hvor en sag, vi har bragt op, ligger i systemet. Og om hvilken sagsbehandling den får. Og det er vel også relevant, at vi får at vide, når – og hvorfor – politikerne foretager en omprioritering fra et område til et andet. Så kan vi i det mindste forholde os til det. Politikerne i amtet har haft meget svært ved at melde ud, hvad de egentlig vil,'' siger hun.

Decibeldemokrati

Decibeldemokrati. Dem der råber højst, får pengene. Er det sådan, bevillingsproceduren i sundhedsvæsenet fungerer? Og er det hensigtsmæssigt?

''Vi har ikke råbt op for at råbe op, men fordi situationen er, som den er,'' siger Pia Wümpelmann.

Michael Pedersen supplerer: ''Og hvad i al verden skulle vi ellers have gjort, hvis vi ikke var gået til pressen?''

Men pressen skal bruges med omtanke, understreger de samstemmende.

''Det koster kræfter at stå frem. Sagen snurrer i hovedet på én døgnet rundt, mens det står på. Det er enormt ressourcekrævende. Også for sygehusledelsen, der selvfølgelig også har skullet beskæftige sig med sagen. Ja, for hele sygehuset. Vi er også blevet kendte – eller snarere berygtede. Det er ikke til at vide, om det kan have konsekvenser, hvis man skal søge et andet job,'' siger Pia Wümpelmann.

Hun ser nu ikke ud til, at det aspekt bekymrer hende for alvor.

For Hagen Poulsens vedkommende røg en uges ferie med oprydning efter hans kontroversielle udtalelser. I dag er han mere tilbøjelig til at vurdere den kammeratlige snak på sygehusdirektørens kontor som en lidt for hurtig reaktion fra amtssygehusdirektørens side. Orebo Hansen er næppe uvidende om, at offentligt ansatte har samme ret til at meddele sig via pressen som alle andre.

''Men det er klart, at man i amtet må være blevet vældig overrasket over, at sygehuset og amtet pludselig fik så megen negativ opmærksomhed. Og Orebo Hansen har nok heller ikke syntes, at timingen var heldig, nu hvor der er planer om at lægge sygehusforvaltningerne i Københavns Amt og HS (Hovedstadens Sygehusfællesskab, red.) sammen,'' vurderer han.

Den samlede statusopgørelse medio maj: Det var nødvendigt at gå til pressen for at få politikerne i tale. Og de tre omkring bordet er villige til at gøre det samme i morgen, pointerer de.

Pia Wümpelmann: ''Men forhåbentligt bliver det ikke nødvendigt. Vi må få nogle penge. Men hvor mange? Det er så spørgsmålet nu.''

Nøgleord: Medicinske afdelinger, sygeplejersker, ytringsfrihed.

''Efter at vi fik ny amtsborgmester (Vibeke Storm Rasmussen, red.), kom vi på medietræningskursus. Det var altså en bevidst mediestrategi at gå til pressen,'' fortæller Pia Wümpelmann.

Hagen Poulsen sidestillede sit ansvar som mellemleder i det danske sygehusvæsen med de nazi-officerer, der under Nürnbergprocessen blev draget personligt til ansvar, selvom de blot havde effektueret ordrer ovenfra.

''Vi har på det medicinske område været for dårlige til at illustrere, hvad man eksempelvis får for en halv million kroner,'' siger Michael Pedersen.