Kend din ytringspligt

Offentligt ansatte har som udgangspunkt præcis de samme rettigheder til at ytre sig i samfundsdebatten som alle andre borgere. Det har Folketingets ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, fastslået ved flere lejligheder.

Kun i ganske særlige tilfælde kan de ansattes ytringsfrihed begrænses. For eksempel hvis der er tale om nødvendig hensyntagen til de offentlige myndigheders interne beslutningsproces eller funktionsevne. Men normalt kan det kun ske, hvis de ansatte er centralt placerede, tæt på de politiske og administrative beslutningsprocesser.

Med andre ord: En sygehusledelse har ikke adgang til at give en påtale – hverken skriftlig eller mundtlig – hvis den ikke bryder sig om, at menige medarbejdere udtaler sig kritisk i pressen.

En medarbejder, der alligevel føler, at han eller hun er blevet udsat for disciplinering i form af psykisk pression, kan bede Folketingets ombudsmand om at tage deres sag op. Det er nemlig heller ikke tilladt. Og kan – afhængigt af om bevisets stilling falder ud til medarbejderes fordel eller ej – udløse en næse til sygehusledelsen.

Sygehusdirektør i Københavns Amt, Peter Orebo Hansen, afviser over for Sygeplejersken, at han forsøgte at lægge pres på Hagen Poulsen, efter at oversygeplejersken på geriatrisk afdeling på Glostrup Amtssygehus – som det fremgår af den foregående artikel – sammen med to kolleger havde udtalt sig stærkt kritisk til Berlingske Tidende om de medicinske patienters forhold. Historien blev siden taget op af andre medier.

''Som jeg også udtalte til Berlingske Tidende, er jeg enig i hovedbudskabet fra de tre. Men jeg mener, at det er et uanstændigt debatniveau at drage sammenligninger med Nazi-Tyskland. Og det var dét, jeg meddelte den pågældende oversygeplejerske på mødet,'' siger Orebro Hansen.

Næse eller mundkurv

Og om det efterfølgende møde, hvor alle tre oversygeplejersker deltog, og hvor oversygeplejerskernes anklager om, at embedsfolkene undlader at kommunikere vigtige krisemeldinger videre til politikerne, siger han:

''Jeg synes, det er rimeligt, at man indgår i en dialog med medarbejdere, der enten internt eller i pressen fremkommer med kritik. Det har de selvfølgelig lov til. Der er ikke nogen sag,'' lyder hans kortfattede kommentar.

Det er Kirsten Kenneth Larsen, jurist i Dansk Sygeplejeråd, sådan set enig i. Hun var rådgiver for Hagen Poulsen i dagene, efter at han blev bedt om at møde op til en samtale med amtssygehusdirektøren.

''Der har hverken været tale om at uddele næser eller mundkurve. Hvis amtssygehusdirektøren

Side 17

til gengæld bevidst har forsøgt at lægge et psykisk pres på Hagen Poulsen, så må vi selvfølgelig tage afstand fra det. Men tingene opleves måske forskelligt. Som leder ville jeg også indkalde en medarbejder, der i pressen havde udtalt sig kritisk – for at få kritikken uddybet. Men det kan selvfølgelig godt virke voldsomt at blive sat i fokus. Specielt hvis man ikke er vant til den rolle,'' siger Kirsten Kenneth Larsen.

Hun har ikke siden påske haft kontakt til Hagen Poulsen eller de to øvrige oversygeplejersker på Amtssygehuset i Glostrup.

Kirsten Kenneth Larsen påpeger, at det stadig er meget kontroversielt, at offentligt ansatte går ud og beskriver serviceniveauet på deres arbejdsplads eller kvaliteten af deres arbejde.

''Men de har ret til at gøre det, og det ved de fleste sygehusledere efterhånden. Det har flere udtalelser fra ombudsmanden som bekendt fastslået. I de sygeplejeetiske retningslinier opfordrer vi også direkte vore medlemmer til at deltage i debatten. Ikke mindst for at få en mere kvalificeret sundhedsdebat,'' siger hun.

Ytringsfrihed

Én af de ombudsmandsudtalelser, DSR-juristen henviser til, stammer fra 1994. Her fik Frederiksborg Amt en alvorlig påtale for året i forvejen at havde kritiseret to sygeplejersker fra Hillerød Sygehus for at have udsendt en pressemeddelelse om det høje arbejdspres på deres arbejdsplads, en ortopædkirurgisk afdeling.

Amtets sundhedsudvalg reagerede på sygeplejerskernes udspil ved at udsende deres egen pressemeddelelse, hvori de beklagede, at der havde været forkerte oplysninger i sygeplejerskernes pressemeddelelse. Samt at sygeplejerskerne var gået uden om husets tillidsmands- og ledelses-kanaler.

Ombudsmandens udtalelse i den anledning slog fast, at offentligt ansatte ikke kan pålægges at kommunikere internt i systemet. Ledelsen kan opfordre til, at de gør det.

''Men ledelsens tilkendegivelser eller adfærd må ikke udvikle sig til normer, der med tiden kan få en sådan karakter, at de reelt kommer til at virke som egentlige censurlignende ordninger,'' hedder det i ombudsmands-udtalelsen i Hillerødsagen.

Videre hedder det: ''Når man derfor fra ledelsens side anbefaler anvendelse af de interne systemer, må det – hvis det i sammenhængen er relevant – understreges over for de ansatte, at retten til at vælge at fremføre en eventuel kritik offentligt ikke begrænses af en sådan anbefaling.''

Ombudsmanden påpegede desuden, at det efter hans mening ligefrem påhviler offentligt ansatte at gøre ledelsen opmærksom på væsentlige problemer – ikke mindst hvis der er tale om problemer, hvis løsning kræver ledelsens direkte medvirken.

''Men de ansattes almindelige forpligtelse til at gøre ledelsen opmærksom på problemer begrænser imidlertid ikke de ansattes ret til ytringsfrihed,'' konkluderede ombudsmanden.

Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen har netop af egen drift rejst sagen om Hvidovre-professoren, dr.med. Peter Krasilnikoff, der mener, at han er blevet presset til at sige op efter at have fremført intern kritik over for sin sygehusledelse. Krasilnikoff har – som det er påkrævet, for at ombudsmanden kan gå videre med en egentlig sagsbehandling – accepteret, at ombudsmanden går ind i sagen.

Gammeltoft-Hansen har over for 'Sygeplejersken' ikke ønsket at vurdere, om der i tilfældet med de tre oversygeplejersker på Glostrup Amtssygehus er foregået skjult disciplinering eller ej. Hverken i konkrete eller principielle vendinger.

Nøgleord: Ombudsmanden, ytringsfrihed.