Boganmeldelser

EN VERDENSANSKUELSE SKAL OPDAGES

Jakob Wolf

Etikken og Universet

Frederiksberg: ANIS 1997
142 sider, 149 kroner 

Forfatteren, som er inspireret af Løgstrups fænomenologiske analyser, skriver: ''Etik handler om, hvordan vi bør behandle vor omverden. Det er igen afhængigt af, hvordan vi ser verden. Det er synet på verden, der afgør, hvordan man bør behandle verden.''

Den verden, vi alle kender fra vore sanser og vort daglige sprog, rummer i sig selv en etik i modsætning til den naturvidenskabelige opfattelse af verden. Ser man på naturen ud fra den objektiverende naturvidenskab, kan vi kun have et funktionelt forhold til den, ikke et etisk. Tror vi alligevel, at det forholder sig sådan, er der noget, vi ikke har gjort os selv helt klart. Der udspringer ingen etik af en videnskabelig beskrivelse af verden, heller ikke selv om man som nu er begyndt at beskrive holistiske eller økologiske systemer. En verdensanskuelse kan ikke konstrueres, den skal opdages.

Det er talt lige ind i sygeplejens verden, at den sansede tilgang til naturen og dens væsener – læs patienter – i rangorden står højere end den tilgang, hvor vi bruger apparater til at registrere med. Apparater er forstået i bred forstand: Vi kan for eksempel gøre vore øjne til et apparat ved at se undersøgende med dem. Det skal vi også i masser af situationer, vi skal blot ikke bilde os ind, at det er nok. Det er ikke nok, fordi der ikke er lagt en etik ind i dette forhold, og uden en etik risikerer vi at begå overgreb på den anden. Det er det forhold, blandt andet Kari Martinsen beskriver, og denne bog kan da også med udbytte læses som et supplement til 'Fra Marx til Løgstrup' og vice versa.

Der er formuleringer i Wolfs bog, som gør det let at forstå, hvorfor den sansede verden ligger over den objektiverende. Han skriver, at når vi hører farven blå, så siger det os alle sammen noget i den umiddelbare sansning, og samtidig kan vi finde det interessant at få oplyst, at det er lys med en bølgebredde på 400 nanometer. Men prøv at gå den anden vej. Vi kan ikke gå fra den naturvidenskabelige beskrivelse af lys med en bølgebredde på 400 nanometer til oplevelsen af farven blå.

Som baggrund for argumentationen gennemgås en række verdensanskuelser med særlig vægt på tiden fra Descartes og op til vor tid. Beskrivelserne illustreres med citater fra digtning. I et særligt kapitel uddybes, hvordan kunstnere i almindelighed formidler tidens verdensanskuelse, og specielt analyseres citater fra digterne Johannes V. Jensen og Per Højholt.

Selv uden at være bekendt med Løgstrups tanker, må man gribes af bogens anliggende, der er så aktuelt. Jakob Wolf er en god formidler. Hans anliggende præsenteres i et klart og ligefremt sprog, og argumenterne er nemme at følge. Han har været sognepræst en række år, skrevet disputatsen 'Den farvede verden' blandt andet om Løgstrups religionsfilosofi, og er nu ansat som lektor ved teologisk fakultet. Bogens relevans for sygeplejen ligger i nedtoningen af naturvidenskaben som eneste tilgang til naturen og dens væsener og i de almene etiske overvejelser, både aktuelle og tidligere tiders.

Af Anne Elsebet Overgaard, sygeplejelærer i Københavns Amt, Sygeplejeskolen i Herlev. 

Spise- og synkeproblemer

Hellen Stensvold, Liv Utne

Dysfagi

Oslo: Ad Notam Gyldendal 1997
138 sider, 198 kroner 

De 12 kapitler er skrevet af lige så mange forfattere med hver deres specifikke tilgang til problemet dysfagi, og de henvender sig til alle faggrupper som arbejder med patientens spise- og synkeproblemer. Alligevel synes jeg, det er en bog om sygepleje, fordi det at hjælpe patienten med at spise og drikke og få næring nok hører med til den absolut grundlæggende del af sygeplejen, men andre faggruppers analytiske og undersøgende ekspertise er i mange tilfælde et nødvendigt fundament for den måde, sygeplejersken hjælper patienten på.

Der gennemgås detaljeret anatomiske og fysiologiske forhold i forbindelse med normale synkeprocesser, og interessante er de forskellige hjernenervers betydning i den forbindelse. Hvis en patient klager over, at maden ikke smager, har det så noget med maden at gøre, med patientens kræsenhed, eller har det noget at gøre med påvirkning af en hjernenerve, og hvilken kan det så være? Den viden vil man også kunne skaffe sig ved at læse om emnet i andre bøger, men det giver oversigt at have grundlaget lige ved hånden, når de næste kapitler handler om observation og undersøgelse, klinisk vurdering og behandling af patienter med spise- og synkeproblemer. De sidste kapitler handler om tilrettelæggelsen af måltidet, tilberedningen af maden og etiske aspekter ved at skulle hjælpe et andet menneske med at spise og drikke.

Det er i øjeblikket moderne, for eksempel i forbindelse med rehabilitering af apopleksipatienter, at tale om det såkaldte ABC-koncept: A for Affolter, B for Bobath og C forCoombes. Coombes krediteres for at være ekspert på mundstimuleringsområdet. Jeg checkede derfor litteraturhenvisningerne til

Coombes. Der var kun en, et kompendium fra 1987, og tre forfattere henviste til denne ene og samme kilde. Det er et forbløffende spinkelt litterært grundlag at bygge dele af et koncept på. En fordel er det dog, at man her kan læse om, hvordan Coombes' tilgang til ansigts- og mundstimulation praktiseres i den kliniske hverdag af henholdsvis sygeplejersker og fysioterapeuter. Endnu mere forbløffende bliver det, da det viser sig, at logopæden ikke henviser til Coombes i sit kapitel, hvor detaljerne i ansigts- og mundstimulation omhyggeligt gennemgås.

Det er godt at have så meget let læst og relevant viden om et kompliceret patientproblem samlet, og det er forholdsvis let at orientere sig, selv om der mangler et stikordsregister. 'Dysfagi' kan være et godt grundlag for tværfaglige drøftelser om, hvem der gør hvad, og hvem der har ansvar for at gøre det.

Af Doris Christensen, klinisk sygeplejespecialist, Neurologisk Afdeling F, Århus Universitetshospital.

ETIK FOREGÅR BLANDT MENNESKER

Hans Adserballe

Etik i psykiatrien Praksis og principper

København: Munksgaard 1997
238 sider, 245 kroner 

Baggrunden for at skrive om etik og psykiatri er begrundet i forfatterens interesse for det komplicerede spørgsmål: Hvad psykiatrien kan tillade sig over for den enkelte patient, hvad der er rigtig og forkert, hvad der er godt og ondt inden for det psykiatriske område.

Der indledes med ret korte definitioner på etiske begreber, belysning af etiske problemer via let genkendelige case stories fra en hverdag på psykiatrisk afdeling. Det er en forfriskende indgangsvinkel til et i øvrigt kompliceret stof. Et udsagn, som på forskellig vis afspejler den ånd, bogen er skrevet i, er: ''Etik kan måske ikke læres, og slet ikke i et vakuum. Etik foregår blandt mennesker.''

En del af grundlaget for lægers og andet sundhedspersonales arbejde er internationale deklarationer og konventioner. Disse bliver nævnt og kommenteret sammen med menneskerettighederne.

De væsentligste områder i psykiatrisk behandling er berørt, således information og samtykke i forbindelse med behandling; forskning; tvangsforanstaltninger og lovgivning. Etiske overvejelser spiller således en væsentlig rolle i udformningen af den ny psykiatrilov fra 1989. I den er tilgangen og holdningen til tvangsforanstaltninger baseret på forebyggelse og behandling, idet en behandlingsalliance er grundlaget, selvom der er tale om tvangsforanstaltninger og frihedsberøvelse. Tvangsforanstaltninger kan siges at befinde sig i skæringspunktet mellem indskrænkelse af en persons frihed, omsorg og respekten for personens integritet og autonomi. I relation til dette stilles generelt flere spørgsmål, end der besvares, hvilket må anses for at være etisk korrekt i en kompliceret sammenhæng. Udviklingen inden for psykiatrien går da også i retning af mindste middels princip, dvs. at ufrivillig behandling anvendes, når ingen behandlingsalliance er mulig. En anden vinkel på denne udvikling går i retning af en normalisering, det vil sige samme rettigheder for den psykiatriske patient som til andre borgere. Dette må i sit væsen indebære respekt for personens integritet, retten til at bestemme og pligten til at tage konsekvensen af sine handlinger. Dette åbner igen spørgsmålet om afvejning af omsorg og selvbestemmelse. Forfatteren nævner i den forbindelse gavnen af pragmatisk realisme kædet sammen med filosofiske og juridiske analyser.

Målgruppen er psykiatere, men bogen er bestemt at anbefale psykiatriske sygeplejersker. Desuden kan den anvendes i andre tværfaglige sammenhænge, fx på efteruddannelser.

De 11 kapitler giver hver for sig et udmærket indblik i de valg, dagligdagen på psykiatriske afdelinger byder på. Det er ikke en dyb og indgående analyse af samtlige etiske problemstillinger, men absolut fyldestgørende og interessant læsning.

Sproget er let tilgængeligt, og de store etiske spørgsmål er beskrevet godt, klogt og levende. Der findes en omfattende litteraturliste til hvert afsnit.

Af Gete Bjerring, vicechefsygeplejerske på Roskilde Amts Sygehus Fjorden.