Der mangler forskningsmidler

Læge og kinesiolog Henrik Langgaard, der er leder hos Forsknings- og Videnscenter for Ukonventionel Kræftbehandling (FVUK), ser gerne, at sygeplejerskerne tiltager sig en hovedrolle i forbindelse med alternativ behandling.

For tiden er han i gang med over fem år at følge 500 kræftpatienter, der søger alternativ behandling. I en periode har han i Sundhedsstyrelsens regi været med at udarbejde en statusrapport om alternativ behandling i Danmark.

''Der forskes ikke meget i alternativ behandling herhjemme, og der er for eksempel ikke sat en krone af til det i Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd. Især mangler vi sammenlignende undersøgelser, hvor man ser på effekten af både konventionel og alternativ behandling. Men der er i øjeblikket intet af den slags i gang,'' fortæller Henrik Langgaard.

På den baggrund er det ikke underligt, at der mangler viden om alternativ behandling i sundhedssektoren.

I Sundhedsstyrelsen sorterer området under overlæge Michael von Magnus, og han beklager, at Danmark er sakket agterud.

''Vi har ikke ressourcer til at give brugere og andre en reel information'' ... ''men området er ikke opprioriteret hos Sundhedsstyrelsen,'' har han udtalt for nylig.

Der er ikke ansat personale i Sundhedsstyrelsen til specielt at beskæftige sig med alternativ behandling.

''De manglende midler til området betyder blandt andet, at vi hverken kender noget til de direkte omkostninger eller til de afledte udgifter til for eksempel medicin og sygedagpenge. Det er min formodning, at man kan spare penge ved at anvende alternativ behandling,'' siger Henrik Langgaard og henviser til Laila Launsøs undersøgelse af zoneterapi anvendt mod hovedpine, der viste, at patienterne brugte mindre medicin og havde færre sygedage end før behandlingen.

Skriv hvad der sker

Politikerne er generelt velvilligt indstillede over for at anerkende visse former for alternativ behandling som eksempelvis akupunktur og zoneterapi. Men de er også usikre, fordi der mangler dokumentation. Derfor kommer der ikke nogle initiativer fra politisk hold. De venter på udspil fra sundhedspersonale og forskere.

''Vi må kræve, at der sker en systematisk indsamling af viden og en tilsvarende formidling af den. Og her kan sygeplejerskerne allerede nu gøre en indsats. Hvis patienten bemærker noget om alternativ behandling, så skriv for eksempel i plejeplanen: ''En erfaret sammenhæng – patienten bemærker, at smerten er mindsket.'' Det kan være af stor værdi i forbindelse med senere indsamling af viden, men hvis man undlader at skrive det, kommer vi ikke videre,'' siger Henrik Langgaard.

Han mener, at sygeplejerskerne spiller en vigtig rolle, dels på grund af den tætte kontakt med patienterne, dels fordi pleje og omsorg er centrale begreber, når man diskuterer holdninger til sundhed. Den vestlige lægevidenskab går ud på at bekæmpe sygdommen, mens den holistiske filosofi sigter mod at styrke de helbredende kræfter i patienten.

''For eksempel belaster kemoterapi patienten og udgør en slags udryddelsesstrategi, mens den mere støttende tilgang har til hensigt at bygge patienten op ud fra egne ressourcer – blandt andet via samtale og omsorg. Mange patienter siger direkte, at ''det er sygeplejerskerne, der gør, at vi kan holde ud at være på en onkologisk afdeling.'' Mine foreløbige data viser da også, at patienterne er mere tilfredse med plejepersonalet end med lægerne,'' oplyser Henrik Langgaard.

Slut med statistrollen

Henrik Langgaard mener, at sygeplejerskerne bør spille en mere aktiv rolle i forskningen. De har en helt anderledes tæt kontakt til patienterne, og uden sygeplejerskernes medvirken kan man ikke registrere de kvalitative effekter af en behandling, men må nøjes med at måle svind af symptomer.

''Blandt læger er der en tendens til kun at anerkende resultater fra randomiserede kliniske forsøg som gyldige. Her får man en række kvantitative data, som kan måles. Men der findes også kvalitative forskningsmetoder, der går ud på at spørge patienterne, hvordan de har det.

Disse forskningsmetoder fokuserer på patienternes erfarede virkninger af behandlingen og vil i mange tilfælde være mere velegnede til forskning i alternativ behandling.

I meget af den forskning, der finder sted, er det i praksis sygeplejerskerne, der har kontakten til patienterne. Men de oplever ofte sig selv som kulier og føler ikke, at deres arbejde anerkendes som en del af forskningen. De er mest med som statister, og det betyder, at det kvalitative og feminine islæt bliver tabt på gulvet: Mens lægerne fokuserer på hårde data som tumorsvind og overlevelse, er sygeplejerskerne bedre til at forholde sig til livskvalitet og omsorg,'' siger Henrik Langgaard og opfordrer:

''Sygeplejerskerne må stille krav – de må gøre sig tanker om, hvilken forskning de vil deltage i. De må gå ind i projekterne med deres unikke viden og være med til at lægge kursen. Alle med kontakt til patienterne må arbejde sammen og bidrage med deres viden og erfaringer for at skabe et nuanceret billede. Ellers får vi ikke helheden med, når forskningsprojekterne designes.''

Nøgleord: Alternativ behandling, livskvalitet, omsorg, samtale.