Sygeplejersken - 1998 - 34

Klar besked om den faglige kvalitet i sundhedsvæsenet er blevet et forbrugerkrav. Det er ikke nok, at ventetiden er under kontrol, informationen i orden, og at patienten oplever sammenhæng i forløbet. Men kan systemet håndtere synlige kvalitetsforskelle? Sådan lød et af spørgsmålene, da den kliniske kvalitet blev sat til debat i Århus for nylig.

Det kræver politisk mod at styre efter de store linjer i stedet for snævre lokalpolitiske hensyn. Det gælder også, når det drejer sig om den aktuelle sundhedspolitik. Næstformanden for Fyns Amts sygehusudvalg er sygeplejerske, nyvalgt og meget bevidst om sin opgave.

Der ydes megen kvalificeret behandling og pleje, men vi er ikke i stand til at dokumentere over for politikerne, hvad ressourcerne bliver brugt til, og hvilken effekt vores indsats har. Det mener chefsygeplejersken på landets største sygehus, Birgit Harving, og det vil hun nu ændre på.

Ansatte på landets sygehuse er vrede over en undersøgelse fra Finansministeriet om effektivitet og produktivitet på sygehusene. Det er ikke nok at kigge på økonomien, det handler også om kvalitet i behandlingen, siger to chefsygeplejersker, hvis arbejdspladser blev udnævnt til at være blandt de mindst effektive i Danmark. Som plaster på såret opretter sundhedsministeren nu et center, der skal undersøge kvaliteten.

Obduktionserklæringer, der indgår i sager hos Arbejdsskadestyrelsen, volder ofte problemer. De efterladte skal have dem at se, når de bliver hørt som part i sagen, men erklæringerne er svære at forstå og forholde sig til. Bedre vejledning fra Arbejdsskadestyrelsen er, hvad både familien Jespersen og Dansk El-Forbunds lægekonsulent efterlyser.

Danskerne lægger hvert år i nærheden af to milliarder kroner i lommerne på de alternative behandlere, selv om ingen ved, om behandlingerne virker. Et udvalg under Sundhedsstyrelsen foreslår nu, at der oprettes et særligt forskningscenter, som kan skabe overblik og styrke forskningen på området.

Mødet med alternativ behandling sætter mange sygeplejersker i et dilemma – splittet mellem den naturvidenskabelige faglighed og ønsket om at støtte patienten.

Der mangler ressourcer til at forske i alternativ behandling, og sygeplejerskerne bør være andet og mere end statister i forskningen. Uden deres erfaringer vil centrale elementer i forskningen gå tabt, mener en læge, der forsker i alternativ kræftbehandling.

De fleste patienter med grå stær i øjenafdelingen på Københavns Amts Sygehus i Herlev opereres ambulant. I dette forløb ligger vægten i den sygepleje, der ydes i øjenafdelingen før og under operationen. Bortset fra en kort undersøgelse dagen efter operationen er plejen og observationerne i efterforløbet lagt ud til hjemmesygeplejerskerne.

I arbejdet med et referenceprogram for grå stær har forløbsdiagrammer vist sig at være et værdifuldt redskab. Næsten alle operationer for grå stær foregår ambulant, og patientforløbet er præget af mange skift mellem primærsektor og hospital eller speciallægepraksis. Forløbsdiagrammet har skabt klarhed over de forskellige faser i forløbet, så en systematisk afdækning af problemer i de enkelte faser kunne finde sted, og en målrettet litteratursøgning gennemføres i forhold til de afdækkede problemer.

Fagligt, socialt og pædagogisk har vi gode erfaringer med at samle sygeplejestuderende med merit på regulære hold. Da det første hold tog den afsluttende eksamen på Svendborg Sygeplejeskole i september 1997, var eksamensgennemsnittet det højeste i skolens historie.

Begyndende tryksår masseres med flad hånd og fed creme. Skinnebenssår behandles med Biotex, sukker eller Vita Wrap.