Fup eller fakta

Nu skal det være slut med at fare vild i junglen af alternative behandlingstilbud. Et udvalg under Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at der bliver oprettet et center, som kan kortlægge de mange forskellige behandlingsformer. Et center vil samtidig kunne styrke forskningen på området og dokumentere både positive og negative effekter af alternativ behandling.

Udvalget har netop fremlagt en såkaldt strategiplan (1) for, hvordan man rydder op i de mange myter og fordomme om alternativ behandling. Udvalget foreslår, at der bliver oprettet et særligt forsknings- og videnscenter, som kan undersøge de forskellige former for alternativ behandling. Det er nu op til politikerne, om centret bliver en realitet.

En af drivkræfterne i arbejdet har været Laila Launsø, der er sociolog og lektor ved Farmaceutisk Højskole. Hun har gennem de sidste 20 år beskæftiget sig med alternativ behandling og var formand for udvalget, der i øvrigt bestod af speciallæge Bent Eikard og formand for Landsorganisationen Natursundhedsrådet (LNS) Lars Mikkelsen, samt alternativ behandler og formand for Sammenslutningen af Alternative Behandlere (SAB), Birthe Overgaard.

Laila Launsø er ikke i tvivl om, at der er behov for mere dokumenteret viden om det alternative:

''Der har kun været spredt forskning på området, og vi har savnet en overordnet styring af indsatsten. Med oprettelsen af et forskningscenter kan vi sikre, at hele området bliver dækket ordentligt ind og dokumenteret, således at det bliver nemmere at overskue,'' siger Laila Launsø.

Forskningen i alternativ behandling foregår i nicher og ofte under modstand fra forskellige forskersamfund, hedder det blandt andet i strategiplanen.

Behovet for en overordnet styring af forskningen i den alternative behandling fremgår tydeligt af udvalgets strategiplan, der skønner, at der er 10.000 – 15.000 alternative behandlere i Danmark. Der er ikke håndfaste opgørelser over forbruget af alternativ behandling, men i strategiplanen vurderer man, at cirka en tredjedel af befolkningen har erfaring med en eller anden form for alternativ behandling. Samtidig skønnes den årlige omsætning at være mellem en og to milliarder kroner.

''Typisk siger brugere af alternativ behandling, at de går til alternative behandlere, fordi de mener, den etablerede behandling ikke er god nok, og de er bange for bivirkninger fra medicin og anden behandling. De vil have en behandling, som er mere helhedsorienteret og ikke kun omhandler den medicinske side af sagen,'' siger Laila Launsø.

Hun understreger, at et eventuelt forskningscenter ikke vil få til opgave at blåstemple visse dele af den alternative behandling frem for andre. Opgaven bliver at undersøge de forskellige behandlinger nøje og derefter beskrive dem. Det betyder, at både positive og negative effekter af en given behandling skal beskrives og dokumenteres, så brugere og behandlere nemmere kan vælge behandling. Udvalget lægger op til, at et kommende center får tilknytning til et sektorforskningsinstitut inden for sundhedstjenesteforskning eller til en højere læreanstalt eller universitet. Samtidig foreslår udvalget, at der i startfasen bliver ansat to forskere, og at centret bliver finansieret med en årlig basisbevilling.

Som førstebehandling

Ifølge udvalget har man sporet et skift i brugsmønsteret i 1990'erne, hvor undersøgelser viser, at folk i større grad går direkte til en alternativ behandler, uden først at have søgt behandling i det etablerede system. Det drejer sig primært om allergi, hovedpine, mave/ tarm-problemer, rygsmerter, gigt og andre ikke livstruende lidelser. Tidligere fungerede den alternative behandling som et supplement, mens den nu i højere grad er blevet den første behandling ved mindre lidelser. Når det handler om alvorlige lidelser, opsøger folk stadig deres egen læge først.

Database på Nettet

Planen er at oprette en database over alle kendte alternative behandlere og behandlingsformer.

Brugerne skal kunne taste sig ind på en base på Internettet, og hvis de søger behandling mod for eksempel migræne, skal de hurtigt kunne danne sig et overblik over, hvad der er at få af behandling. Databasen skal dække såvel traditionel som alternativ behandling.

I strategiplanen hedder det, at over 60 procent af befolkningen efterspørger et samarbejde mellem etablerede og alternative behandlere.

''Der er ingen tvivl om, at såvel brugere som etablerede og alternative behandlere ønsker en bedre dialog med hinanden,'' siger Laila Launsø, der har erfaring for, at de etablerede gerne vil arbejde mere sammen med de alternative. Flere undersøgelser har vist, at når først læger og alternative behandlere får lært hinandens arbejdsmetoder bedre at kende, så gør de i stigende grad brug af hinanden.

Det påviste en undersøgelse (2,3) i Næstved sidst i 70'erne og igen i 1994. Her så man en markant stigning i andelen af læger, som i egen praksis anvender alternative behandlingsformer eller samarbejder med alternative behandlere.

Undersøgelsen viste samtidig, at halvdelen af lægerne ønskede mere viden om den alternative behandling. Lægernes motiver

Side 13

var primært begrundet i en erkendelse af konventionelle behandlingers utilstrækkelighed, hedder det.

Laila Launsø mener, at der er stor interesse for alternative behandlingsformer blandt sygeplejersker, som er stærkt repræsenteret på diverse kurser og foredrag.

''Blandt sygeplejersker er der en stor nysgerrighed over for den alternative behandling, selvom den nærmest er bandlyst på for eksempel sygehusene. Sygeplejersker vil gerne uddanne sig i alternative behandlingsformer, selv om de altså ikke kan få lov at bruge det i deres daglige arbejde,'' siger Laila Launsø.

I stedet bruger sygeplejerskerne den alternative behandling på sig selv og deres familie. Mange af dem håber også, at det en dag bliver taget i brug på sygehusene, siger Laila Launsø, som forventer, at det fremover vil være mere stuerent at interessere sig for alternativ behandling.

Litteratur

1. Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling. 'Vidensopsamling formidling og forskning i alternativ behandling – en strategi'. Sundhedsstyrelsen juni 1998.
2. Launsø L & Jensen HM. Sundhedsarbejde på tværs. FADL, København 1980.
3. Stjernegaard HM. Alternative behandlere i Næstved Kommune. Antal, art og kontakt mellem alternative behandlere og etablerede behandlere. Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling. Sundhedsstyrelsen. København 1994.

Nøgleord: Alternativ behandling, Sundhedsstyrelsen.

Sociolog og lektor Leila Launsø: ''Der har kun været spredt forskning på området, og vi har savnet en overordnet styring af indsatsen.''Zoneterapi er en af de mest benyttede former for alternativ behandling.