Ord er ikke nok

Så længe vi ikke kan forklare, hvad vi bruger vore ressourcer til, og så længe vi ikke kan forsvare, at vi bruger ressourcerne på den mest hensigtsmæssige måde, vil det ikke entydigt være flere ressourcer, der er behov for, for at effektivisere sygehusvæsenet.''

Med disse ord erklærer chefsygeplejersken på landets største sygehus, Odense Universitetshospital, sig enig med sundhedsministeren og andre politikere, der mener, at man kan yde mere med de eksisterende ressourcer, hvis man bruger dem med omtanke.

Birgit Harving:

''Hvis jeg skal udtale mig om, at der er områder i patientbehandlingen og plejen, der 'lider', så synes jeg, at det største problem er, at vi 'kun' har det sundhedsfaglige personales ord for det. Men vi mangler dokumentation.

Og jeg er enig i, at de ressourcer, der fra politisk side er afsat til sundhedsvæsenet, også bør dokumenteres tilbage til politisk hold. Først i det øjeblik, hvor vi er i stand til at føre bevis for, hvordan øgede ressourcer i form af penge, kompetence, viden med mere kan nyttiggøres til et kvalitativt bedre tilbud til patienterne, vil det være på sin plads at argumentere for ressourcetilførsel.

Vi har et arbejde, der skal gøres, og hvis andre skal forstå, hvad vi taler om, skal der udarbejdes systematisk materiale, som kan dokumentere, at det, vi yder som professionelle, gør en forskel. Vi har reelt et dokumentationsproblem, som omhandler effekten og kvaliteten af de sundhedsfaglige ydelser.

Tværfagligt arbejdes der seriøst med beskrivelse og sikring af kvaliteten i patientbehandlingen og plejen, og der arbejdes med analyser af praksis i form af beskrivelser af patientforløb, medicinsk teknologivurdering og turnusgennemgange, hvor forskellige parametre gøres til genstand for analyse.

Resultatet af denne kortlægning skal vise, hvor der eventuelt kan frigives ressourcer, som så kan omfordeles til områder, der er 'lidende', så der opnås større helhed og kontinuitet i patientforløbene. Vi udvikler, kvalitetssikrer og kvalitetsforbedrer. Men så må man også være parat til at slippe de erfaringsopbyggede rutiner, som ikke er videnbaserede. Afvikling er tæt knyttet til udvikling,'' siger Birgit Harving.

Det politiske valg

''Dokumentation løser ikke ressourceproblemerne. Men skal vi bede om flere ressourcer, skal vi præstere en faglig og saglig argumentation over for politikerne som grundlag for deres politiske valg. Det kan være, at politikerne siger: ''Vi vil hellere have flere patienter igennem og så måske mindske serviceniveauet.'' Vores opgave bliver så at redegøre for konsekvenserne for patienterne i form af liggetid med videre.

De ressourcer – i form af viden, erfaring og kompetence – som vort sundhedspersonale besidder, skal lederne forstå at udnytte og udvikle, så de bliver anvendt på den mest hensigtsmæssige måde. Det skal ligeledes kunne dokumenteres.

Måske skal forandringerne også ske på mange andre områder end pleje og behandling. Der er megen rutine. Selvfølgelig skal vi, når vi møder hver morgen, vide helt præcis, hvad vi skal i gang med. Men det kunne godt være, at det ville være fornuftigt at se på, om de rutiner, vi har, har rod i virkeligheden, eller om de bare er historiske levn. Skal vi få plads til nye aktiviteter, er det nødvendigt at lægge noget andet bag os.''

Fremtidens krav skal vi ikke lade os overraske af, mener Birgit Harving.

''Vi har slet ikke nået toppen af kravene til sundhedsydelserne endnu. Den demografiske udvikling betyder, at vi skal skaffe ressourcer til behandling og pleje af en stadig større gruppe ældre.

Derfor må vi hele tiden se på, om de procedurer, vi anvender, og den måde, vi tilrettelægger vores arbejde på, og om den personalemæssige sammensætning er de mest hensigtsmæssige til at møde de fremtidige krav til sundhedsvæsenet.

Vi ved også, at vilkårene for at drive sundhedsvæsen ændres som følge af rekrutteringsproblematikken i forbindelse med de små årgange. Derfor er vi nødt til at tænke anderledes. Vi kan ikke vente, til problemerne viser sig.''

Birgit Harving siger, at de begrænsede muligheder for at få tilført flere ressourcer gør det nødvendigt at betragte sundhedsvæsenet som en helhed. Det, at patienter ligger på sygehuset en hel dag, uden at der sker noget, koster penge på flere områder. Det er vigtigt at undgå, at personalet spilder tid, men det medfører også omkostninger, at patienterne spilder tid.

''Der er en omlægning i gang med øget brug af daghospital og af vores patienthotel-funktion, som netop betyder, at patienterne ikke behøver at blive indlagt og gjort mere syge, end de er. Vi er nødt til at få ryddet op i sengepladserne.''

Skubber ansvaret videre

''Årsagen til, at det er vanskeligt at styre udgiftspresset på sundhedsvæsenet, er, at der til stadighed udvikles nye behandlingsmuligheder, som tilbydes borgerne. Princippet om lige adgang til behandling og frit sygehusvalg er medvirkende årsager til, at efterspørgslen er større end udbuddet. Samtidig har netværket omkring vore ældre ændret sig de sidste mange år. Det indebærer et øget pres på de offentlige institutioner i begge sektorer.

Når ressourcerne er knappe, og presset på diagnostik og behandling er stort, må vi sikre os som sygehusansatte, at vort højt specialiserede sygehusvæsen anvendes optimalt til bedst mulig gavn for borgerne. For at ændre udviklingen må vi medvirke til, at den enkelte borger bliver mere bevidst omkring opretholdelse af egen sundhed. Det kan vi ved at udbrede vor viden om sygdommes opståen og ved at undervise borgerne i sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.

Det er et langsigtet, men nødvendigt indsatsområde, for at vi også på langt sigt kan stille specialiseret diagnostik og behandling til rådighed.''

Lægger ny strategi

Hvem skal skabe sammenhæng i anvendelsen af ressourcer?

''Det skal blandt andre jeg sammen med de øvrige ledere på Odense Universitetshospital. Vi har udarbejdet en driftsstrategi, og er i øjeblikket i gang med at drøfte strategi for sammenhængende patientforløb. De enkelte fagprofessionelle har ansvaret for at udarbejde strategi for udviklingen af deres fag. Interessen og engagementet for at medvirke til dette arbejde er stort. De ansatte ser også herigennem en mulighed for at kunne dokumentere den kvalitet, der ydes i patientbehandling og plejen.''

Birgit Harving konstaterer, at Fyns Amt har iværksat undersøgelser af ressourceanvendelsen og ikke kun inden for sygeplejens område. Det er helt i tråd med, hvad Finansministeriet anbefaler i sin Budgetredegørelse 98. Nemlig at man skal komme i gang med undersøgelse af arbejdsprocesser og med sammenlignende undersøgelser i forhold til andre sygehuse. En stor del af disse undersøgelser gælder aktiviteter på tværs af fagområderne.

''Vi hører til det offentlige system, hvor man ikke har været vant til, at nogen satte spørgsmålstegn ved, om vi brugte ressourcerne rigtigt. Men nu er situationen den, at der er ressourceknaphed og konkurrence mellem de enkelte sygehuse. Vi kan ikke bede om flere ressourcer, hvis vi ikke kan redegøre for, hvor godt de ressourcer, vi allerede har, bliver anvendt.

Nogle er allerede godt i gang for eksempel med gennemgang af aktiviteter på en afdeling: Er der god grund til, at det ser ud, som det gør? Er der for eksempel balance mellem aktiviteter og ressourcer? Hensigten er at nå frem til nogle parametre, så vi kan sammenligne os med hinanden. Det er ikke altid nødvendigt at lave sammenligninger – benchmarking – på andre sygehuse. Det drejser sig om at turde stille op og vise sin hverdag og lade andre foretage måling også på arbejdsprocesserne. Vi er nødt til at overveje, om vi kan gøre tingene anderledes.

Det er en god øvelse at kunne sige: ''Vi befinder os i en konkurrencesituation nu. Hvis ikke vi kan levere varen, så er der andre, der kan. Hvis patienterne begynder at søge ud af amtets regi, fordi de ikke er tilfredse med behandlingen, og de føler, at vi ikke bruger ressourcerne ordentligt, så har vi da et stort problem. Vi er nødt til at tænke sådan, og det er nyt for de offentligt ansatte.

På samme måde som det private erhvervsliv har aflæst markedet for afsætning, er vi nødt til at være parate til at omstille vores produktion af sundhedsydelser til den fremtid, der er på vej. Er vi ikke i stand til at holde øje med udviklingen, kommer vi for sent. Vi skal turde afskaffe forældede procedurer og tage nye op. Det er dér, vi skal hente en stor del af vore ressourcer i fremtiden. Der kan i høj grad hentes ressourcer ved strategisk tænkning og strategisk ledelse.'' 

Nøgleord: Harving/Birgit, sundhedspolitik, sundhedsvæsen, sundhedsøkonomi, sygehusvæsen.

Billedtekst:

''Afvikling er tæt knyttet til udvikling,'' siger Birgit Harving, der er chefsygeplejerske for Odense Universitetshospital (OUH), der har 5.800 ansatte (fuldtidsstillinger) – eksklusive studerende og elever – og et årsbudget på to milliarder.