Sygehuse i gabestokken

En undersøgelse fra Finansministeriet (se boks 1) er blevet kritiseret fra flere sider for at fokusere mere på, hvor mange patienter der kommer ind og ud ad døren end på kvaliteten af pleje og omsorg.

Samtidig stilles der spørgsmålstegn ved, at man rangordner sygehusene ud fra komplicerede analysemodeller, som risikerer at tegne et forvrænget billede af virkeligheden på landets sygehuse.

I den omstridte undersøgelse sammenligner Finansministeriet sygehuse, som har de samme betingelser for at udføre eksempelvis knæoperationer. Når sammenligningen er foretaget, kan man se, hvilket sygehus der udfører flest knæoperationer for de samme penge. De sygehuse, som er meste effektive og producerer flest knæoperationer, bliver herefter tildelt indeks 100. Sygehuse, som kun har den halve produktion for de samme beløb, vil tilsvarende blive tildelt et indeks på 50.

Resultaterne i undersøgelsen viser, at der er stor spredning i sygehusenes effektivitet. Godt fire ud af ti sygehuse har en effektivitet, der ligger under 80 procent af niveauet hos de bedste – det vil sige sygehuse med et indeks på 80 eller derunder. Finansministeriet mener, at mange hospitaler kunne præstere mere for pengene.

I undersøgelsen hedder det, at de mindst effektive sygehuse bruger knap 40 procent flere ressourcer på at nå samme produktion som de mest effektive sygehuse.

Advarer

Sundhedsøkonom Jes Søgård, direktør i Institut for Sundhedsvæsen, sagde den 7. august 1998 til Morgenavisen Jyllands-Posten i forbindelse med avisens omtale af undersøgelsen:

''Godt nok justerer man for det forhold, at det er forskellige patienter, der indlægges på Brovst Sygehus og Rigshospitalet. Men spørgsmålet er, om den justering er tilstrækkelig til, at man kan sammenligne sygehuse med landsdelsfunktioner med de helt små lokalsygehuse.''

Undersøgelsen tager heller ikke højde for, hvor længe patienter skal blive liggende på sygehuset, fordi de ikke kan komme videre i systemet. Det kunne for eksempel være patienter, som ikke kan få en plejehjems- eller aflastningsplads med det samme, eller hvor der skal arrangeres hjemmesygepleje og skaffes hjælpemidler, før patienten kan sendes hjem.

Hængt ud

Et af de sygehuse, der skrabede bunden i Finansministeriets undersøgelse af 68 hospitaler, var Skive Sygehus (se tabel 1).

Chefsygeplejerske Ida Gøtke Hansen kunne i Morgenavisen Jyllands-Posten den 7. august 1998 se sin arbejdsplads udnævnt til at være et af de mindst effektive sygehuse i landet. Om den oplevelse siger hun:

''Vi føler os hængt ud. Folk knokler og forsøger at gøre deres bedste, og alligevel skal de se sig udskreget til at være ineffektive.Vi er kede af Finansministeriets undersøgelse. De forsøger at begive sig af med noget, som de i grunden ikke har forstand på. Undersøgelsen bygger på det velkendte metodiske problem, at den udelukkende måler sygehusenes aktivitet ud fra præsterede sengedage.''

Brædstrup Sygehus fik ligeledes en dårlig placering i undersøgelsen. Chefsygeplejersken for Brædstrup Sygehus, Anna Birte Sparvath, siger:

''Vi tager det roligt. Jeg vil tolke undersøgelsen således, at man har set isoleret på en række data, som er uden facetter. De tal siger ikke hele sandheden om effektivitet og kvalitet, da de er konkluderet ud fra isolerede data.''

Arbejdsro i Sæby

Til gengæld kan man glæde sig på sygehuset i Sæby pr. Høng, hvor man kan se sig noteret som værende suverænt det mest effektive sygehus i landet. Sygehuset, som hører under Kalundborg Sygehus, fungerer som en korttidskirurgisk afdeling, der primært udfører åreknude-, brok- og hæmorideoperationer.

Alle operationer er elektive, og det gør det nemmere at planlægge mere effektivt.

''Stort set alle patienter er ude af sengen dagen efter,'' siger oversygeplejerske Tom Johansen fra

Side 5

Sæby Sygehus. Han er ikke forbavset over, at Sæby Sygehus ligger i top, når det gælder effektivitet:

''Sandheden er, at det er et koncept, vi har bygget op gennem mange år. Vi har jo mulighed for at planlægge ned i mindste detalje, da alle operationer er planlagte i forvejen.

Hvis vi siger, at patienten skal ligge på operationsbordet klokken 12.15, så ligger vedkommende der. Vi skubber ikke tingene foran os, som man desværre bliver nødt til at gøre andre steder i landet.''

Sygehuset i Sæby har en skadestue, som kun tager sig af småskader. Det betyder, at der yderst sjældent kommer akutte patienter ind.

''Vi skal ikke pludselig rydde en operationsstue, fordi der kommer kvæstede fra et trafikuheld ind. Det giver arbejdsro,'' siger Tom Johansen.

Tallene er gode nok

I Finansministeriet maner man til forsigtighed med hensyn til at tolke for bredt på undersøgelsen. Man har ikke forsøgt at undersøge kvaliteten på sygehusene, for det ville kræve et talmateriale, som endnu ikke er tilgængeligt. Derimod har man forsøgt at se på, hvor man får mest ud af pengene, og det er lykkedes, mener man i Finansministeriet.

''Vi har tegnet et groft billede af den aktuelle situation ud fra de tilgængelige data, og det betyder, at det skal tolkes med varsomhed. Formålet har været at sammenligne sygehusenes effektivitet med hinanden. Materialet er godt nok til, at man kan pege på de gode og de dårlige steder, når det handler om effektivitet og produktionsomkostninger,'' siger Agnete Gersing, kontorchef i Finansministeriet. Hun erkender dog, at mange faktorer er udeladt af undersøgelsen.

Chefsygeplejerske Ida Gøtke Hansen fra det lavt placerede Skive Sygehus er af den opfattelse, at målinger nok skal omhandle præsterede sengedage, men også

Side 6

Anmærkning: 1 angiver bedste placering. Kilde: FinansministerietAnalyserne henholdsvis med (DEA- og regressionsmodel 2) og uden antal langliggerdøgn (DEA- og regressionsmodel 1) viser en stor variation i produktiviteten på nogle enkelte sygehuse, men generelt giver analyserne stort set det samme billede. I tabel 1 er opstillet en oversigt over de enkelte sygehuse. 

Side 7 

dække ambulant og deldøgnsaktiviteten. Derudover ville det være relevant at beskæftige sig med nogle kvalitative aspekter i fremtidige undersøgelser. Hun mener, at det er nødvendigt blandt andet at se på, hvor mange postoperative infektioner og komplikationer, det enkelte sygehus har. Det ville give mere nuancerede tal, fastslår hun.

Og chefsygeplejerske Anna Birte Sparvath fra Horsens og Brædstrup Sygehus er enig, men siger dog samtidig, at der er mange andre forhold, der også har betydning:

''Det er nemt nok at registrere antallet af infektioner, men det bliver straks sværere, når det gælder for eksempel opgørelser over god patientkontakt, information til patienten, tilfredshed og alle de andre bløde værdier, som betyder meget, men som er vanskelige at putte ind i et skema.''

Koch og kvalitet

Tilsyneladende har sundhedsminister Carsten Koch (S) hørt det før. Han har netop oprettet et evalueringscenter, der skal undersøge sygehusene på andre områder end blot produktivitet og økonomi. Ved udpegningen af bestyrelsen for centret den 10. august i København sagde sundhedsminister Carsten Koch blandt andet:

''Oprettelsen af evalueringscentret skal ses som et led i regeringens bestræbelser på at skabe et mere velfungerende sygehusvæsen. Karakteriseret ved korte ventetider, høj faglig kvalitet og effektiv ressourceanvendelse. Centret skal evaluere samtlige offentlige danske sygehuse.''

Endvidere sagde han:

''Opgaven omfatter sygehusenes ledelse, kvalitet og service, patientvenligheden, teknologianvendelsen og effektiviteten i udnyttelse af kapacitet og personale.''

Samtidig slog sundhedsministeren fast, at kommende undersøgelser fra evalueringscentret ville blive offentliggjort.

Hilses velkommen

De mange ord hilses velkommen af de to chefsygeplejersker fra de udhængte sygehuse. De mener begge, at det er på tide at få undersøgt kvaliteten på sygehusene.

''Vi glæder os til at få besøg af evalueringscentret, for vi mener, at vi har noget kvalitet at vise frem,'' siger Anna Birte Sparvath. Begge chefsygeplejersker er enige om, at fremtidens patienter vil blive mere kritiske, end de er i dag.

Og at de i øvrigt ikke længere skal betragtes som patienter, men som kritiske brugere af systemet. De kalder filosofien bag det kommende center for god og rigtig og mener, at det er tiltrængt med undersøgelser, der kan anlægge et helhedssyn på sygehusenes kvalitet og effektivitet.

''Dørene er åbne. Men vi har ikke brug for flere undersøgelser som Finansministeriets,'' siger chefsygeplejerske Ida Gøtke Hansen fra Skive Sygehus. 

Nøgleord: Budgetredegørelse 98, effektivitet, Finansministeriet, kvalitet, sygehuse.