Sygeplejestuderende med merit

Jeg havde cirka fire timers transporttid dagligt. Det var især hårdt, når vi lavede eksamensprojekter og i nogle af praktikperioderne, hvor arbejdstiden ofte var otte timer. Jeg følte mig ofte udbrændt, når jeg kom hjem, og fik dårlig samvittighed over for mine børn. I perioder havde jeg samvittighedskvaler, da jeg ofte måtte prioritere, hvad jeg læste af pensum, som var meget stort.'' (Citat fra meritstuderende).

Hvad får en 36-årig plejehjemsassistent med familie og børn til i to et halvt år at tage turen fra Jylland til det sydfynske med de kvaler, citatet giver et billede af?

Et særligt forløb

Rundt om på landets sygeplejeskoler er der studerende, der har fået merit for dele af deres uddannelsesforløb på baggrund af tidligere erfaring og uddannelse. Hver enkelt får tilrettelagt et særligt forløb, som ofte kan synes usammenhængende og uden egentlig mulighed for at få en tilknytning til de øvrige studerende og til studiemiljøet på skolen. En tilknytning der også har et fagligt sigte, fordi den blandt andet giver mulighed for faglige diskussioner og dannelse af studiegrupper.

1. maj 1995 startede det allerførste hold meritstuderende på Svendborg Sygeplejeskole, faktisk det allerførste i landet.

21 studerende, 20 kvinder og én mand, der alle havde fået merit for dele af studiet, placeret på et samlet hold med udsigt til et fælles to et halvt-årigt, særligt tilrettelagt studium. Det var det hold, den 36-årige plejehjemsassistent fulgte i det sydfynske.

''Sygeplejerskeuddannelsen med et særligt tilrettelagt forløb'' er en aftale mellem regeringen, arbejdstagerorganisationerne og de kommunale parter, som blev indgået i april 1994. Formålet var at forstærke indsatsen på sygehus- og plejeområdet ved at øge uddannelseskapaciteten af blandt andet sygeplejersker.

Optagelseskravene til dette særligt tilrettelagte forløb er de samme som til det ordinære sygeplejestudium.

Af brev fra Undervisningsministeriet til amterne 9. maj 1994 fremgår det, at uddannelsen kan afkortes med indtil et år og tre måneder.

I praktikuddannelsen gives merit på 45 procent, svarende til otte-ni måneder, og for én standpunktsbedømmelse samt anden-semester-prøven.

Teoriundervisningen reduceres med 24 procent, svarende til fem-seks måneder. Således bliver der givet merit for hele praktikken i tredje semester, og i syvende semester gives merit for to af de fire måneders praktik i primær sundhedstjeneste.

Teoriafkortningen sker udelukkende i første og andet semesters pensum. Uddannelseskrav og mål er uændrede i den godkendte uddannelsesordning.

Inden det udfordrende og spændende planlægningsarbejde undersøgte vi indholdet i og opbygningen af såvel plejehjemsassistentuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen.

For plejehjemsassistenternes vedkommende er disse klart beskrevet i 'Cirkulære om plejehjemsassistentuddannelsen' (1, 2), hvorimod målene beskrevet i amtets uddannelsesordning for social- og sundhedsassistentuddannelsen er så overordnede, at det var vanskeligt at omsætte i en præcis forudsætningsanalyse.

Vi kunne dog se, at hovedvægten var lagt på de humanistiske fag, hvorfor det faglige fokus for første og andet semester blev lagt på sygepleje- og naturvidenskabelige fag.

Fordi forløbet var så afkortet, besluttede vi

Side 39

Billede

Side 40

ikke at benytte projektarbejdsmetoden, da de studerende ville møde denne arbejdsform senere i uddannelsen.

I et forsøg på at få et klarere billede af den enkeltes forudsætninger bad vi hver enkelt sende en praksisbeskrivelse.

Med baggrund i disse besluttede vi, at de studerende blandt andet skulle starte med at arbejde med sygeplejens historie. Først og fremmest for at give dem mulighed for at se sygeplejen i et bredere perspektiv, men også med et lønligt håb om en hurtig socialisering til sygeplejen.

De 21 startende var i alderen 23 til 48 år. Gennemsnitsalderen på holdet var ved studiestart 31 år.

Holdet bestod af otte plejehjemsassistenter, der alle havde mere end fem års erfaring inden for området. Der var tolv social- og sundhedsassistenter, tre af dem havde ingen erfaring efter denne uddannelse, resten havde et til to års erfaring. Én havde tidligere gennemført en stor del af sygeplejerskeuddannelsen, og havde efterfølgende flere års erfaring som sygehjælper.

Stor livserfaring

Da holdet afsluttede uddannelsen i efteråret 1997, var to holdt op. Tre havde orlov og var indplaceret på efterfølgende hold.

I alt 16 af de 21 færdiggjorde uddannelsen på den normerede tid, med det hidtid højeste eksamensgennemsnit i skolens historie ved afsluttende eksamen!

Det er altid spændende at modtage et nyt hold, men her var det ekstra spændende. Hvor var de forskellige! Men ens, når det gjaldt engagement og vilje til at ville det her. Alle havde gjort sig grundige overvejelser, dette studium var højt prioriteret.

Den store aldersspredning og dermed også den megen livserfaring koblet med faglig erfaring var en god grobund for den erfaringsbaserede undervisning.

Samarbejdet blev meget spændende, de ville vide alt, og vi brugte megen energi på at hjælpe de studerende med at få deres viden omsat til teori, for at bevise, at deres praksiserfaring var meget værdifuld, men at man skal kunne begrunde sine handlinger. Refleksion blev det væsentlige redskab.

''Jeg har gennem hele forløbet syntes, at jeg havde fordele af min lange praktiske erfaring. Jeg fik egentlig mange aha-oplevelser i løbet af teoriforløbene, når jeg pludselig kunne koble tidligere oplevelser på teorien.'' (Citat fra meritstuderende).

Men medaljen havde også en bagside. Flere af de studerende havde inden for deres tidligere arbejdsområde haft en høj grad af kompetence, men jo ikke i rollen som sygeplejerske.

Da meritholdets studium var tilrettelagt sådan, at teoriforløbene i resten af uddannelsen skulle være identiske med og blev afviklet næsten sideløbende med teoriforløbene på det ordinære hold, oplevede vi i lærergruppen den store forskel på de to hold. Specielt den manglende erfaring i sygeplejerskerollen og med den problemløsende arbejdsmetode gav anledning til både indholdsmæssige og didaktiske overvejelser for lærerne på meritholdet.

Vi blev mere og mere bevidste om, at vi havde to forløb, der udelukkende var analoge i overskrift, men ikke i indhold.

Her blev en af de store fordele ved at have de meritstuderende på et samlet hold meget tydelig.

Det var muligt at justere på indholdet, så en mere intens relateren til sygeplejens domæner og til sygeplejerskerollen blev mulig, i kombination med deres tidligere erfaringer.

Savnede mere praktik

I fjerde semester var placeret 14 dages praktik med sundhedsplejersken. Vi kunne tydeligt mærke, at de studerende trængte til at opleve praksis. De tilbagemeldinger, vi fik, var meget positive. Det var en god oplevelse, både for de studerende og for sundhedsplejerskerne, som oplevede, at de studerendes mange livserfaringer kvalificerede dem som værdige sparringspartnere. Der viste sig en del problemer med at finde praktikpladser nok, da den pædiatriske praktik nærmede sig, og utraditionelle metoder måtte tages i brug. Nye praktiksteder blev bragt på banen, og for nogle måtte en del af praktikperioden omkonverteres til en teoretisk obligatorisk opgave i specialet.

''Tilrettelæggelsen af praktikperioderne var udmærket med undtagelse af praktikken inden for obstetrik/pædiatri, hvor jeg var på det hold, som fik én måneds praktik og to måneders teoretisk praktik. Jeg har i mellemtiden fortrudt, at jeg valgte dette tilbud. Jeg føler, at jeg mangler noget. Den teoretiske praktik kan efter min mening ikke erstatte det, man mister i praktikken, selv om det var interessant at arbejde i dybden med et enkelt tema.'' (Citat fra meritstuderende).

Den for nogen manglende praktikerfaring fra et regulært sengeafsnit gav yderligere næring til bekymringerne for at finde den nye rolle som sygeplejerske. Samtidig opstod diskussionerne, om der blev givet de studerende rimelige vilkår for at nå

Side 41

målene for den selvstændige sygeplejerskefunktion i den afsluttende praktik, der oven i købet var forkortet på grund af meritgivning. De studerende var bekymrede for ikke at have forudsætninger nok.

''På 1. afsnit, samt i praktikken i hjemmeplejen, mener jeg, at mine forudsætninger har været fyldestgørende i forhold til meritten. Derimod mener jeg, at den afsluttende praktik skulle have haft fuld længde, da mine forudsætninger i forhold til komplekse og administrative sygeplejepgaver var mangelfulde.'' (Citat fra meritstuderende).

''Jeg var utrolig ked af, at min sidste og afgørende praktik lå i kirurgisk afdeling. Jeg var meget angst for den, da jeg jo skulle fungere som sygeplejerske der. Jeg ville godt have kendt lidt mere til hospitalsverdenen.'' (Citat fra meritstuderende).

Inden den afsluttende praktik havde vi indkaldt de kommende praktikvejledere til et møde, blandt andet for at orientere om indhold i teoriforløbet, de metoder, vi havde vejledt de studerende til at anvende i praktikken, og bestemt også om vores bekymringer.

Ved såvel midtvejsvurderingen efter praktik i primærsektoren som ved den afsluttende standpunktsbedømmelse på hospitalsafdelingerne blev vores bekymringer bragt til skamme.

Praktikvejlederne oplevede, at de studerende med modenhed viste stort ansvar for tilrettelæggelsen af deres studieforløb. Den nødvendige prioritering af opgaver var foretaget med udgangspunkt i en klar bevidsthed om eget erfaringsgrundlag og om, hvilke områder den enkelte skulle opprioritere for at nå målene for perioden.

Hovedparten af de studerende nåede målene for den afsluttende praktik på et meget højt niveau, ikke mindst fordi de formåede at kombinere erfaring med ny viden og ny rolle.

Kun småjusteringer

For os hersker der ingen tvivl om, at det såvel fagligt, socialt som pædagogisk er en god løsning at samle de meritstuderende på regulære hold. De studerende får mulighed for at få ubrudte uddannelsesforløb i samvær med medstuderende med tilsvarende eller lignende forudsætninger, der alle følger det samme specielt tilrettelagte forløb.

I både teori og praksis giver det mulighed for en mere bevidst tilrettelæggelse af metoder og indhold svarende til de specifikke forudsætninger.

De studerende har tilkendegivet, at teoriforløbet i første og andet semester var meget sammenpresset.

De oplevede, at der var en stor forberedelsesmængde hele uddannelsen igennem, samtidig gav de også udtryk for, at de stillede store krav til sig selv og til egen arbejdsindsats.

''Det var en dårlig ide at give merit i de naturvidenskabelige fag. Timerne var placeret meget koncentreret i de første måneder af uddannelsen. Mit problem var, at jeg ikke nåede at læse stoffet eller ikke altid forstod det læste stof. Det tog mig mindst to måneder, inden jeg var inde i en rytme med at læse igen.'' (Citat fra meritstuderende).

Vi er på nuværende tidspunkt, maj 1998, i gang med det fjerde hold meritstuderende. Vi har foretaget en del justeringer undervejs, men er fortsat overbeviste om det hensigtsmæssige i dette særligt tilrettelagte studieforløb.

Litteratur

1. Sundhedsstyrelsen. Cirkulære om plejehjemsassistenter af 26. juni 1980.
2. Sundhedsstyrelsen. Uddybende bemærkninger til Sundhedsstyrelsens cirkulære af 26. juni 1980 om plejehjemsassistentuddannelsen. April 1982.

Marie Louise Holstein, Flemming Rasmussen og Benedicte Teisen er ansat på Svendborg Sygeplejeskole.

Nøgleord: Eksamensgennemsnit, merit, Svendborg Sygeplejeskole, sygeplejestuderende.