Uden sikker viden

Det er os, patienterne kommer til, hvis det handler om alternativ behandling. For dem udgør vi stadig autoriteten i hvide kitler, og derfor forventer de et svar. Men vi må bare sige: ''hvis du synes, det er godt for dig og ikke er skadeligt, så er det ok.''

Det siger udviklingssygeplejerske Biddy Madsen, som arbejder i en støttefunktion for personalet på Odense Universitetshospital (OUH), onkologisk-hæmatologisk afdeling. Hendes opgave er blandt andet at skaffe den viden til huse, personalet har behov for.

Biddy Madsen ville ønske, at man for eksempel via Sundhedsstyrelsen systematisk kunne fremskaffe relevant information og dokumentation for alternative behandlingsformer som eksempelvis zoneterapi, akupunktur, kostterapi, healing og kinesiologi. På den måde kunne man bedre sortere i junglen af tilbud, og patienterne kunne få en mere kvalificeret vejledning.

''Vi kan sjældent råde patienterne. Vi ved da noget om de fleste

Side 15

alternative metoder, men vi finder ikke ret mange undersøgelser om alternativ behandling på naturvidenskabeligt grundlag, selv om vi kigger i internationale databaser som Medline og Cinahl eller de psykosociale tidsskrifter. Og vi vil ikke rådgive om noget, der ikke er lige så dokumenteret, som det vi lærer via vores uddannelse.''

''Vi er opdraget til at spørge: ''Har det vist effekt andre steder?'' Vi efterlyser kliniske, randomiserede undersøgelser – ellers kan vi ikke bruge det til noget. Vi vil have håndfaste beviser ligesom læger og farmaceuter.''

Ny viden skal således baseres på naturvidenskabelige metoder for at blive accepteret. Og det er et problem for sygeplejerskerne, der hver dag konfronteres med to måder at opfatte mennesker på – uanset om de arbejder på en onkologisk afdeling eller for eksempel på en medicinsk.

''Sygeplejersker er socialiseret ind i den lægevidenskabelige og naturvidenskabelige verden – men samtidig er det netop inden for pleje og omsorg mere acceptabelt at operere med noget, der ikke kan måles og vejes. Især på onkologiske afdelinger fylder den psykosociale pleje meget,'' siger Biddy Madsen.

Savner dokumentation

Beskrivelsen fra Odense er ikke atypisk. Vender man blikket mod Aalborg, Århus og København, er billedet det samme: Sygeplejerskerne på de onkologiske afdelinger er forsigtige og holder lav profil, de savner dokumentation og efterlyser åbenhed og debat.

Men hvor stort er egentlig behovet for viden om alternativ behandling?

Læge Anette Damkier på OUH forsker – betalt af Kræftens Bekæmpelse – i kræftpatienters brug af alternativ behandling og har tidligere lavet to undersøgelser om emnet. Patienterne gjorde typisk brug af vitamin- og mineraltilskud, zoneterapi eller akupunktur. Men det viste sig samtidig, at formålet i de fleste tilfælde var at øge det almindelige velbefindende, mens kun et fåtal af patienterne var i gang med en egentlig alternativ kur mod cancer.

Alligevel mener Anette Damkier, at mange sygeplejersker står i en flertydig og vanskelig position.

''På den ene side skal du støtte patienten og være åben over for de valg, han eller hun selv træffer. På den anden side repræsenterer du selv det etablerede system, hvor det primært er naturvidenskaben, der tæller.''

Anette Damkier har også spurgt sygeplejerskerne på onkologisk-hæmatologisk afdeling på OUH om deres holdninger til og brug af alternativ behandling. Ud af 97 sygeplejersker besvarede 60 skemaet;, ifølge Anette Damkier svarer omkring halvdelen, at de tror alternativ behandling kan påvirke sygdomsforløbet hos kræftpatienter i positiv retning. Cirka en tredjedel af sygeplejerskerne vil af og til foreslå patienterne at bruge alternativ behandling, og hver femte af dem ville lejlighedsvis selv bruge alternativ behandling i deres sygepleje. Når en sygeplejerske bruger alternativ behandling, drejer det sig typisk om visualisering og massage, anvendt i forbindelse med angst, uro, smerter og kvalme.

''Jeg tror, at der er behov for mere konkret viden og bedre tværfaglig kommunikation blandt sundhedspersonalet – en udveksling af viden og erfaringer om alternativ behandling. Det ville gavne patienterne, der efterlyser en samtale og en interesse, der ikke kun går på deres diagnose, men på hele deres situation som mennesker.''

Anette Damkiers undersøgelser fra 1992 og 1995 viser, at 45 procent af kræftpatienterne brugte en eller anden form for alternativ behandling eller medicin. Og tal fra Danmarks Institut for Klinisk Epidemiologi (DIKE) fra 1994 viser, at en tredjedel af alle danskere har prøvet at bruge alternativ behandling (se boks). Hvis man regner kiropraktik med, bliver det over halvdelen af befolkningen.

Mangler et forum

Hos Kræftens Bekæmpelse er alternativ behandling langtfra et nyt og ukendt fænomen. Sygeplejerske Inger Lise Egholm har i otte år arbejdet som rådgiver på Kræftlinien med alternativ behandling som ansvarsområde.

''Rigtig mange patienter har erfaringer med alternativ behandling – og efter min mening kan sundhedsvæsenet ikke længere afvise det, når det udgør en stor del af deres hverdag. På Kræftlinien møder vi mange, der taler om alternativ behandling – og de bliver tit overrasket over, at vi ikke afviser dem, men går ind i en åben dialog.

Nogle følger allerede en behandling, andre ønsker at påbegynde en. Vi taler med dem om deres valg og hjælper dem med at overveje alle aspekter af behandlingen. Selv om meget lidt er dokumenteret, kan vi alligevel hjælpe dem et langt stykke af vejen,'' fortæller Inger Lise Egholm.

På Kræftlinien taler man typisk med patienter, der tager vitaminer, mineraler og antioksidanter, eller får behandling i form af akupunktur, zoneterapi, kinesiologi eller biopati. Visualisering og healing bruges også af en del, og mange stiller spørgsmål om eksempelvis hajbrusk, mistelten og ginseng.

Mange har det godt med det og giver deres erfaringer videre til andre patienter, men det er ofte noget, de har svært ved at tale med personalet om.

''Via kolleger og patienter kan jeg se, at det kan være problematisk at snakke om alternativ behandling på sygehusene, især i kontakten med lægerne. Det er typisk om aftenen og om natten, at patienterne snakker med en sygeplejerske om det alternative – om noget, som tit bliver afvist ved stuegangen. I det hele taget er emnet meget tys-tys på sygehusene. Dog er de yngre læger mere positive – især når man har dem på tomandshånd...''

''Vi behøver et forum, hvor vi kan diskutere med hinanden, både hvad vi ved om alternativ behandling, og hvad vi ved om brugernes situation, medicinsk, psykisk og socialt. Mit indtryk er, at mange sygeplejersker er videbegærlige efter relevant information og ønsker mere dialog,'' siger Inger Lise Egholm.

Nøgleord: Alternativ behandling, kræft. 

Tre ud af fire, der har brugt alternativ behandling, siger selv, at de er blevet hjulpet.