Det er sliddet værd

Som led i et projektarbejde på intensivafdelingen på Københavns Amtssygehus, Gentofte, har en kollega og jeg deltaget i en verdenskongres om intensiv pleje og behandling i Ottawa, Canada.

Forud for kongressen lå et stort arbejde, men det var det hele værd, da det faglige udbytte var stort, og de faglige og sociale kontakter var nyttige i forhold til vores projekt.

Hvad er formålet for sygeplejersker med at deltage i internationale kongresser?

Der er to primære formål med at deltage i disse internationale kongresser. Det ene er at få indblik i den sidste nye viden på et givent felt. De foredrag, symposier og workshopper, der findes på kongresserne, giver den sidste nyeste viden fra de undersøgelser, der er afsluttet verden over.

Det andet formål er at formidle de resultater og erfaringer, man har fra sit eget projektarbejde. Man kan også formidle, hvad ens eget projekt går ud på, inden det er færdigt, og dermed forsøge at få en dialog med andre kolleger, der måske arbejder med lignende problemstillinger.

Ved sådanne kongresser er der mulighed for at skabe kontakter til kolleger verden over og få indblik i de forskellige landes praksis, foruden inspiration til nye projekter, man kan starte på egen afdeling eller sygehus.

Optagelse af abstrakt

Et abstrakt er et kort resumé over det projekt eller den undersøgelse, man er i gang med eller har afsluttet. Til en international kongres skal abstraktet naturligvis være på engelsk. Et abstrakt indeholder typisk overskrift, forfattere, baggrund, mål, metoder, resultater og en konklusion, alt afhængig af hvor langt man er i sit arbejde. Man skal være opmærksom på, at første forfatter er den hovedansvarlige for fremlæggelsen af arbejdet. Desuden kan man, i forbindelse med ansøgning om økonomisk støtte til at deltage i kongressen, blive prioriteret efter hvem, der er første forfatter og så videre.

Man skal være opmærksom på, at mange internationale kongresser arbejder med lange tidsfrister. Den internationale kongres, vi deltog i, havde en deadline for abstrakter otte måneder før kongressen.

Man henvender sig til kongressens sekretariat og får tilsendt det kongresmateriale, der er tilgængeligt på tidspunktet. Det kunne være et foreløbigt program og formularer til abstrakter, tilmeldingsblanketter med mere.

Fra kongressen er der retningslinjer om, hvor meget et abstrakt må fylde, og det er vigtigt, at det overholdes. Det kan her være en fordel både at sende det med posten og at faxe sit abstrakt til sekretariatet, for at være sikker på at overholde tidsfristen.

Man indsender sit abstrakt til kongressens videnskabelige redaktion og anfører, hvordan man ønsker at fremlægge sit arbejde, hvis det bliver optaget.

Man kan vælge mellem en 'poster' (plakat) eller 'free presentation', det vil sige et 10-minutters foredrag med to minutters spørgetid (1). Dog bliver særligt interessante og aktuelle abstrakter altid udvalgt til foredrag.

Efter nogle måneder får man at vide, om ens abstrakt er blevet antaget. De optagne abstrakter bliver trykt i det endelige program, så alle interesserede kan læse, hvad det pågældende arbejde handler om, og andre deltagere kan så opsøge posteren

Side 17

En mundtlig præsentation af ens projekt fører ofte til en god dialog med kolleger, som arbejder med lignende problemer.  Illustration: Birgitte Ahlmann.
 

Side 18

eller lytte til foredraget, når kongressen afholdes.

Poster-præsentation

Poster-præsentation kan være meget varierende lige fra A4-sider klistret op på karton til professionelle, trykte plakater. Fordelene ved poster-præsentation er, at posteren hænger en hel dag, hvor interesserede kan komme forbi og kommentere arbejdet, og man kan få en større dialog i gang med andre kolleger i et uformelt forum. På de fleste sygehuse vil der være en AV-afdeling, hvor man vil kunne hjælpe med at lave en poster.

Fra kongressens side vil der komme retningslinjer for, hvordan posteren skal udformes. Det er en god ide at læse anvisningerne nøje igennem, før man producerer sit materiale.

Man skal tænke på, at posteren skal kunne stå alene, da man som forfatter ikke har mulighed for at være til stede ved posteren hele tiden. Man skal ikke gentage eller kopiere sit abstrakt på posteren, da dette er trykt i programmet og derfor kan læses her.

Det er vigtigt med en præcis overskrift, der vil trække interesserede til posteren. Der skal være noget blikfang, for eksempel tegninger, diagrammer og fotografier, der kan skabe interesse. Der må gerne bruges farver, men man skal passe på, at budskabet ikke overskygges af farverne. Teksten på posteren skal være stor, så den kan læses på afstand (skriften skal være cirka 10 millimeter høj). Posteren kan indeholde introduktion, definition, metoder, resultater, diskussion og eventuelle fremtidige perspektiver. Man skal hele tiden holde sig for øje, at der ikke må være for meget tekst, også selv om man har meget på hjerte.

Læseren, der går forbi, vil typisk ikke give sig tid til at læse alt for omfattende postere, de vil prioritere de korte og præcise, og sandsynligvis kun læse introduktion samt diskussion eller konklusion. Derfor skal særligt disse afsnit især fange læserens interesse.

At rejse med en poster er en oplevelse. Man har ofte lagt meget arbejde i udformningen, måske også en sum penge, men har kun den ene udgave, og det gør, man er meget øm over den.

Sørg for, at den er forsvarligt emballeret med et hårdt omslag, med navn og adresse på. Det er bedst at have den i håndbagagen, hvilket tillades hos de fleste flyselskaber.

Det er en god idé at lægge visitkort med arbejdsadresse og opholdsadresse under kongressen samt A4-kopier af posteren ved posteren, så interesserede kan tage materialet med sig, hvis de ikke har tid til at læse det hele igennem på stedet.

Ved den plads, man har fået anvist til sin poster, er det en god idé at skrive det tidspunkt, man forventer at være ved posteren den pågældende dag.

Fremlæggelse af projekt

Fordelene ved 'free paper presentation' er, at interesserede kan møde op og lytte til ens foredrag med mulighed for efterfølgende at stille spørgsmål til arbejdet. Hvis der ikke er spørgsmål fra salen, vil ordstyreren, der overværer alle foredragene, og som også præsenterer én indledningsvis, sandsynligvis stille et par uddybende spørgsmål.

Ordstyreren vil ofte have nært kendskab til ens arbejdsområde og vil kunne skabe en god debat. Via foredraget kan det meget vel være, man har fået kontakt til andre, der vil diskutere ens arbejde efter foredraget.

'Free paper presentation' eller mundtlig præsentation, som dette foredrag også kaldes, skal være omhyggeligt formuleret, fordi lytteren ikke har mulighed for at gå tilbage i materialet for at hente oplysninger ved forståelsesproblemer. Det kan man ved en poster. I foredraget skal man gengive essensen fra sit abstrakt. Man skal have in mente, at lytteren ikke vil kunne huske mange tal og statistikker, hvorfor der kun skal opsummeres de væsentligste resultater. Som supplement til foredraget hører lysbilleder. Det indledende lysbillede bør vise titel på foredraget og forfatter(ne).

Generelt skal lysbillederne være unikke, kortfattede og koncise. Grafer skal være tydeligt markeret vertikalt og horisontalt.

Lysbillederne skal kunne ses af alle i salen. En god huskeregel er, hvis man kan læse sit lysbillede op imod en lys baggrund i en armslængde, kan man også læse teksten i salen. Optimalt er store gule eller hvide typer på blå baggrund. Brug kun andre farver til at understrege en pointe og brug maksimalt tre-fire farver.

I nogle situationer kan det være nyttigt at skulle pege på sine dias med en 'laserpointer'. Det kan være en fordel at alliere sig med en medforfatter, som kan pege for en – specielt hvis man forventer at ryste meget på hånden. Det kan være mere forstyrrende end forklarende. Endeligt kan det være tilrådeligt at have to sæt lysbilleder med sig.

Et manuskript er som regel ikke et krav, men det kan være til stor støtte. Fordelene ved et manuskript er, at man sikrer sig, at alt det vigtige kommer med, ved brug af korte og simple sætninger, at foredraget kan indøves med hensyn til tidsforbrug, og at foredraget kommer til at passe godt sammen med lysbillederne.

På nogle kongresser vil man tilbyde simultantolkning fra engelsk.

Side 19

I disse tilfælde skal der foreligge et skriftligt manuskript til tolken på forhånd.

Økonomisk støtte

Når man drager af sted på en videnskabelig kongres, er der mange udgifter, som skal dækkes, uanset hvor den måtte foregå.

Kun fantasien sætter grænser for, hvor man kan søge økonomisk støtte. Man kan for eksempel læse Legathåndbogen for at finde egnede fonde, søge støtte på ens eget sygehus, eller hos de sygeplejefaglige klubber, faglige sammenslutninger og hos diverse firmaer. Man skal gøre sig klart, at der skal føres nøje regnskab med afholdte udgifter. Man skal endvidere sikre sig, at man er indforstået med, hvad eksempelvis de fonde eller firmaer, der støtter én, forventer til gengæld. Det er afgørende, at man starter i god tid, allerede før man ved, om éns abstrakt er antaget.

Der skal først og fremmest laves et realistisk budget for rejsen. Foruden kongresgebyr, flybillet, hotel og diæter, skal man huske forsikring, lufthavnsskat, andre transportudgifter og udgifter til posterproduktion og/eller lysbilledproduktion.

Man kan komme ud for, at pengene er øremærket fra eksempelvis et firmas side til kun at blive brugt til kongresgebyr. Andre vil ikke acceptere diæter på budgettet. Endelig kan tjenestefrihed være et krav for bevilling af penge.

En anbefaling fra chefsygeplejersken på ens sygehus kan i øvrigt virke befordrende for de fleste ansøgninger.

Man kan komme ud for, at et firma forpligter ansøgeren til en tilbagemelding om det faglige udbytte af kongressen. Det er en god idé, idet man kan vise, at sygeplejersker virkeligt får noget ud af at deltage i videnskabelige kongresser. På længere sigt vil det bevirke, at firmaer måske i højere grad bevilger penge til sygeplejerskers kongresdeltagelse.

Planlæg tiden

Det er afgørende, når man er på en stor international kongres, at man planlægger sin tid nøje for at få det størst mulige udbytte. Kongresprogrammet samt abstraktbog, som man kan få udleveret ved kongressens start, kan være meget omfattende og svært at overskue. Det er en god idé at bruge en del tid til at sætte sig ind i programmet, da der altid forløber flere foredrag, workshopper og symposier med forskellige emner på samme tid.

Tiden skal prioriteres nøje. Samtidig kan det være en god idé at skimme de forskellige abstrakter for at finde de projekter og forskningsresultater, man gerne vil vide mere om. Endelig kan man se, hvornår forfatterne 'står' ved deres postere, så man kan møde dem. Man skal ikke forvente, man kan kapere foredrag med mere fra kl. 8.00-18.00 hver dag på kongressen. Man må kende sine egne grænser og holde nogle pauser i løbet af dagen, så man virkeligt får noget ud af at lytte til de foredrag, man går til.

Det er en god idé at deltage i nogle af de sociale arrangementer, som altid holdes i forbindelse med kongressen, idet man også her kan skabe gode arbejdsmæssige kontakter.

Industriens udstilling på kongressen er også værd at besøge. På en stor international kongres er der mange firmaer, der udstiller de seneste teknologiske landvindinger og produkter.

Man kan komme ud for, at der, før det egentlige program starter om morgenen, af forskellige firmaer er arrangeret foredrag, måske med tilhørende morgenmad som lokkemad. Disse foredrag kan være ganske lødige og informative. Industrien har mange ressourcer og kan derfor trække på nogle meget kompetente læger og sygeplejersker til at holde foredrag. Det kan anbefales at prøve at deltage i disse arrangementer, også selv om de kan være lidt 'farvede' af det sponsorerende firma.

Efter hjemkomsten

Når man er kommet hjem fra en videnskabelig kongres med et stort fagligt udbytte og gode arbejdsmæssige kontakter, må man dele sine oplevelser med for eksempel kollegerne på afdelingen. Man kan med fordel have lavet en slags dagbog, som kollegerne får tilsendt løbende. På den måde får de indtryk af oplevelserne, endnu mens man er af sted. Man kan give sponsorerne en skriftlig tilbagemelding på det faglige udbytte efter hjemkomst, alt efter hvad man har aftalt.

Endelig kan man referere det faglige indhold for eksempel i en artikel.

Litteratur

1. 'Guidelines For Poster and Free Paper Presenters' ved The 7th World Congress of Intensive & Critical Care Medicine. June 29 – July 3, 1997. Ottawa, Canada.

Suzanne Forsyth Herling er ansat på Amtssygehuset i Gentofte.

Nøgleord: Free Presentation, Internationale kongresser, Posters.