Forberedelse til barnets indlæggelse
Vibeke Manniche, Else Stenbak
Børn på sygehus
– en håndbog
Holte: Liva 1998
80 sider, 129 kroner
''Som tommelfingerregel kan man sige, at børn skal forberedes lige så mange dage i forvejen, som de er gamle. Tre år, tre dage etcetera,'' skriver Vibeke Mannicke og Else Stenbak. En del problemer vil nemlig kunne undgås eller mildnes, hvis barn og familie har haft mulighed for at forberede sig på indlæggelse.
Den lille, smukke og hurtigt læste bog henvender sig til forældre, der på et tidspunkt får et barn indlagt, hvilket praktisk talt vil sige alle danske forældre.
Bogen er tænkt som en del af denne forberedelse ved at blive læst uden, at der overhovedet tænkes på indlæggelse, så også virkningen af akutte indlæggelser og skadestuebesøg vil kunne afbødes.
Der omtales områder som aftalte indlæggelser, samværet på sygehuset, sociale forhold, børn og smerter, diagnosens betydning, undersøgelse og behandling, søskende, at være hjem-me igen, at være forældre til et sygt barn, psykisk krise, det kronisk syge barn, hvis barnet dør, forældreforeninger med mere.
Den handler om børn fra 0-15 år, akutte og planlagte indlæggelser, akutte og kroniske lidelser, børn der dør og om at være forældre og søskende i alle disse sammenhænge. Det er meget at ville på 80 sider, og balancegangen i præsentationen af så stort et stofområde er vanskelig.
I udpluk ses det, at børneom-rådet ikke er det mest flatterende inden for hospitalsverde-nen. På mange sygehuse er afdelingerne for eksempel så hårdt trængt af nedskæringer og manglende personale, at plejen af det enkelte barn næsten er afhængig af forældrenes tilstedeværelse og aktive deltagelse. Det har så til gengæld den fordel, at forældrene hele tiden ved, hvad der sker med barnet.
Mange behandlinger og undersøgelser på sygehuset er også forbundet med en hel del ventetid. Hvis barnet for eksempel skal møde til en forundersøgelse, kan man lige så godt indstille sig på, at det bliver en heldagsforestilling.
Hvis barnet skønnes at være alvorligt sygt, men udelukkende er blevet undersøgt på det lokale sygehus, er det også ofte en god ide at bede pågældende afdeling om, at barnet bliver viderehenvist til for eksempel det nærliggende universitetshospital.
Hvis lægen ikke kan svare på stående fod, kan man også bede ham eller hende om at undersøge sagen nøjere og vende tilbage senere med et svar.
Det må siges at være noget af en opgave at være forældre til et sygt barn.
Bogen er fuld af gode råd og vink, specielt i forhold til at møde og forstå barnet på dets præmisser i forbindelse med en hospitalsindlæggelse, og hermed må hensigten med bogen siges at være nået.
Af Vibeke Lorentzen, sygeplejelærer, cand.cur., Viborg Sygeplejeskole.
BETYDNINGEN AF DET DAGLIGE ARBEJDE
Christine E. Swane
Skyggen af en hverdag
Mennesket og lidelsen ved demens
København: Munksgaard 1998
184 sider, 148 kroner
''Intentionen med denne bog er at bidrage til, at vi kan blive bedre til at se demenslidende som mennesker, som en del af os – samtidig med at vi erkender deres svagheder, problemer og særlige behov for hjælp og støtte.''
Med disse ord slutter Christine Swane sin bog. I ordene \4\4som en del af os'' ligger efter min opfattelse det særligt fornemme, det som er helt uomgængeligt, hvis vi som omsorgsgivere – familiemedlemmer eller professionelle – skal slå til i samværet med demente: Det helhjertede forsøg på at se det fælles menneskelige i demente og ikke-demente mennesker.
Bogen handler om demens i dagligdagen. Der beskrives en begrebsramme til opfattelse, og forståelse af hverdagslivet, og hvordan hverdagslivet opleves at gå i opløsning, når demensramte efterhånden ikke selv magter at varetage de ting, en dagligdag er sammensat af.
Gennem historien om Mathilde og samtalen med Sofie får man et billede af den mere og mere kaotiske dagligdag hos de involverede parter, og begrebsafklaringen hjælper os med at holde tankemæssig orden på det kaos, der hersker i deres liv.
Beskrivelsen af hjemmehjælp og andre dagtilbud til hjemmeboende demente vil jeg fremhæve som særlig flot og anvendelig for professionelle hjælpere. Der berettes om, hvordan ikke-demensramte mennesker, for eksempel en hjemmehjælper, kan gå ind og hjælpe med at holde sammen på dagligdagen, så den dementes liv bliver ved at hænge sammen. Det handler om at se og fastholde 'de små tings store betydning' i det daglige slid i demente menneskers hjem og den menneskelige værdi af banale funktioner som at hjælpe demente til at indtage et måltid mad. Lærerige kapitler til eftertanke, opmuntring og ikke mindst argumentation for det daglige arbejdes betydning over for ledere, embedsmænd og politikere.
Christine Swane forsøger gennem samtaler med dem, det hele drejer sig om, de demente selv, deres familie og deres hjemmehjælpere, at forstå, og hun kan formidle. På den mest selvfølgelige måde bliver vi informeret om indviklede problemstillinger i den konkrete hverdag, for eksempel i beskrivelsen af hvad begrebet abstrakt kan betyde i den dementes dagligdag.
'Skyggen af en hverdag' er et flot forsøg på at beskrive og gøre op med en kulturelt skabt afstandtagen til demens og demensramte.
Den kan hjælpe os til at lægge opfattelsen 'de/os' fra os og gennem det alment menneskelig og de fælles betingelser for det daglige menneskeliv nå frem til et grundlag for arbejdet med demente, der kan udtrykkes gennem ordene 'vi – du og jeg'.
Af Kirsten Amstrup, primærsygeplejerske i Brøndby Kommune.
Mange fordele for raske patienter og sygeplejersker
Sarah Penn, Harold T. Davenport, Susan Carrington, Moria Edmondson
Oversat fra engelsk af Jens Bydam
Dagkirurgisk sygepleje
1. udgave
København: Dansk Sygeplejeråd
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1998
178 sider, kroner 198
Der er mange fordele ved dagkirurgisk sygepleje, som i høj grad retter sig mod ikke-syge patienter. Ingen hospitalsinfektioner, mindre stress i forbindelse med indlæggelse (specielt hos børn), tidsbesparelser, mere økonomisk i længden, og flere patienter genoptager hurtigere et normalt liv. Ikke mindst forbedres sygeplejepersonalets vilkår, idet der ikke er aften- og nattevagter, og det giver stor mulighed for faglig udvikling. Den dagkirurgiske sygepleje og dens historie beskrives, og behovet for dagkirurgi, og hvordan den skal udføres, diskuteres.
Man følger i detaljer patientens vej gennem dagkirurgien, fra han træder ind på afdelingen til udskrivelse og 'follow up'. Follow up arrangementet er et telefoninterview efter udskrivning, der tager udgangspunkt i en 'hjemmekontakt-formular' med en række obligatoriske spørgsmål. Formålet med follow up er at højne kvaliteten af pleje og service, og det skal ses som en integreret del af plejen.
Ledelse og organisation beskrives i dybden, ledelsens opgaver og hvilke krav der stilles til ledelsesstruktur og personalesammensætning. Forfatterne lægger megen vægt på efteruddannelse af hele personalegruppen og bruger mange ressourcer på det. Især skal sygeplejerskerne være ajour, kompetente, kunne organisere og have erfaring. Den måde, sygeplejerskerne behandler patienterne på, skal give offentligheden forståelse for det stigende behov for dagkirurgi ved mange sygdomme.
Både mundtlig og skriftlig information er et uundværligt redskab i al dagkirurgisk sygepleje, og der er mange brugbare ideer til informationsmateriale og eksempler på skriftligt materiale, der udleveres patienterne. Standarder er også uundværlige.
Sygeplejersken inden for dagkirurgisk sygepleje har et stort ansvar og stor kompetence, også i udviklingen af den specielle sygepleje. 'Dagkirurgisk sygepleje' har mange nye ideer og tanker om sygeplejen, dokumentation og kvalitetssikring.
Det er en gennemarbejdet bog, skrevet med stor respekt for det enkelte menneske. Forfatterne er entusiatiske og brænder for dagkirurgien, og jeg har indimellem haft det lidt svært over tonen af kald, og når de dikterer en forventet adfærd af sygeplejersken. Det er ikke uden humor, at en sygeplejerske i bogen er illustreret med en glorie.
I den danske oversættelse er undladt visse kapitler, som specifikt gælder i England, hvor der er flere private klinikker og mere konkurrence, men emnet er lige aktuelt. Bogen, der også er velegnet som opslagsbog, henvender sig især til sygeplejersker og studerende, der arbejder inden for dagkirurgisk regi, men kan også være nyttig på almindelige kirurgiske afdelinger og pædiatriske afdelinger, hvor mange patienter benytter sig af endagskirurgi.
Af Helle Bolvig Christensen, børnesygeplejerske, Esbjerg Centralsygehus.
NY FORSTÅELSE AF BØRNS KOMMUNIKATIVE KOMPETENCE
James Garbarino, Frances M. Stott
Oversat fra engelsk af Anders Johansen
Hvad børn kan fortælle os
Om tolkning og vurdering af kritisk information fra børn
København: Hans Reitzels Forlag A/S 1997
383 sider, 375 kroner
Den nyeste psykologiske forskning om børn stiller skarpt på professionelle faggrupper, som igennem omsorgs- og behandlingsarbejde og i juridiske- og retsmæssige sammenhænge skal indhente, tolke og vurdere information fra og om børn. Denne bog tydeliggør, hvor vigtigt det er som fagperson at have indgående indsigt i børns udvikling og til stadighed at træne sin kommunikationsevne med børn.
Den nyere forskning i børns kommunikative og kognitive kompetence er en videreudvikling af de anerkendte kognitive udviklingsteoretikere Jean Piaget og Lev Vygotstys forskningsarbejder.
Her argumenteres for, at det, børn tænker, ved og forstår, ikke kan begrænses til forskellige stadier. Indhøstning og bearbejdning af erfaringer er meget mere afhængig af det enkelte barns udvikling og dets sociale og kulturelle livsbetingelser. Samspillet med forældre og andre betydningsfulde personer i barnets miljø, og de dermed formidlede læreprocesser, er en integreret del af barnets intellektuelle vækst og udvikling.
Forskningen vidner om, at børn helt fra spæde deltager i kommunikationsprocessen med voksne, hvad enten det drejer sig om at kommunikere dagligdags anliggender eller dramatiske hændelser.
Børns evne til at give informationer beror på deres fornemmelse af egen kompetence, deres holdninger til de voksne og det, de forestiller sig, deres informationer kan medføre af besværlige konsekvenser eller følelser. At styrke børns indstilling til at kommunikere kræver viden om og respekt for børns varierende mestringsmekanismer. I stresssituationer er børn særligt sårbare, hvilket pålægger sygeplejersker og andre faggrupper den særlige opgave at drage omsorg for børnenes selvfølelse og kompetence.
Børns mulighed for at vise kommunikativ kompetence fordrer ikke blot sproglig kompetence, men også, at intervieweren forstår de sociale og kulturelle konventioner vedrørende sprogbrug i forhold til det individuelle barn, betydningen af, at barnet forstår formålet med interviewet, interviewerens kropssprog, talehastighed, interviewlængde med mere. Test til udviklingsmæssig vurdering af børn stilles kritisk til skue.
Små børn har kun få erfaringer med interview- og undersøgelsessituationer, og de er meget afhængige af voksnes anerkendelse. Typisk søger børn i førskolealderen efter signaler i sammenhængen for at forstå, hvad voksne forventer af dem, så de kan svare 'rigtigt' og få anerkendelse og kontakt. Det er vanskeligt at forstå komplekst sprog og situationer, som ligger langt fra deres egne interesser og erfaringshorisont, så bogen konkretiserer, hvordan fagpersoner i informationssammenhænge kan benytte småbørns veludviklede genkendelseshukommelse frem for genkaldelseshukommelse.
Børns spontane og strukturerede (iscenesat af intervieweren) legesekvenser og børns historier fremhæves som udtryk for børns forestillinger, tanker og følelser og bør betragtes som hypoteser om barnets livsomstændigheder.
Kommunikationsforholdet til ukendte voksne i relation til hospitalsophold og vidneudsagn i juridiske sager (incest, mord, skilsmisse) besværliggøres, hvis der ikke er en kendt, tryg omsorgsperson til stede, og hvis kommunikationen foregår i utrygge, ukendte omgivelser.
Bogen henviser til et omfattende undersøgelsesmateriale om, hvordan fagpersoners personlige, ubearbejdede traumer og overgrebsoplevelser kan have en uheldig indflydelse på deres adfærd og dømmekraft i deres samspil med børn. Disse oplevelser kan forplumre deres faglige vurderinger og reaktioner og hæmme lydhørheden over for et barns indirekte budskaber og signaler.
Den viden, forfatterne præsenterer, vil ubetinget få indflydelse på sundhedsfagligt personale og andre faggrupper, som arbejder med børn. De bidrager med en ny forståelsesramme om kommunikationssamspil mellem voksne og børn samt om børn som formidlingskilde. Med sine omfattende kildehenvisninger og konkrete fremstillinger er det en suveræn lærebog om kompleksiteten i kommunikation med børn. Den hører i sin helhed til kategorien af obligatorisk litteratur for sygeplejestuderende.
Den bør være en slidt og notatovertegnet håndbog hos enhver sygeplejerske på pædiatrisk afdeling, skadestue og andre afdelinger og institutioner, hvor fagpersoner kommer i berøring med børn som patienter eller pårørende.
Af Lisbeth Mach Pedersen, sygeplejelærer på Sygeplejeskolen i Århus.