Sygeplejersken - 1998 - 41

I denne sommer fik Viborg Kommunes beslutning om at fratage 250 ældre medborgere deres rengøringshjælp endnu en tur i medie-maskinen. Mens diskussionen gik om de rige gamle og de fattige kommuner, gled det lidt i baggrunden, at hjemmehjælp til rengøring rent faktisk har et socialt og sundhedsfagligt sigte. I dette tema ser Sygeplejersken på den faglige baggrund for de politiske beslutninger i en række kommuner, der har tilrettelagt deres tilbud meget forskelligt.

Hjemmehjælp til rengøring er ikke noget, man kan få, bare fordi man er gammel. Heller ikke i Purhus Kommune. Hjælpen skal have et formål. Men den skal også være, så politikerne og hjemmehjælperne synes, de kan være den bekendt.

Rengøringshjælpen til de gamle i Viborg Kommune var ikke nogen overflødig ydelse, siger den ledende sygeplejerske Knud Callesen. Men det var nødvendigt at prioritere. Han har stor respekt for politikerne, fordi de tog ansvaret i stedet for at overlade den daglige prioritering til medarbejderne.

I sommer stoppede Silkeborg Kommune rengøringshjælpen til 66 forholdsvis selvhjulpne gamle. En beslutning, som hverken har givet uro eller protest. Flere af dem, det gik ud over, har endda ringet og sagt, at det kunne de godt forstå. Der er kun ét problem: Hjemmeplejen har et vældig dårligt image i befolkningen.

Loven siger, at hjemmehjælp til det praktiske skal forebygge og aktivere. Politikerne, de gamle og resten af befolkningen tror, det handler om at få gjort rent. Og social- og sundhedshjælperne vil hellere give personlig pleje end vaske gulv og skure toiletter.

Rengøring er kun en lille del af kommunernes hjemmehjælp. Men det er den, borgerne klager over. Frit valg mellem kommunens folk og privat rengøring tager luften ud af utilfredsheden, viser forsøg. Spørgsmålet er kun, hvordan man sikrer, at privat rengøring stadig har et forebyggende sigte.

Hvis man ikke er fysisk svækket, får man ikke hjemmehjælp til rengøring. Og når utilfredsheden med hjælpen er voksende, er forklaringen ligetil: Rengøringsstandarden er faldet gennem årene. Men samtidig afspejler en del af utilfredsheden behov, som ikke har noget med rengøring at gøre. Ensomhed eller andre problemer som ikke er fysiske, siger ældreforsker.

Man kan ikke se bort fra, at modtageren af hjemmehjælp afgiver en del af suveræniteten i eget hjem. Det er prisen for trygheden, og den skal folk ikke blot kende, men også have lejlighed til at drøfte, overveje og sætte grænser for.

En undersøgelse på Frederiksborg Amts sygehuse i vinteren 1997-98 gav et billede af sygehushygiejnen som generelt tilfredsstillende. På visse områder er der dog behov for nye hygiejnestandarder. Det gælder forebyggelse af postoperative sårinfektioner og hygiejne ved brug af fremmedlegemer som urinkateter og intravenøst kateter.

Til stadighed oplever jeg situationer i hverdagen, i hospitalsverdenen, som virkelig får mig til at undres. Ja, nogle gange væmmes over det lille univers, jeg har valgt at arbejde i.

Når man er ude, bliver man først rigtig opmærksom på sin egen sygepleje, siger sygeplejerskerne på Hvidovre Hospital. Sammen med hospitalets læger deltager de i et udvekslings- og forskningssamarbejde med kolleger i den polske universitetsby Lublin. Fælles projekter har allerede givet anledning til gode spørgsmål om det, vi selv gør, siger man i Hvidovre.

Polske sygeplejersker er inde i en omstillingsproces, hvor danske kolleger kan støtte dem både fagligt og organisatorisk. Det viser samarbejdet mellem sygeplejerskerne på Hvidovre Hospital og sygeplejerskerne i Lublin.