Mindre hjælp er i orden

Sommeren 1997 har været meget rolig for hjemmeplejen i Silkeborg Kommune, og det undrer i grunden den ledende sygeplejerske i Område Nord, Birgit Højfeldt. Ingen uro, ingen protester, ingen avisskriverier. Selvom 66 ældre borgere i løbet af sommeren har mistet deres rengøringshjælp.

Ældrerådene har stillet sig forstående, og det har de ældre også. ''Vi har ikke mødt nogle vrede ældre. Borgerne må åbenbart tro på os, når vi siger, at vi kommer, så snart de får problemer,'' siger Birgit Højfeldt

Hun fortæller, at flere oven i købet har ringet og sagt, at de godt kunne forstå, hvis de ikke kunne få hjælp mere. ''Ud af mine brugere er 10-12 blevet udvisiteret, og nogle er selvfølgelig blevet meget kede af det.

Men andre kan godt forstå, at vi må bruge ressourcerne hos de svageste. Og vores sygeplejersker skal have ros, for det er dem, der har været ude og fortælle om årsagen. Det må de have været gode til.'' Ingen af sygeplejerskerne har haft noget fagligt at udsætte på beslutningerne.

''Men der er mange følelser i det. Hvis man er kommet fast hos en 85-årig de sidste 10 år, så er det da svært at sige til sådan en rask og rørig 85-årig: Nu kan du ikke få hjælp til rengøring mere.''

Salami-besparelser

Lavvande i kommunekassen betød, at de ledende sygeplejersker i de fem lokalområder allerede sidste efterår måtte se sig om efter besparelser. De udpegede rengøringen som det sted, hvor det ville gøre mindst ondt, og det er den prioritering, der siden har ført til revurdering og afslutning af de 66 brugere.

Men besparelsen er ikke så stor, at den personlige pleje og omsorg kan friholdes i det lange løb. Til næste år bliver der tale om at spare stillinger på plejeområdet.

Gennem årene er den praktiske hjælp allerede blevet begrænset i flere omgange.

I gamle dage var der hjælp til indkøb, og der blev gjort rent hver uge. Derefter var standarden i en årrække halvanden time hver fjortende dag.

Og siden sidste efterår har det heddet: Ingen hjælp til indkøb og ingen hjælp til rengøring alene.

Det vil sige, at rengøring stadig bliver bevilget, hvis brugeren har andre problemer ud over at have svært ved at klare rengøringsarbejdet. De 66 brugere, der mistede hjælpen, havde typisk været i systemet i mange år. Hjælpen blev bevilget, dengang alder var tilstrækkelig grund, eller den blev bevilget i en svag periode, som for længst er overstået, siger Birgit Højfeldt.

''Man har syntes, det var synd at tage hjælpen fra dem. Og hjemmehjælperne har været kede af, at de ikke skulle komme hos de brugere mere. Det var nok tit de hjem, hvor de også fik noget igen.

Men med de opgaver, vi har hos dårlige og terminale patienter, kan medarbejderne godt se, at det er der, vi skal bruge vores ressourcer.''

Ensomhed ikke nok

Tildelingen af praktisk hjælp bygger i dag på en funktionsvurdering. Brugerens grad af selvhjulpenhed bliver vurderet på 11 områder: personlig pleje, spise og drikke, mobilitet, daglig husførelse, aktivitet, socialt samvær/ensomhed, mental og psykisk tilstand, sanser, søvn og hvile, vejrtrækning og kredsløb, boligens indflydelse på borgerens samlede funktionsevne.

''Hvis folk er helt eller næsten selvhjulpne på alle områder, får de ikke rengøring,'' forklarer Birgit Højfeldt. Hvis de har massive problemer på et enkelt eller flere områder, for eksempel mobilitet, kan de stadig få.

Men først vil man se på, om hjælpemidler kan sætte borgeren i stand til at klare noget mere selv. Det kan også være, at hjælpen ikke skal gives som varig bistand, men som instruktion og vejledning i, hvordan man får hverdagen til at fungere.

''Og almindelig svækkelse eller ensomhed er ikke nok. Så hedder det hjemmeservice eller et rengøringsfirma.''

Personlig pleje har førsteprioritet, siger Birgit Højfeldt, derefter kommer mad og aktivitet. Hun er glad for kommunens decentrale struktur.

Terapeuterne og køkkenet er knyttet til plejegrupperne i lokalområderne, og det hører til kommunens målsætning, at de, der bor alene, skal have lige så godt et tværfagligt tilbud som beboerne på plejehjemmene.

Der er tilbud om vedligeholdelsestræning og ADL-træning i hjemmet. Og er der problemer med kosten, kan plejepersonalet tilkalde økonomaen til et hjemmebesøg.

Side 11

Den terminale pleje er kraftigt opprioriteret, og kommunen har netop afsluttet et to-årigt demensprojekt, hvor alt personale har fået undervisning.

Kommer, når det gælder

Der er altså megen og kvalificeret hjælp at få, når borgerne har brug for det, siger Birgit Højfeldt. I forbindelse med udvisiteringen gjorde sygeplejerskerne da også meget for at forklare de brugere, der mistede deres hjælp, at afgørelsen kun handlede om rengøring.

Hos to af hendes tidligere brugere er hjælpen rent faktisk blevet genoptaget, fordi der siden er stødt problemer til. Hun er heller ikke så bekymret over den løbende kontakt, som hjemmeplejen mistede med de udvisiterede.

''En forebyggelse vil der selvfølgelig altid være, når vi kommer. Men vi har læger og pårørende og naboer, der kan formidle kontakten, når der er problemer. Folk kender os i lokalområdet og ved, hvor de kan henvende sig.''

De få hjem, hvor det direkte handler om at forebygge infektioner på grund af dårlig hygiejne og fordærvet mad, hører ikke til dem, der glider ud af hjemmeplejens regi med de nye visitationskriterier.

De gamle er nemlig ikke selvhjulpne. De vil typisk også have behov for personlig hygiejne og personstøtte. Endelig minder Birgit Højfeldt om, at der også bliver gennemført forebyggende hjemmebesøg hos alle over 75 år.

I den forbindelse har de faglige ledere overvejet at se specielt på syn og hørelse. På den måde kan man samle nogle af de problemer op, som der ikke længere vil være en hjemmehjælper til at opdage.

Birgit Højfeldt synes rent ud sagt, at Silkeborg Kommunes tilbud til de ældre er vældig godt: Der er mange aktiviteter, der er aflastningspladser, der er daghjem, der er genoptræning.

I 1997 ventede ingen mere end 30 dage på en plejehjemsplads, og i de sidste to år er ingen blevet indlag på sygehuset på grund af sociale problemer eller behov for omsorg.

Et imageproblem

''Men vi har et imageproblem,'' tilføjer hun. For tre år siden blev der lavet en undersøgelse på ældreområdet. Den viste meget høj tilfredshed både blandt brugere og medarbejdere. Ikke desto mindre fik ældreområdet en meget dårlig score, da der blev lavet en stor borgerundersøgelse for godt et år siden.

Det var klart det område, borgerne mente, der skulle bruges flere penge på. Hjemmesygeplejen var i top, men ellers var borgerne utilfredse med hjemmehjælp, madservice og meget andet. For lang ventetid på plejehjemmene for eksempel.

''Og vi har faktisk tomme pladser. Hvor mange kommuner i Danmark kan sige det?'' spørger Birgit Højfeldt. ''Derfor er det også meget vigtigt, at hjemmeplejens personale er velfunderede i kommunes samlede tilbud.

Vi skal nok også væk fra de mange ikke-bestemmelser. Vi har en hjemmehjælpspjece, som fortæller side op og side ned, hvad medarbejderne ikke må. Lufte dyr, grave kartofler op, pudse vinduer. Det er selvfølgelig vigtigt at fortælle, at vores medarbejdere også har krav på et ordentligt arbejdsmiljø.

Men vi skal passe på, også med de nye lovpligtige kvalitetsstandarder, at medarbejderne ikke bliver så stringente i tankegangen, at fleksibiliteten og idérigdommen går fløjten.''•

Nøgleord: Forebyggelse, hjemmehjælp, rengøring, Silkeborg Kommune.

Billedtekst:

Mange brugere, der fik tildelt rengøringshjælp for 10 år siden, ville have svært ved få hjælpen bevilget i dag. Det er nogle af dem, der har mistet rengøringshjælpen i Silkeborg Kommune.