Instruksen følges vel

Hospitalsdirektør Karl Gaub fra Amtssygehuset i Glostrup finder ingen anledning til at sætte nogen finger på overlæge Karsten Kaas Ibsen fra sygehusets børneafdeling.

Heller ikke efter artiklerne i Sygeplejersken nummer 45/98.

''Jeres antydninger af lægelig nepotisme, mener jeg ikke holder.

Den pågældende læge, der var sigtet i sagen (se resumé, side 8) var ansat her på sygehuset helt tilbage fra 1973 til 1976, så overlægen kender ham overhovedet ikke.

I øvrigt var moren også ansat på sygehuset dengang,'' siger Karl Gaub.

Nøglepunktet i sagen er en telefonopringning fra en læge, der er mistænkt for incest mod sin datter.

Lægen ringer til overlæge Karsten Kaas Ibsen og får via telefonen udvirket, at pigens journal bliver sendt til ham med det samme.

Han får samtidig overlægen til at bremse den erklæring, som sygehuset skal sende til kommunen om sagen. Den har kommunen allerede rykket for 10 dage forinden.

Så da den sigtede far og læge dagen efter bliver fremstillet i grundlovsforhør, kender han resultatet af sygehusets undersøgelser.

Men det gør politiet ikke.

Instruksen ikke fulgt

En sammenligning af børneafdelingens egen instruks for forløbet ved seksuelle overgreb mod børn og det faktiske forløb i den konkrete sag viser, at instruksen på flere punkter ikke er blevet fulgt.

I instruksen står der, at ''der skal hurtigst muligt udfærdiges udtalelse til socialforvaltningen med en beskrivelse af de kliniskeundersøgelsesresultater og adfærdsobservation.''

Ikke desto mindre er sygehuset næsten en måned om at sende erklæringen.

Under punktet 'somatisk/gynækologisk undersøgelse', står der, at ''man kan vente med en grundig undersøgelse til gennemgangen næste hverdag.''

Men i denne sag begrænser undersøgelsen af pigen sig til, at en læge trækker ud i pigens underbukser og kigger ned.

I instruksen står der også, at man skal ''lade den samme læge og sygeplejerske eller sygehjælper samt socialrådgiver følge familien under indlæggelsen.''

Men da den mistænkte far kontakter sygehuset, går overlægen for afdelingen ind i sagen.

Det er ham, der taler med faren, og han er med, da faren kommer til en samtale på sygehuset.

Hvad er din holdning til, at afdelingen i den her sag ikke har fulgt sin egen instruks?

''Altså, jeg går ud fra, at man følger den instruks, der er i afdelingen, og jeg ved, at de i disse sager er meget påpasselige og omhyggelige med at gøre det.

Dilemmaet med de her sager er, at de er meget komplicerede og følsomme.

Da faren for eksempel ringer til overlægen og kommer til en samtale, så er overlægen med til samtalen efter ønske fra personalet,'' siger Karl Gaub.

Hvorfor dét ønske fra personalet?

''Fordi der kom ting frem, der gjorde, at personalet følte sig utrygge!

Hvilke ting?

''Det kan jeg ikke kommentere.''

Har du bedt afdelingen redegøre for, hvorfor de ikke har overholdt instruksen?

''Nej, det har vi endnu ikke gjort.''

Men har I fået en redegørelse fra overlægen om denne sag?

''Ja, naturligvis har vi udbedt os en redegørelse, da den her sag kom frem. Og der kan da sagtens komme yderligere ting frem, som ikke er udtømmende belyst i den redegørelse, og så må vi bede om en uddybende forklaring.''

Andre sygehuse, vi har talt med, bruger få dage eller maksimalt en god uge på at få sendt erklæringen til kommunen. Hvorfor skal Glostrup bruge næsten en måned. Er I særligt træge?

''Nej, nu er der også kun tale om 12 hverdage, da der er påske undervejs i forløbet.''

Men kommunen rykker allerede for erklæringen før påske på et tidspunkt, hvor der er gået 10 dage, fra pigen blev indlagt.

''Jo, men det er vigtigt, at vi har sikkerhed for, hvad der er sket.''

Hvad er det, I skal have sikkerhed for?

Side 10

''I den her sag har barnet udtalt, at hendes far rører hende i numsen.

Da faren er læge, kunne der godt være en alternativ forklaring på, at han har rørt hende i numsen. Barnet kan have forstoppelse, og så er det naturligt, at faren har stukket fingeren ind.''

Men pigen fortæller om flere episoder, hvor faren har rørt hende i numsen. Og så taler hun om to numser: ''Numsen og den rigtige numse.'' Man har vel ikke forstoppelse i begge 'numser'?

''Næh, det ved jeg så ikke, om det er kommet frem i første omgang.

Men en anden ting, der også har været med til at trække forløbet i langdrag, er, at moren henviser til en erklæring fra en læge i udlandet, der har undersøgt pigen.

Og den lover hun at fremskaffe.

Men den erklæring dukker først op et halvt år senere. Når man skal skrive sådan en erklæring, er det vigtigt, at man har alle oplysninger, ikke alene fra mor og barn, men også fra faren,'' siger Karl Gaub.

Sort skærm

I pigens journal står der, at hun er indlagt under 'sort skærm'. Hvad betyder det?

''Det betyder, at ingen ved henvendelse til sygehuset kan få oplyst, at barnet er indlagt.''

Gælder det også, hvis faren henvender sig?

Side 11

''Ja, det er for at beskytte barnet.''

Så hvis faren havde ringet for at få pigens journal, mens hun var indlagt, hvad svar ville han så få?

''At man på sygehuset ikke har noget kendskab til den pågældende pige.''

Så mens hun er indlagt, ville han ikke kunne få aktindsigt i hendes journal?

''Det er korrekt.''

Hvad så efter hun er udskrevet, bliver den 'sorte skærm' så ophævet?

''Ja...''

Så det vil sige, når pigen er indlagt under sort skærm, kan faren ikke ringe og få aktindsigt. Det kan han først, når hun er udskrevet?

''Ja, i og med han er forældremyndighedsindehaver.''

Så er der en ting, jeg ikke forstår. Du har fortalt mig, at det er vigtigt også at få farens forklaring til brug for erklæringen. Vil det sige, at I først kan få farens forklaring, efter at barnet er udskrevet. For så længe hun er indlagt under 'sort skærm', vil I ikke svare bekræftende på farens henvendelser?

''Ja, det er rigtigt.''

Ingen spor

Den børnelæge, der undersøgte pigen i familiens andet europæiske hjemland, Doktor Pou, siger til Sygeplejersken, at ''det i incest-sager er vigtigt, at man som læge laver sine egne undersøgelser og observationer af barnet.

Der kan man ikke bygge noget på andenhåndsudsagn.''

Så når nu Høje-Taastrup Kommune rykkede jer, kunne I så ikke have sendt en erklæring, der byggede på jeres egne undersøgelser af pigen.

''Det har jeg ingen kommentarer til.''

Men jeres børneafdeling laver slet ingen selvstændig gynækologisk undersøgelse af pigen. Selvom der står i instruksen, at man skal. Hvorfor ikke?

''Et gæt kunne være, fordi det sidste overgreb mod pigen er sket en måned før, så sandsynligheden for, at man finder nogle spor, ikke er til stede,'' siger Karl Gaub.

Andre sygehuse, vi har talt med, siger, at man ganske rigtigt yderst sjældent finder nogle fysiske tegn på overgreb, når man laver gynækologiske undersøgelser. I 85 procent af tilfældene er der ingen fysiske spor. Men de laver alligevel de gynækologiske undersøgelser for en sikkerheds skyld?

''Det har jeg ingen kommentarer til.

Jeg går ud fra, at man foretager den undersøgelse, som man ud fra en konkret vurdering plejer at gøre, når en pige med sådan en sag bliver bragt ind,'' siger sygehusdirektør Karl Gaub.

Proportionsforvrængning

Ud fra en overordnet betragtning undrer det dig så ikke, at den mistænkte i sagen bare ved en enkelt telefonopringning prompte får sendt journalen. Mens kommunen – og dermed politiet – må vente næsten en måned?

''Jeg synes ikke, man kan sammenligne de to situationer.

Faren har i kraft af sin forældremyndighed krav på at se journalen.

Og med hensyn til kommunen så er der diskussion om, hvorvidt der var foretaget en politianmeldelse fra kommunen, da faren får journalen udleveret.''

Faren bliver politianmeldt den 1. april 1997, og han ringer til overlægen den 3. april!

''Ja, men børneafdelingen bliver ikke orienteret om, at han er politianmeldt.''

Sagsbehandler Flemming Thorninger siger på mødet med børneafdelingen den 18. marts, og da han telefonisk rykker for sygehusets erklæring den 25. marts, at han politianmelder faren.

Skal man så ikke have usædvanligt store skyklapper for øjnene for ikke at vide, at faren bliver politianmeldt?

''Det er hans udgave af sammenhængen. Vi vil meget gerne vente og se, hvad de juridiske myndigheder siger.''

Er der ikke overordnet noget galt et eller andet sted i systemet, når den sigtede i sagen står med sygehusets papirer, da han fremstilles i grundlovsforhør. Men politiet har ikke fået de papirer?

''Jeg kan godt se, at det ser besynderligt ud.

Men det normale er, at socialforvaltningen underretter sygehuset om, at faren er politianmeldt.

Politiet kunne jo også bare have kontaktet sygehuset for at få journalen. Det gør de jo nogle gange.

Men det har de ikke gjort i det her tilfælde.

Men der er en anden og væsentlig side i den her sag. Sagen bliver i høj grad næret af et meget ulykkeligt forhold mellem et forældrepar, der kæmper om forældreretten og samkvemsretten.

I den kamp fyger der splinter, og nogle af de splinter står der så børneafdelingen på.

Jeg mener ikke, at det er indlysende, at de har gjort noget forkert.

Derfor synes jeg, at jeres skriverier i Sygeplejersken er udtryk for proportionsforvrængning,'' siger sygehusdirektør Karl Gaub fra Amtssygehuset i Glostrup.

Nøgleord: Glostrup Amtssygehus, incestsag.