Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken - 1998 - 47

placeholder - magasinforsiden

Baggrund

Ordenssøster og feminist

Et klosterliv i Danmark kan være en meget udadvendt affære – og meget forskelligt fra søster Benedictes, hvis kald til Sankt Joseph Søstrenes orden er emnet for Susanne Malchaus artikel 'Kald – et ophøjet ord for lidenskab' i Videnskab & Sygepleje i dette nummer af Sygeplejersken.

Vi ser ikke de blå mærker

En ny undersøgelse slår fast, at 3.000 børn i Danmark bliver udsat for grove overgreb og vold. Alligevel er det meget sjældent, at sundhedsplejersker, som besøger hjemmene, hvor det foregår, ser tegn på mishandling. Det skyldes blandt andet, at det er nemt at holde skjult for sundhedsplejersken.

Ond vilje

''Hvis sundhedspersonalet ved, at en incestsag politianmeldes, så kræver det næsten ond vilje at fortsætte med at give aktindsigt.'' Det siger vicepolitimester Jens Skov-Madsen fra Holbæk Politi, der underviser i håndteringen af sager om seksuelle overgreb. Glostrup Politi vil ikke retsforfølge overlæge fra Amtsygehuset i Glostrup.

Instruksen følges vel

Sygehusdirektør Karl Gaub fra Amtssygehuset i Glostrup tager for givet, at børneafdelingen følger den instruks, der er gældende ved sager om seksuelle overgreb mod børn. Han erkender dog, at det udefra kan se mærkeligt ud, at den sigtede læge i en incestsag kan få udleveret sin datters journal ved en telefonopringning. Men at kommunen – og dermed politiet – må vente næsten en måned på sygehusets erklæring. ''Men den type sager er meget komplicerede,'' siger han.

Om igen Karen

Socialminister Karen Jespersens (S) nye debatoplæg om ændringer i servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge får drøje hug af fagfolk. De kritiserer oplægget for ikke at gøre nok ud af opsporingen af de svigtede børn, inden problemerne tårner sig op. De foreslår, at man sætter tidligere ind med mandsopdækning af risikomødre under graviditeten. Et forslag går blandt andet på, at risikomødre skal indgå kontrakter om at være gode mødre. Og belønnes, hvis det lykkes. Socialministeren mener, det er værd at overveje.

I HVERT NUMMER

Videnskab og sygepleje

Kaldet - et ophøjet ord for lidenskab

Perspektiver på søster Benedicte Ramsings omsorgstænkning i lyset af refleksioner over kaldstanken som historisk kategori. Kaldstanken har været markant i dansk sygepleje, men i takt med at faget i stigende grad har søgt anerkendelse som videnskabelig disciplin og derfor har haft behov for egen teoriudvikling, er kaldstanken afløst af omsorgsteorierne, som næsten alle sygeplejersker i dag bruger som reference for deres idealer eller principper om sygeplejens væsen.