Om igen Karen

En tre-årig dreng i Horsens blev tævet ihjel af sin stedfar, uden at nogen greb ind.

En seks uger gammel baby bliver indlagt med kraniebrud og brud på arme og ben, efter at være blevet mishandlet af sin far.

Eksemplerne på vold og overgreb mod børn er talrige. Selvom sagerne har forskellig karakter, ligner de dog hinanden på et afgørende punkt.

Ingen greb tilsyneladende ind, og spørgsmålene melder sig: Kunne det være forhindret, kunne systemet have grebet ind tidligere?

Den seneste tids kritik og spørgsmål har fået socialminister Karen Jespersen (S) til at reagere med et debatoplæg, der indeholder en række forslag til stramninger af serviceloven om, hvordan man fremover kan forstærke indsatsen over for udsatte børn og unge.

Oplægget er nu sendt til høring hos de involverede parter.

''Hovedvægten i indsatsen skal fremover ligge i en tidlig og klar reaktion fra samfundets side – med et signal om, at det her skal være anderledes,'' skriver Karen Jespersen i sin indledning til debatoplægget.

Socialministeren lægger op til en række ændringer og justeringer af serviceloven, og i oplægget er der konkrete forslag til stramninger. Blandt andet skal der tages mere hensyn til, hvad der er bedst for barnet.

Et af kritikpunkterne har været, at der i den eksisterende lovgivning bliver taget mere hensyn til forældrene, end til barnet. Men det foreslås nu ændret, således at hensynet til barnets tarv skal veje tungere end hensynet til forældrene. Samtidig skal det gøres nemmere at fjerne børn fra forældrene. For

Side 13

eksempel foreslås en ændring af en formulering i servicelovens paragraf 42 stykke 1 om anbringelse af børn uden samtykke.

I den gældende lovgivning hedder det blandt andet, at det er en betingelse for anbringelse, at der er en åbenbar risiko for, at barnets udvikling eller sundhed lider alvorlig skade.

Det foreslås ændret til, at der skal være overvejende sandsynlighed for, at barnets udvikling eller sundhed lider skade. Tanken er, at myndighederne skal kunne gribe hurtigere ind. Socialminister Karen Jespersen siger om debatoplægget:

''Jeg oplever, at der er sket en klar udvikling i børnenes favør. Min vurdering er, at der er sket et holdningsskred, hvor vi i dag anerkender et større ansvar over for de udsatte børn.''

Skudt forbi

Men trods de gode intentioner skydes ministerens initiativ dog straks ned af fagfolk. Oplægget er et skridt i den rigtige retning, men langtfra nok, hvis problemerne skal løses, lyder det fra fagfolkene, der med en frisk undersøgelse (1) i ryggen understreger behovet for nytænkning på området.

Undersøgelsen anslår, at 3.000 børn i Danmark hvert år udsættes for vold og omsorgssvigt.

''Skeen skal i den anden hånd, og der er brug for en markant holdningsændring,'' siger Per Schultz Jørgensen, der er formand for Børnerådet.

Han mener ikke, at Karen Jespersens debatoplæg er vidtgående nok.

''Hvis der for alvor skal gøres noget, så handler det om, at vi skal kunne sætte ind langt tidligere, end vi gør i dag,'' fastslår Per Schultz Jørgensen.

Han foreslår, at man allerede skal kunne gribe ind under graviditeten og ikke vente, til barnet er født.

Det er hans erfaring, at når først barnet er kommet til verden, kan der gå lang tid, inden der bliver skredet ind fra myndighederne.

Det skyldes blandt andet, at jordemødre, sundhedsplejersker, læger og sagsbehandlere – efter Per Schultz Jørgensens opfattelse – ikke er gode nok til at få øje på problemerne. Og når man endelig får konstateret, at der er problemer, så skal de meldes hele vejen igennem systemet, og det tager tid:

''Man taler ikke samme sprog. Sundhedsplejersker taler ét, sagsbehandlere et andet. Læger et tredje. Det betyder, at der kan gå måneder, inden man får truffet en beslutning om at fjerne barnet eller finde en anden løsning,'' siger Per Schultz Jørgensen.

Socialminister Karen Jespersen erkender, at der er behov for bedre kommunikation mellem de forskellige faggrupper.

''Det er rigtigt, at der ofte mangler et fælles sprog. Det kan blandt andet skyldes forskelle i den måde, de forskellige faggrupper opfatter faresignaler på,'' siger Karen Jespersen.

Hun nævner tværfaglige team af sundhedsplejersker og sagsbehandlere i samme hus, som en mulig måde at løse problemet på.

Hykleri

Kenneth Dentz, tidligere formand for Landsforeningen af Opholdssteder i Danmark (LOS) og i dag leder af døgninstitutionen 'Ivers Minde' ved Horsens, har 16 års erfaring i arbejdet med truede børn.

''Hykleri,'' siger Kenneth Dentz om myndighedernes manglende evne til at opspore problemerne.

Han vurderer, at myndighederne kunne skride ind langt tidligere over for de familier, som fremover risikerer at udsætte børn for vold og anden svigt. Han mener, at man allerede tidligt kan udpege fremtidens dårlige mødre:

''Vi møder dem allerede i skolerne i dag. Teenagepigen fra det dårligt fungerende hjem, der møder op i fuld krigsmaling, og som står på gangen og ryger smøger og allerede er begyndt at eksperimentere med sex og alkohol. Hun er i risikozonen for at blive en af fremtidens dårlige mødre, og så er det for slapt, at vi ikke allerede kan skride ind, når vi ser de første symptomer og signaler,'' siger Kenneth Dentz.

Han foreslår nu, at man sætter ind med undervisning i folkeskolen om, hvad det vil sige at blive moder. Kenneth Dentz forestiller sig en praktiklignende ordning, hvor teenage-piger skal have en symbolsk betaling for at deltage.

''Det kan få dem til at tænke sig om en ekstra gang, hvis de oplever, at det at få et barn betyder bleskift, bræk og slut med byture,'' siger han.

Karen Jespersen kalder ideen om tidlig opsporing rigtig. Men hun mener, at man skal passe på med at overbelaste skolen med for mange opdragelsesopgaver.

''I stedet kunne det være en opgave for ungdomsklubber og andre steder, hvor unge mennesker færdes,'' siger Karen Jespersen.

Risikofamilier

Kenneth Dentz erkender dog, at det ville være et drastisk skridt at udpege fremtidens potentielt dårlige mødre allerede i skolen. Men han mener, at den røde tråd i et forbedret system må være at forholde sig mere offensivt til problemerne i starten og ikke lade

Side 14

Billede

Side 15

dem vokse systemet over hovedet.

Hans holdning ligger på linje med Børnerådets, når det handler om at udvide indsatsen til også at omfatte graviditeten.

''Vi kan jo næsten tegne en risiko-profil af de familier, det drejer sig om.

Det er den enlige mor uden uddannelse, uden netværk til familie, der lever af overførselsindkomst, og som selv har væretpå institution,'' siger Kenneth Dentz.

Konkret forestiller han sig, at risiko-mødre allerede under graviditeten indgår en kontrakt om, at hun skal leve et sundt liv under og efter graviditeten.

Hvis hun overholder kontraktens betingelser om blandt andet at lade være med at ryge, drikke eller på anden måde leve usundt, så skal hun belønnes økonomisk. Moren skal have løn for at være en god mor, og hvis hun ikke lever op til det, skal der sættes ind med det samme.

Socialminister Karen Jespersen mener bestemt, at forslaget er værd at overveje.

''Det er en af de ting, som vi kan diskutere. Det er vigtigt med den forebyggende indsats, og vi skal ikke vente på, at det begynder at gå skævt. Jeg lytter gerne til ideer om, hvordan vi gør den tidlige indsats bedre. Det handler ikke om at fjerne flere børn, men om at forebygge problemer,'' siger Karen Jespersen.

Forslaget støttes også af Vagn Ry Nielsen (S), der er formand for Kommunernes Landsforenings arbejdsmarkeds- og socialudvalg og borgmester i Horsens, hvor den tre-årige dreng blev banket ihjel af sin stedfar i sommer. Uden nogen greb ind.

''Udmærket idé.

Har man mistanke om problemer, så skal man handle. Og hvis man kan lave en kontrakt med mødre, som betyder, at de kan lægge uvaner fra sig, så er det en god idé,'' siger Vagn Ry Nielsen.

Langsom sagsbehandling

Han erkender, at der kan være situationer, hvor man ikke kan nå at gribe ind.

For eksempel mener han, at blandt andet tavshedspligt kan være en årsag til, at det går for langsomt.

''Man må ikke gemme sig bag tavshedspligten. Det er børnenes tarv, det handler om, og derfor skal kommunikationen mellem alle instanser fungere. Man skal lære at slippe den viden, man har, og det kan vi godt blive bedre til,'' siger Vagn Ry Nielsen.

Ifølge institutionsleder Kenneth Dentz kan det mere end knibe med at slippe sin viden i systemet. Hans erfaring er, at det ikke er ualmindeligt, at der går måneder eller år, før kommunen griber ind og fjerner et svigtet barn. Det betyder, at barnet allerede vil være så skadet, at der ikke kan rettes op på skaderne.

''Det handler om, at vi skal kunne reagere, inden de blå mærker opstår. Det vil sige, at grænsen for, hvornår vi som samfund skrider ind og siger stop, skal rykkes til gavn for børnene,'' siger Kenneth Dentz.

Per Schultz Jørgensen fra Børnerådet er enig. Han siger:

''Der skal sættes ind med massiv uddannelse og efteruddannelse af samtlige faggrupper, som har med børn at gøre. I dag falder mange børn igennem systemet, fordi man ikke er gode nok til at få øje på problemer og symptomer i den tidlige fase.''

Kenneth Dentz mener dog ikke, at man kan klandre for eksempel sundhedsplejersker for ikke at opdage problemerne i tide.

Røde rumper

''Det kræver årelang træning og uddannelse at spotte problemerne. Sundhedsplejersker koncentrerer sig primært om det, deres uddannelse lægger op til, nemlig at se på børnenes samlede sundhedstilstand. De kigger mere på røde rumper end på tidlige tegn på svigt. Og det kan man ikke bebrejde dem, for det er det, de er ansat til,'' siger Kenneth Dentz.

Han peger på, at langt de fleste familier, som sundhedsplejersker besøger, er velfungerende, og det kan betyde, at det kan knibe med rutinen i at spotte problemer. Når man ikke får fat i problemerne i tide, eller hvis de bliver overset, får de lov at vokse.

Sundhedsplejerskerne har typisk kontakt med familierne i barnets første tre leveår. Hvis barnet går i vuggestue eller børnehave, er det dér, man skal opdage, hvis det bliver omsorgssvigtet eller mishandlet. Forældrene kan dog vælge helt at lade være med sende barnet i vuggestue eller børnehave.

De omsorgssvigtede børn risikerer derfor at ryge ud af søgelyset og først dukke op igen, når det er for sent.

''Når de så starter i børnehave eller i skole, slår problemerne ud i fuldt omfang. Børnene er ude af stand til at begå sig, og så må systemet finde en løsning. Men så er det for sent, og børnene er skadet for livet,'' siger Kenneth Dentz.

Svingdørsbørn

Hverken Per Schultz Jørgensen eller Kenneth Dentz mener,

Side 16

at Karen Jespersens debatoplæg gør nok ud af at sikre en tidlig opsporing og indsats. De understreger dog begge, at der er tale om et skridt i den rigtige retning.

De peger begge på, at et af problemerne ligger i opbygningen af systemet, hvor det i dag er kommunerne, som skal tage stilling til, om et barn skal fjernes.

Ifølge Kenneth Dentz fungerer det for dårligt i de mindre kommuner, der aldrig kan opnå den fornødne rutine og ekspertise i børnesager.

''De mange svingdørsbørn med et utal af anbringelser bag sig taler deres tydelige sprog om et system, som har spillet fallit.

Vi har en situation, hvor flere kommuner nærmest praler af, at de ikke har børn anbragt uden for hjemmet, mens andre næsten er ved at vælte på grund af anbringelser,'' siger Kenneth Dentz.

Musik eller tvangsfjernelser

Børnerådet sendte i sidste uge en stribe anbefalinger til Socialminister Karen Jespersen. En af dem var at centralisere indsatsen for at opnå et højere fagligt niveau i børnesager.

De senere år har – ifølge Børnerådet – gjort det klart, at hjælpeforanstaltninger til omsorgssvigtede børn er blevet inddraget i kommunernes sparerunder og politisk strategi-tænkning.

Samtidig slår Børnerådet fast, at der i dag er store forskelle fra kommune til kommune i den måde, børnesager bliver håndteret på. Børnerådet foreslår derfor, at det overordnede ansvar i børnesager i stedet eventuelt placeres i amtskommunerne.

Karen Jespersen er parat til at diskutere, om amtskommunerne skal have et overordnet ansvar, men hun peger samtidig på, at det giver risiko for en endnu længere sagsbehandling.

''Et af kritikpunkterne er jo, at man møder alt for mange instanser, og at man hele tiden skal fortælle forfra. En anden mulighed er at forbedre uddannelsesniveauet generelt,'' siger Karen Jespersen.

Institutionsleder Kenneth Dentz så dog helst, at hele finansieringen af hjælpen til de omsorgssvigtede blev samlet centralt ét sted.

''I dag må man jo vælge, om man vil anbringe børn eller sløjfe musikundervisningen for de velfungerende børn. Og det er en helt urimelig situation at sætte nogen i. Det burde være en opgave for staten, da det er i hele samfundets interesse, at vi anbringer det rigtige barn det rigtige sted,'' siger Kenneth Dentz.

Litteratur

1. Finn Ursin Knudsen med flere. Ugeskrift for Læger nummer 37/98. Side 5358-5361. 

Nøgleord: Børn, omsorgssvigt, vold.