Boganmeldelser

Kernen i sygeplejen

Herdis Alvsvåg

Sykepleie - mellom vitenskap og pasient

Bergen-Sandviken: Fagbokforlaget 1997
181 sider, kr. 420 

Artikelsamlingen retter fokus på, hvordan videnskab kan gavne patienten gennem en bedre sygepleje. Det er en bog om omsorg, formuleret klogt, klart, enkelt og varmt, når der ses på patienternes tarv, men skarpt, når der ses på, hvordan omsorgen kan drejes væk fra de svage. Artiklerne om omsorg, pædagogiske indlæg, debatartikler, forskningsbeskrivelser og filosofiske overvejelser er alle skrevet i en periode på ca. 20 år af Herdis Alvsvåg, sygeplejerske og sociolog, og alle har tidligere været bragt i bøger eller i tidsskrifter.

'Det gode blikket og de gode hendene' i første del om relationer i sygeplejen handler om det menneskesyn, som vi møder patienten med, og hvordan det sætter sig igennem i plejen. Det handler også om vore sanser og om de livssituationer, hvor vi møder patienterne, og det handler om vort håndelag, kort sagt om omsorgens praktiske udformning gennem holdning og handling. En anden artikel handler om, hvordan åndelig omsorg er en udfordring for sygeplejersken. Indfaldsvinklen er jeg og du-forholdet som beskrevet hos Martin Buber.

Anden del om samfundet rummer bl.a. en artikel om, hvornår vi skal tage de svageste alvorligt, og om de grænser, vi ikke vil se. Begge artikler handler om samfundets gamle. Der gøres op med den ældrepolitik, der for enhver pris vil holde de gamle hjemme, idet der argumenteres for, hvornår og hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt. Det er i øvrigt emnet for forfatterens hovedopgave i sociologi, og det går derfor igen i flere sammenhænge.

Tredje del om videnskaben har en fin beskrivelse af, hvad kvalitativ forskning går ud på, og hvordan den kan benyttes. Denne artikel, som oprindeligt er bragt i Pia Ramhøj (red.): 'Overvejelser og metoder i sundhedsforskningen', Akademisk forlag, København 1993, kan varmt anbefales til studerende, der ønsker at forstå forskellen mellem kvantitativ og kvalitativ forskning.

Herdis Alvsvåg skriver med en pædagogisk pen, fx beskrives forskellen mellem reduktionisme og positivisme klart og letforståeligt.

Det er karakteristisk for forfatteren, at hun ikke skriver indviklet om det, der kan forklares enkelt. Det er også tydeligt, at forfatteren har samfundsengagement.

Jeg sætter dog spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt at gå til Aristoteles for at forklare begreber i sygeplejen filosofisk, men det bruges mange steder i sygeplejen, og så er det vel ikke nødvendigt at anke over det netop her. Derimod har jeg en anden indvending: Midt i alle disse artikler om omsorgen i sygeplejen set gennem relationer er en artikel om gruppepleje og primærsygepleje. Ikke at det ikke er interessant, men artiklen står alene uden sammenhæng og er ikke nær så vedkommende som artiklerne om sygeplejen i sig selv, om samfundet, om videnskaben. Plejeformen behandles i en af de andre artikler, hvor begrebet sygeplejeproces problematiseres med udgangspunkt i Virginia Hendersons forfatterskab, så jeg havde hellere set pladsen brugt til yderligere argumentation for omsorgen for de svage, om den resultatløse sygepleje eller mod brugen af samfundets ressourcer overvejende til de stærke, som dog behandles i forskellig sammenhæng.

Ulemperne ved en artikelsamling kan være, at der skrives for kort om emner, der optager læserne, men fordelene er, at man nemmere får overblik over de områder, der behandles. Det kan af og til være godt for studerende, og når forfatteren er den samme, kommer de samme vinkler frem igen og igen.

Det er en stor glæde at sidde med denne bog, hvor det roligt og sagligt beskrives, hvad der er kernen i sygeplejen, og hvordan vi kan arbejde os hen imod den. Det er en dejlig bog og i tilgift en behagelig bog at læse, sat med store typer og god afsnitsinddeling.

Af Anne Elsebet Overgaard, sygeplejelærer i Københavns Amt, Sygeplejeskolen i Herlev. 

MENNESKEBILLEDER

Ann Lund Jensen, Lis Jönsson

Hvad byder vi borgerne?
Sundt eller sygt sundhedsarbejde

København: SIKON/Socialministeriet 1997
112 sider, kr. 210,- 

Er det sundt eller sygt sundhedsarbejde vi byder borgerne, er det inkvisitoriske spørgsmål, der stilles. Hvis man følger bogens sammenhæng og ide, at vi byder borgerne lidt af hvert, er det i heldigste fald sundt sundhedsarbejde, men i mange tilfælde – desværre – kommer det til at virke sygt.

Jørgen Husted har skrevet et forord, som bl.a. fastslår, at fred er andet end fravær af krig, og at sundhed er andet end fravær af sygdom, og at dette 'andet end' er bogens grundtanke og klareste budskab: Nemlig at sundhed er det, mennesker selv skaber. Almindelige mennesker bestemmer selv, hvorledes de vil leve deres almindelige liv. Jørgen Husted går ind for, at den professionelle indsats kan støtte 'det egentlige sundhedsarbejde', der i bogen defineres som menneskers egen skaben af sundhed, og som pointerer, at hvis det skal kunne lykkes, må de professionelle og deres hjælp underordne sig borgerens perspektiv og forsøge at forstå, som borgeren forstår. Det er i sandhed en filosof, der taler her!

Bogen fungerer – set ved første øjekast – som en debatbog til skolebrug for voksne, der beskæftiger sig med sundhedsarbejde, men den har en meget speciel grafik, der er mere forvirrende end vejledende. Der anvendes forskellige skrifttyper, mange billeder, hvorpå der også er skrevet tekst, siderne veksler farvemæssigt, der er anvendt diverse modeller, og teksten indeholder mange opremsninger, skrevet neden under hinanden. Der falder aldrig ro over bogen. Alt i alt kommer det til at virke flimrende og flagrende, som fjernsyn når det er værst. Det er både synd og skam og til skade for budskaberne, som er så gode og så væsentlige. Men hvad der er flimmer for mig, kan måske bidrage til afveksling og fastholdelse af tekst og billeder for andre.

For mig betød det, som jeg kalder flimmer, at det blev svært at trænge igennem til indholdet.

Begreberne brugerindflydelse og brugerstyring er ikke tomme ord og udsagn, selvom de efterhånden kan virke lidt slidte og floskelagtige. Mangt og meget peger i retning af, at styring og indflydelse ved brugerne selv bliver de fremtidige kodeord. Det er betydningsfuldt og substantielt, hvorledes vi som professionelle vil dechifrere disse kodeord. I denne bog er der flere bud på det.

Forfatteren siger bl.a., at vi skal acceptere, at ansvaret for det egentlige sundhedsarbejde ligger hos borgeren, at monopolet på sundhedsarbejde skal gives tilbage til de egentlige ansvarlige – os selv – borgerne, og at ekspertholdninger må vige for dialog og sundhedspædagogik i praksis.

Bogens force er billederne af mennesker og brugere. Med fotografier og beskrivelser vises eksempler på menneskers forskellige hverdagsliv og på deres hjælperes forskellige former for sundhedsarbejde, så man forstår meningen med og baggrunden for at benævne hjælpen det syge eller det sunde sundhedsarbejde: Det egentlige sundhedsarbejde, det sundhedsfremmende og økonomisk besparende arbejde, det sundhedsmæssigt og økonomisk belastende arbejde.

Menneskebillederne i bogen er guld værd, fordi menneskene taler på egne præmisser. Det er stærk læsning specielt i de tilfælde, hvor det går hundedårligt, selv om man som hjælper forsøger aldrig så meget. Hvorfor er der så lidt lydhørhed over for mennesker, og så lidt tilbøjelighed til at sætte sig i andres situation? Disse menneskebilleder er meget vedkommende og rammende, men vel at mærke uden at læseren taber al modet og alle illusionerne, for der er også gode genkendelige situationer, hvor det lykkes at støtte borgeren i det egentlige sundhedsarbejde.

Denne bog kan bruges af alle og herunder også politikere, embedsmænd og ledere, som bestemmer over ressourcerne og anvisningerne til de professionelle sundhedsarbejdere. Debatmulighederne mellem de implicerede grupper, også de pårørende, er store, fordi der også tages fat i nogle af livets store spørgsmål.

Brugerne formulerer selv argumenter for og holdninger til sundhed som grundlag for et godt menneskeliv, og det kan derfor ikke uden videre verfes væk af ressourcebevidste politikere og tilhængere af en naturvidenskabelig tilgang til sundhed.

De vigtige budskaber i bogen burde være alle professionelles grundlov: Kun med menneskers egen medvirken og viden om, hvad der er godt for deres sundhed, kan professionel hjælp lykkes, og professionelle kan – kun på borgernes præmisser – opnå resultater af indsatsen og dermed vedligeholde og fremme menneskers sundhed.

I substansen er der intet nyt i bogen, ordene og deres indhold kender vi alle. Problemet er, hvornår går vi over til at virkeliggøre det helt ind til kernen? Hvornår slipper vi vores forhåndsviden og bedreviden? Hvornår holder vi professionelle op med at docere og være indsigtsfulde på borgernes vegne?

Hvornår tør vi endelig forlade de professionelles tidsalder uden at slippe vores faglige viden og omsorg for mennesker? Først når vi gør det, kan man for alvor sige, at vi er trådt ind i en ny epoke, brugernes epoke. Denne bog kan hjælpe os et lille stykke på vej.

Af Bodil Ludvigsen, konsulent i Dansk Sygeplejeråd.