Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken - 1998 - 7

placeholder - magasinforsiden

Baggrund

Nedsat arbejdsevne ingen hindring

Et nyt tilbud om fleksjob til personer med nedsat arbejdsevne skal gøre det lettere at forhindre udstødning fra arbejdsmarkedet. Tilskudsordningerne er blevet bedre og mere fleksible end tidligere, og nu er det op til de enkelte arbejdspladser, om de er tilstrækkelig socialt ansvarlige og vil give plads til kolleger, som ikke længere kan arbejde på fuld styrke. Danske Sygeplejerskers Arbejdsløshedskasse har flere gange måttet forhindre, at sygeplejersker er blevet tilbudt fleksjob i helt andre brancher.

Den svære samtale

Samtaler med alvorligt syge eller døende patienter er sat i system på parenkymkirurgisk afdeling på Silkeborg Centralsygehus. Personalet undervises i at tale med alvorligt syge patienter, og det giver gode resultater. Patienterne bliver trygge, og personalet mindre stresset.

Overskud til et værdigt liv

Et fleksjob på 20 timer om ugen har givet sygeplejerske Lone Sønderborg overskud til at leve et normalt liv, hvor hun har fået kræfter til igen at være noget for familien i sin fritid. Tidligere tog arbejdet al hendes energi.

I HVERT NUMMER

Synspunkt: Navneskiltet er kommunikation

Ikke alle patienter har tillid til det system, sundhedsvæsenet udgør, og i mødet med patienten repræsenterer sygeplejersken systemet. Vælger sygeplejersken i disse situationer at gøre sig identitetsløs ved kun at opgive sit fornavn, forstærker hun nemt systemets uangribelighed og patientens magtesløshed.

Fag

Agnethe Jensens sidste tid

En hjemmesygeplejerske fortæller om det praktiske og følelsesmæssige forløb i forbindelse med en kræftpatients afsluttende sygdom og død.

Sårbehandling i hjemmesygeplejen

En undersøgelse af sårbehandlingen i Københavns Kommunes hjemmesygepleje viser, at udredningen af sår i mange tilfælde er utilstrækkelig, og at behandlingsprincipperne ikke altid bygger på aktuel viden. Bensår er kun udredt hos halvdelen af patienterne, og kompressionsbandager bliver derfor ikke anvendt eller anvendt forkert. Der er kun podet fra halvdelen af de sår, hvor der er tegn på infektion, ligesom en tredjedel af patienterne med fodsår ikke er udredt for diabetes. Okklusive forbindinger bruges kun i begrænset omfang trods erfaring for hurtig opheling af ukomplicerede sår og generel smertelindring. Halvdelen af tryksårene bliver ikke aflastet, og trods risikoen ved diabetiske fodsår findes der stadig diabetespatienter, der ikke modtager vejledning om fodpleje. Der er altså brug for bedre viden i hjemmesygeplejen, ligesom et udbygget samarbejde med praktiserende læger og speciallæger er nødvendigt.