Nedsat arbejdsevne ingen hindring

De nye muligheder for fleksjob og skånejob med løntilskud sker som et led i Socialministeriets bestræbelser på at skabe et rummeligt arbejdsmarked. Illustration: Poul Holck.

Side 11

Der er mange veje ud af arbejdsmarkedet. Arbejdsskader, sygdom, sociale problemer eller nedslidning fører hvert år til, at mange – ikke mindst i sundhedssektoren – må forlade deres job enten frivilligt eller med en fyreseddel i hånden.

Er man først røget ud af arbejdsmarkedet i en periode, kan det være endog særdeles svært at komme tilbage igen. Desværre går det ofte også stærkt med at ryge ind i en menneskelig eller social nedtur, som blot gør det endnu vanskeligere igen at få tilværelsen på ret køl.

Hidtil har en række ordninger forsøgt at hjælpe udstødte fra arbejdsmarkedet tilbage i et job.

Med disse ordninger har det offentlige økonomisk støttet, at personer uden for arbejdsmarkedet i en periode fik ansættelse på en arbejdsplads. Mange tidligere udstødte er med ordningerne igen kommet i fast arbejde, når støtteordningerne udløb.

For andre har det været for sent.

De har fysisk eller psykisk ikke kunnet klare at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og har i stedet måtte finde sig til rette med at skulle leve et liv på pension eller en anden form for overførselsindkomst.

For nogle har det været en lettelse, mens det for andre har været en menneskelig katastrofe.

Ny ordning

Det er i dette lys en ny ordning med såkaldte fleksjob og skånejob med løntilskud skal ses.

Ordningen skal forsøge at forhindre, at ansatte med nedsat arbejdsevne overhovedet behøver at ryge ud af arbejdsmarkedet.

Ideen er, at problemerne skal fanges i opløbet. Sociale problemer, arbejdsskader, sygdom og nedslidning opstår sjældent fra den ene dag til den anden.

Ved i god tid at forholde sig til en ansats problem og efterfølgende forsøge at finde en arbejdsfunktion, som vedkommende kan magte, behøver det ikke at komme så langt, at en udstødning af arbejdsmarkedet bliver nødvendig.

De nye muligheder for fleksjob og skånejob med løntilskud sker som et led i Socialministeriets bestræbelser på at skabe et rummeligt arbejdsmarked, hvor der er plads til personer, der ikke har en fuld arbejdsevne i behold, men som sagtens kan gøre en indsats på fleksible vilkår.

Fleksjob og skånejob med løntilskud må og skal dog være den sidste mulighed. Det er vigtigt og også præciseret i loven, at alle andre muligheder skal være udtømt. Det betyder, at ansættelse på helt normale vilkår eller revalidering skal prøves i første omgang.

Regeringen har meget ambitiøse planer med den nye ordning, og regner med, at der inden år 2005 skal oprettes i alt 40.000 fleksjob.

Social ansvarlighed

Det helt centrale i den nye ordning er, at fokus nu i højere grad bliver rettet mod at fastholde medarbejdere med problemer i deres arbejde. Desuden er tilskudsordningerne blevet mere fleksible, således at der nemmere kan tages individuel hensyn.

Endelig har staten overtaget den fulde finansiering af løntilskuddet, som tidligere blev fordelt mellem staten og kommunen. Det betyder, at staten betaler enten en tredjedel, halvdelen eller to tredjedele af lønnen, mens arbejdspladsen betaler resten.

''Ordningen betyder, at det fremover bliver nemmere at lave individuelle ordninger for eksempelvis sygeplejersker med sygdom, arbejdsskader, psykiske og sociale problemer eller som er nedslidte, således at de ikke skubbes ud af arbejdsmarkedet. Hvis det allerede er sket, vil den nye ordning tilsvarende betyde, at det kan blive lettere at komme tilbage til arbejdsmarkedet,'' siger Elly Køhler fra Danske Sygeplejerskers Arbejdsløshedskasse (DSA).

Når det er sagt, er det også vigtigt for hende at understrege, at ordningen ikke i sig selv løser problemerne.

Skal sygeplejersker og andre med nedsat erhvervsevne få fornøjelse af ordningen, kræver det, at deres kolleger rundt omkring på arbejdspladserne får skabt plads og rum til, at der kan oprettes fleksjob og skånejob.

Social ansvarlighed hos ledere og kolleger er med andre ord nøglen til, om den nye ordning bliver en succes.

Hvis sygehusene og de kommunale socialforvaltninger ikke i tilstrækkeligt grad er åbne for at tilbyde ansatte med problemer et fleksjob, risikerer de pågældende at blive sendt ud i en helt anden type job, som måske intet har med deres fagområde at gøre.

''Selvom kun ganske få er blevet ansat efter den nye ordning, har vi flere eksempler på sygeplejersker, som er blevet henvist til job i helt andre brancher,'' siger Elly Køhler, der mener, at det ikke er det, som eksempelvis en ældre sygeplejerske med dårlig ryg har brug for.

Tværtimod kan det nemt blive et personligt nederlag, hvis en erfaren sygeplejerske på grund af en arbejdsskade tvinges til at tage imod et job på en grillbar eller en systue, fordi hendes tidligere arbejdsgiver ikke er interesseret i at oprette et fleksjob til hende.

Den situation har en række sygeplejersker allerede været i.

DSA har eksempler på sygeplejersker, som er blevet tilbudt et fleksjob på et stutteri, på en maskinfabrik eller er blevet tilbudt et kursus i kontorarbejde for efterfølgende

Side 12

Artiklen "Overskud til et værdigt liv"

Side 13 

at skulle løse administrative opgaver på et kontor. Det er lykkedes DSA at forhindre disse situationer, men eksemplerne understreger behovet for, at der skaffes tilstrækkeligt med mulighed for fleksjob i sundhedssektoren.

Personalepolitik

Indtil videre er der meget få erfaringer med de nye fleksjob. Kommuner og amter er først i gang med at vurdere, hvor de kan oprette de mange nye fleksjob. Tilsvarende har de faglige organisationer – herunder Dansk Sygeplejeråd – stort set ingen praktiske erfaringer.

De enkelte amtskredse, der får en vigtig rolle sammen med kommunerne at udforme de enkelte fleksjobaftaler, skal også først i gang med at lære at bruge ordningen. I den forbindelse vil DSR orientere kredsene om de enkelte elementer i ordningen.

Undersøgelser viser, at såvel offentlige som private arbejdspladser generelt er meget positivt indstillet over for begrebet social ansvarlighed og engagement.

Det er også tilfældet på eksempelvis Århus Kommunehospital, hvor der i den overordnede personalepolitik er formuleret en række målsætninger om, at der skal være plads til kolleger, der på grund af sygdom og lignende ikke er i stand til at bestride en normal jobfunktion.

Samtidig tilstræber hospitalet at hjælpe personer uden for arbejdsmarkedet tilbage til et arbejde – eksempelvis gennem arbejdsprøvning, revalidering, jobtræning og puljejob.

''Vi har lang og god erfaring med at etablere forskellige midlertidige jobforløb til mennesker med nedsat arbejdsevne, eller som i længere tid har været uden for arbejdsmarkedet. Mange af dem, som vil og kan, får igen arbejde på hospitalet,'' siger viceforstander Ruth Lassen fra Århus Kommunehospitals løn- og personaleafdeling.

Økonomisk barriere

Muligheden for at skaffe en plads på en afdeling til en person, som har været uden for arbejdsmarkedet i et stykke tid eller som på grund af forskellige psykiske, sociale eller fysiske problemer er på vej ud af et job, afhænger dog i sidste ende af holdningen, ressourcesituationen og økonomien på den enkelte afdeling.

Sådan vil det også fremover blive med fleksjobbene, vurderer Ruth Lassen.

''Stram økonomi og hårdt arbejdspres på afdelingerne kan gøre det svært at føre en social personalepolitik, selvom man måske gerne vil,'' siger Ruth Lassen, og forklarer, at det i sidste ende er de enkelte afdelinger, der vurderer, om de har overskud, tid og råd til at hjælpe kolleger med nedsat arbejdsevne og de dermed forbundne problemer.

''Arbejdspresset på en afdeling kan være så stort, at der simpelthen ikke er ressourcer til tage sig af en person med nedsat erhvervsevne eller med behov for længerevarende oplæring. I visse situationer kan det også være hæmmende for arbejdsmiljøet, hvis man tager en person med løntilskud ind udefra, og samme afdeling for nylig har måtte flytte fast ansat personale på grund af besparelser,'' siger Ruth Lassen.

På samme måde kan et meget stramt afdelingsbudget sætte grænser for, hvor meget social ansvarlighed der er råd til, når afdelingen samtidig skal honorere et uddannelsesansvar over for en stor tilgang af elever og studerende.

''I dag bliver blandt andet vores patienthotel ofte brugt til at aflaste eller optræne ansatte. Enten fordi det har svært ved at klare deres normale arbejde, eller fordi de skal i optræning til et job som for eksempel sygeplejerske. Arbejdet på patienthotellet er ofte mindre fysisk belastende end i andre afdelinger.

Det er derfor en stor hjælp for mange, at de ansatte på patienthotellet har en positiv holdning til at påtage sig dette ansvar. Men der er selvfølgelig en øvre grænse for, hvor mange personer, der kan være på ét sted,'' siger Ruth Lassen.

Nøgleord: Danske Sygeplejerskers Arbejdsløshedskasse, fleksjob, skånejob, social ansvarlighed, tilskudsordninger.