Overskud til et værdigt liv

Illustration: Poul Holck

At passe arbejdet som sygeplejerske har i mange år været en fysisk kamp for Lone Sønderborg. Ikke fordi hendes arbejde har været mere fysisk krævende end de fleste andre sygeplejerskers job, men fordi hun nemmere end de fleste bliver meget fysisk træt af at arbejde.

Hun lider ikke af nogen sygdom, men hendes kræfter rækker bare ikke så langt som andres. Derfor har der i flere år ikke været meget energi til overs til familielivet, selv om hun i de sidste par år har arbejdet på nedsat tid.

''Når jeg har været på arbejde en eller to dage, er jeg fysisk så træt, at jeg er nødt til at holde en hviledag. I flere år hutlede jeg mig igennem forskellige job ved blandt andet at tage uddannelses- og forældreorlov, men til sidst blev jeg nødt til at opgive at arbejde på fuld tid,'' siger Lone Sønderborg, der er 34 år og bor i Midtjylland.

Det lykkedes hende til sidst at få et job på en mindre amtslig institution, hvor hun dels var ansat på nedsat tid og samtidig havde meget fleksible arbejdstider med mulighed for selv at tilrettelægge mødetiderne.

Efter en periode med en arbejdsuge på 32 timer fik hun for et års tid siden sat det ugentlige timetal ned til 28 timer. Lone Sønderborgs situation er dog først fra december måned sidste år blevet rigtigt god, da hun fik lavet en aftale med sin arbejdsgiver om at blive ansat efter den nye fleksjobordning.

Ordningen betyder, at hun nu arbejder 20 timer om ugen, men til en løn, som svarer til, hvad en nyuddannet sygeplejerske får for en fuld arbejdsuge.

Fik et værdigt liv

Det var Danske Sygeplejerskers Arbejdsløshedskasse, der hjalp hende med at blive ansat efter de nye regler om fleksjob, men stor imødekommenhed fra arbejdsgiveren har også haft betydning for, at Lone Sønderborg i dag har fået et ansættelsesforhold, der betyder, at hun har energi til at leve et almindeligt familieliv og ikke behøver at bruge al sin fritid og ferie til at hvile sig.

''A-kassen mente, at det var urimeligt, at jeg skulle bruge det meste af min fritid og ferierne til at samle kræfter til arbejdet. Samtidig er min økonomiske situation blevet forbedret, fordi jeg nu ikke længere skal nøjes med en deltidsløn,'' siger Lone Sønderborg, der er meget glad for den nye fleksjob-ordning, der er på vej til at ændre hendes og familiens tilværelse til det bedre.

''Jeg håber at få overskud til at være noget for min familie, når jeg holder fri, og regner i det hele taget med at få et mere værdigt liv,'' siger Lone Sønderborg.

Kedeligt at gå hjemme

Havde Lone Sønderborg ikke fået tilbuddet om at blive ansat i et fleksjob, ville hun sandsynligvis på et tidspunkt være blevet tvunget til at sige sit job op.

''Det ville have været kedeligt at skulle gå hjemme, og samtidig ville det rent økonomisk have givet os problemer, hvis jeg skulle til at gå på sygedagpenge eller en anden form for overførselsindkomst,'' siger Lone Sønderborg.

''Selv om jeg ikke kan arbejde på fuld tid, får jeg nu mulighed for bruge mit fag og de erfaringer, jeg har som sygeplejerske. Uden fleksjob-ordningen ville jeg formodentlig ikke kunne have passet et job, og ville være henvist til at gå hjemme,'' siger hun.

Den meget positive indstilling både hos a-kassen, hendes kommunale socialrådgiver og arbejdspladsen til at hjælpe Lone Sønderborg til et fleksjob har været helt afgørende for, at overgangen fra deltidsjob til fleksjob er forløbet så forholdsvis nemt.

''Min arbejdsgiver har været utrolig forstående og hjælpsom, og jeg tror, at det har været mit held, at jeg var i et ansættelsesforhold og ikke først skulle ud og finde en arbejdsplads, som ville ansætte mig i et fleksjob,'' siger Lone Sønderborg.

De nye muligheder for fleksjob og skånejob med løntilskud sker som et led i Socialministeriets bestræbelser på at skabe et rummeligt arbejdsmarked.