Sygeplejersken
50 procent mere i løn
70 procent af de islandske sygeplejersker sagde deres stillinger op sidste sommer. De ville have mere i løn. Det fik de. Frem til år 2000 bliver der tale om lønstigninger på næsten 50 procent. Avancement og præstationsløn indgår nu i overenskomsterne. Landet mangler omkring 700 sygeplejersker, siger de islandske sygeplejerskers formand Ásta Møller.
Sygeplejersken 1999 nr. 16, s. 19-21
Af:
Grethe Kjærgaard, journalist
Jo, det er sandt. På Island har sygeplejerskerne tilkæmpet sig en lønforhøjelse på næsten 50 procent. Det betyder, at de islandske sygeplejersker, hvis uddannelse har været i universitetsregi siden 1973, har bragt sig selv på linie med professioner på tilsvarende niveau i den offentlige sektor. Men det er ikke sket uden sværdslag. 70 procent af landets sygeplejersker sagde deres stillinger på landets to største sygehuse op, da de sidste år opdagede, at deres løn var væsentlig lavere end de lønninger, de offentligt ansatte akademikere havde sikret sig gennem et nyt lønsystem.
''Tidligere var det almindeligt med en slags ekstraløn ud over grundlønnen til mange grupper, især til mandlige akademikere ansat i staten. Det kunne være ekstra penge til kørsel eller overarbejde, som ikke blev udført. Da det nu blev indregnet i tariflønnen, opstod der en stor forskel på deres og vores løn. Det blev vi så gale over, at vi satte vores stillinger på spil, '' fortæller formanden for de islandske sygeplejersker Ásta Møller. Den islandske formand var vært, da Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden sidst i marts samlede de nordiske topledere inden for sygeplejen til konference i Reykjavík.
Side 20
De store hospitaler på Island kom dog ikke til at stå uden sygeplejersker. Dagen inden opsigelserne skulle træde i kraft, blev der indgået en ny aftale om en ekstra lønstigning på 20 procent til sygeplejerskerne, som allerede havde forhandlet sig frem til lønstigninger på andre 20 procent ved de ordinære overenskomstforhandlinger mellem staten og Reykjavík kommune i 1997.
Fortidens forsyndelser
''Vi fandt forståelse hos regeringen for, at noget var gået galt i fortiden. Trods vores uddannelsesmæssige baggrund var vi blevet indplaceret for lavt i lønsystemerne. Derfor fik vi sammen med de øvrige akademiske grupper de 20 procent ved forhandlingerne i 1997. Men da vi siden fandt ud af, at vi faktisk havde et efterslæb på i alt 40 procent, gik vi i aktion, og endnu 20 procent blev hentet hjem,'' siger Ásta Møller, der kan glæde sig over, at medlemmerne allerede har fået deres lønstigninger på 40 procent og nu kan se frem til yderligere en halv snes procent inden oktober år 2000.
I forhandlingerne indgik også en aftale om at indføre et decentralt avancementssystem for sygeplejersker i praksis. Aftalen træder i kraft i år og indebærer, at sygeplejerskerne kan hente mellem tre og seks procent mere hjem i løn. Herudover er der aftalt en generel forhøjelse på tre procent per 1. januar år 2000, så alt i alt sniger det samlede resultat sig op til de omtalte 50 procent.
Avancementssystemet er baseret på en slags klinisk stige, hvor der på den enkelte institution foretages en arbejdspladsvurdering med henblik på den enkelte sygeplejerskes uddannelse, jobfunktion, ansvar og belastning. Systemet vurderer med andre ord sygeplejerskernes færdigheder og kompetence i den kliniske sygepleje og i de administrative stillinger.
Der er flere trin på stigen. Det første omfatter de nyuddannede, det sidste de kliniske specialister. Sygeplejerskerne kan søge om avancement inden for systemet én til to gange om året. I øjeblikket er man ved at indføre systemet, og meget tyder på, at en sådan evaluering af de islandske sygeplejersker kan give betydelige lønforhøjelser.
''Den kliniske stige er vores bud på at kunne fastholde de dygtige og veluddannede sygeplejersker i praksis. Hidtil har det nærmest været reglen, at sygeplejerskerne fortsatte i administration eller undervisning, når de videreuddannede sig.
Med det nye system er der mulighed for store individuelle lønforskelle for sygeplejersken på gulvet, og det vil helt sikkert betyde, at de dygtige bliver i klinikken i langt større omfang end nu,'' siger Ásta Møller.
Lave lønninger
Lønningerne har aldrig været høje på Island hverken for mænd eller kvinder specielt i den offentlige sektor. Mange islændinge har tilmed haft to job for at klare dagen og vejen. Og med de 50 procents lønforhøjelse til sygeplejerskerne skal man ikke tro, at de islandske sygeplejersker så er de bedst lønnede sygeplejersker i Norden.
''Det er de ikke,'' siger Ásta Møller og peger på, at det i det hele taget er svært at sammenligne bruttoløn fra land til land: ''Mange faktorer spiller ind ved en sådan sammenligning skat, ferie, orlov, arbejdstid og mange andre forhold. Det er nettolønnen og købekraften, der er det afgørende.''
Ásta Møller fremhæver, at det ikke kun er sygeplejerskerne, der har fået store lønstigninger ved de sidste lønforhandlinger. Det gælder mange andre grupper på Island. Blandt andet har de ansatte inden for staten fået omkring 30 procent inden for de sidste otte år.
Når det lykkedes de islandske sygeplejersker at få skrabet endnu mere til sig, skyldes det ifølge Ásta Møller både forståelse fra samfundet og så det faktum, at de islandske sygeplejersker satte
Side 21
deres stillinger på spil i lønkampen.
''Vi havde ikke fået så meget, som vi nu fik, hvis vi ikke havde sagt op,'' siger hun.
Selv er hun blevet så bidt af politik, at hun nu stiller op til valg til Altinget for det største islandske parti Selvstændighedspartiet. Men inden hun forlader de islandske sygeplejersker, er der endnu en hurdle, der skal klares. Landet mangler sygeplejersker, så kampen kommer til at stå om en udvidelse af uddannelseskapaciteten.
Flere studiepladser
Island har omkring 3.000 sygeplejersker. Heraf er de 2.200 aktive. Resten er enten pensionerede, arbejder i udlandet eller fungerer i helt andre job. Mere end halvdelen af de 2.200 aktive sygeplejersker har fået deres sygeplejerskeuddannelse i universitetsregi.
I årene 1973-1986 var der to uddannelsestilbud på Island, diplomuddannelsen og universitetsuddannelsen. Siden 1986 har det kun været muligt at tage den universitære.
Ásta Møller er ikke i tvivl om, at netop den gode islandske sygeplejerskeuddannelse har været et vigtigt kort i kampen om bedre løn: ''Den har helt givet styrket vores position,'' siger hun.
Nu mangler der sygeplejersker på Sagaøen. Omkring 700 stykker, har man beregnet sig frem til: ''Tallet skal også ses i sammenhæng med antal ansatte sygeplejersker i det øvrige Norden. På Island er vi omkring 600 ansatte sygeplejersker per 100.000 indbyggere, mens det tilsvarende tal er omkring 900 sygeplejersker i de andre nordiske lande. Skal vi op på det niveau og i øvrigt have besat de tomme normerede stillinger, vi har i dag, når vi op på tallet 700. Det betyder, at vi skal have uddannet nogle flere sygeplejersker, '' siger Ásta Møller.
I øjeblikket er der flere, der går i gang med sygeplejerskestudiet, end der er plads til i det videre forløb. Efter første semester, hvor de studerende går til eksamen i nogle fag, kan kun 90 af de bedste fortsætte. Det er for lidt til at dække efterspørgslen. Derfor ønsker man nu en udvidelse til 120-130 studiepladser årligt. Her i forårssemestret er i alt 357 studerende i gang med deres sygeplejestudium ved de islandske universiteter.
Ud over udvidelse af kapaciteten på grunduddannelsen ønsker de islandske sygeplejersker også en stigning i bevillingerne til masteruddannelse og videreuddannelse i specialfag.
Island har i dag 80 sygeplejersker, som har en mastergrad og 10 med en doktorgrad. 29 sygeplejersker er for tiden i gang med en masteruddannelse.
Tidligere formand for Norsk Sykepleierforbund Laila Dåvøy havde en god undskyldning for sit afbud til SSN-konferencen for topledere på Island. Da den norske statsminister Kjell Magne Bondevik foretog udskiftninger i sit ministerium midt i marts, blev Laila Dåvøy tilbudt posten som ny arbejds- og administrationsminister. Laila Dåvøy er hermed tilbage i landspolitik efter syv år som formand for de norske sygeplejersker.
Det er kun godt fire måneder siden, hun takkede af som formand for Norsk Sykepleierforbund. Dåvøy har sin base i det norske Kristelig Folkeparti. Hun var statssekretær og personlig sekretær i kirke- og kulturministeriet i Syse-regeringen.
Til det norske nyhedsbureau NBT siger hun i anledning af udnævnelsen: ''Jeg vil nok få stor gavn af at have været fagforeningsleder. Jeg kender arbejdsmiljøet, og jeg kender forhandlingssystemet. Desuden kender jeg mange af dem, der arbejder i organisationerne, vældig godt. Det tror jeg er en styrke for mig.''
Fremtidsforskerne taler om netværkssamfundet som afløser for informationssamfundet. Et af formålene med toplederkonferencen på Island var netop at inspirere til netværksdannelser blandt de nordiske sygeplejeledere. Det, der sker i det ene land, kan hurtigt komme til at påvirke sundhedsvæsenet i de øvrige nordiske lande. Derfor er det vigtigt, at toplederne kan reagere hurtigt for at få indflydelse på udviklingen i eget bagland. Et vigtigt redskab hertil kan være et godt netværk på nordisk plan. Et slags sygeplejerskernes nordisk råd, som en af deltagerne sagde.
Nu blev der ikke stiftet noget officielt netværk blandt de deltagende topledere på konferencen, men flere oplægsholdere kom ind på emnet, blandt andre Margareta Palmberg, der har titel af divisionschef ved Astrid Lindgrens Barnsjukhus/Karolinska Sjukhuset i Stockholm. Magareta Palmberg, der har en master of publich health med sig i sin faglige bagage, er en af hovedkræfterne i et formaliseret netværkssamarbejde mellem toplederne i det svenske sundhedsvæsen.
Det er den svenske amtsrådsforening Landstingsförbundet, som har taget initiativ til netværket, hvor der sidder repræsentanter fra Sveriges 19 landsting, Vårdförbundet, den svenske lægeforening og fra den private sektor. Deltagerne er læger, sygeplejersker og administratorer.
Netværket har snart eksisteret i et par år. Første møde fandt sted på en lille gård, hvor toplederne skulle lære hinanden at kende. Uformel snak og hyggemåltider ved vandet var indledningen til en faglig odysé med mange oplæg, diskussioner og hjemmearbejde. Svenske og udenlandske eksperter og forskere har været faste indslag. De svenske topledere ses hver måned.
Formålet er at se på fremtidens lederskab inden for det svenske sundhedsvæsen. Vigtige komponenter er her arbejdsorganisation og virksomhedsudvikling for at nå det, alle de nordiske sundhedsvæsener stræber efter: Et kundskabsbaseret sundhedsvæsen, som har patienten i fokus, og som er omkostningseffektivt.
Nøgleord: Island, lønstigning, overenskomst, sygeplejestudium.
Billedtekst
Ásta Møller: ''Vores gode uddannelse har helt givet været med til at styrke vores position.''