Færøsk vrede

Det er et forslag om at omdanne Landshospitalet i Thorshavn til centre, som har fået sindene i kog på Færøerne. De færøske sygeplejersker føler sig sat ud på et sidespor med dette forslag fra en ny sygehusdirektør.

I forvejen sidder viceforstanderen for hospitalets sygeplejersker i en stilling på lånt tid. Forstanderen har fået andet arbejde uden for sygehuset, og viceforstanderen er konstitueret i jobbet, men ingen ved, hvor længe hun kan blive siddende på grund af planerne om centerdannelserne.

Den nye direktør, der er kemiingeniør af uddannelse, går ind for enstrenget ledelse og foreslår derfor, at sygehuset fremover skal ledes af en sygehusadministrator samt tre overlæger, der hver skal stå i spidsen for de foreslåede centre, et medicinsk, et kirurgisk og et psykiatrisk center. Ifølge forslaget skal sygehusets oversygeplejersker være underordnet overlægerne, ligesom specialafdelingerne kun skal ledes af specialisterne. Det sidste indebærer, at der ikke vil være ledende sygeplejersker på disse afdelinger.

Den færøske sygeplejerskeorganisation vil under ingen omstændigheder godtage, at sygeplejen mister sine lederpositioner: ''Vi er i en forhandlingssituation, hvor fronterne er trukket skarpt op,'' siger næstformanden for de færøske sygeplejersker Æna Reinert til Sygeplejersken.

Nedlagde arbejdet

Æna Reinert fortæller, at det ikke er første gang, ideen om enstrenget ledelse lanceres for de færøske sygeplejersker. I 1996 nedlagde sygeplejerskerne arbejdet, da et lignende forslag var fremme. Det medførte, at der blev nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Foreningen af Speciallæger (FAS) og Sjúkrasystrafelag Føroya. Gruppen enedes om en ledelsesstruktur, hvor ledende overlæge og oversygeplejerske er ligestillet.

Beslutningen fik opbakning fra politisk hold.

Det er denne beslutning, de færøske speciallæger nu går imod. Men ifølge Æna Reinert vil de færøske sygeplejersker aldrig godtage en enstrenget ledelse.

Landshospitalet i Thorshavn har godt 300 senge og har fra at have været et alment sygehus nu også mange specialer, hvilket betyder, at der ikke længere er så mange færinger, som må sendes til behandling i Danmark.

Når krisen nu kradser, har det ikke mindst rod i økonomiske årsager. Da det færøske samfund var på fallittens rand i 1993, blev der nedlagt sengepladser på Landshospitalet, og sygeplejerskerne gik ned på deltid for at bevare deres job. Men disse sengepladser er forlængst åbnet igen på grund af behandlingsbehovet, men sygeplejerskenormeringen ­ den fortsætter på uændret niveau trods patienttilgangen.

I gennemsnit er der sparet to fuldtidsstillinger væk på hver afdeling, oplyser Æna Reinert.

Mangler uddannelse

Et andet forhold, der oprører de færøske sygeplejersker, er problemer med efter- og videreuddannelse. I og med at specialerne har holdt deres indtog på Landssygehuset, er der et stort behov for at efteruddanne sygeplejerskerne:

''Sygeplejen disponerer over godt 200 fuldtidsstillinger på Landshospitalet. 300.000 kroner er sat af om året til vores efteruddannelse. Det er slet ikke nok. Det er begrænset, hvad man kan få af efteruddannelse på Færøerne. Som regel går turen til Danmark, og det koster. Med hensyn til videreuddannelse skal vi under alle omstændigheder til Danmark, '' siger Æna Reinert, der mener, at sygeplejen generelt prioriteres alt for lavt på Færøerne.

Der er godt 700 sygeplejersker på Færøerne, og de er stort set alle medlem af den færøske Sygeplejerskeorganisation. Organisationen er så tæt på en 100 procent organisering, som man næsten kan komme. Ud af de i alt 720 medlemmer af organisationen er de 504 aktive.

Sygeplejerskeuddannelsen er i færøsk regi, men autoriseres af den danske sundhedsstyrelse.

Nøgleord: Centerdannelse, Færøerne, ledelse.

Billedtekst
Æna Reinert: ''Vi er i en forhandlingssituation, men desværre er fronterne trukket skarpt op.''