Fokus på børnenes signaler

Da en 11-årig pige for cirka 10 år siden blev indlagt på børneafdelingen på Roskilde Amtssygehus med forhøjet blodsænkning og ledsmerter, vurderede sundhedspersonalet i første omgang, at pigen var ramt af gigt. Hun fik ordineret smertestillende medicin, men blev bare dårligere og dårligere. Efter et halvt år kunne hun ikke stå ud af sin seng og måtte transporteres i kørestol.

Lægerne kunne ikke finde nogen fysiologisk årsag til hendes tilstand, og derfor blev hun henvist til sygehusets psykolog.

Her fortalte pigen, at hun blev misbrugt seksuelt af sin stedfar, hvilket han senere indrømmede. Efter to samtaler med psykologen kunne pigen rejse sig op og gå.

Den pågældende psykolog var Kirsten Moesgaard. I 16 år har hun været på børneafdelingen på Roskilde Amtssygehus, hvor hun i dag arbejder tæt sammen med blandt andre afdelingssygeplejerske på børneafdelingen, Dorrit Holm.

Episoden med den 11-årige pige fik sygeplejerskerne til at få øjnene op for seksuelt misbrug af børn, fortæller Dorrit Holm.

''Vi lærte meget af hendes tilfælde. Før den tid vidste vi godt, at seksuelt misbrug af børn fandt sted, men vi var ikke særligt opmærksomme på det dengang,'' siger hun.

Dorrit Holm fortæller, at der siden hen dukkede andre eksempler op på børn, som tilsyneladende kun var fysisk syge, men som viste sig at være ofre for seksuelle overgreb.

''Jeg kan huske flere konkrete tilfælde, hvor vi blev rystede. For hvordan kunne vi have gået og passet de børn så længe uden at opdage noget? Det var dér, der kom gang i selverkendelsen,'' siger afdelingssygeplejerske Dorrit Holm.

Dorrit Holm er uddannet sygeplejerske i 1977, og dengang var begreber som incest og pædofili ikke alment kendte.

I dag er hun klogere og kan konstatere: ''Sygdomsbilledet hos de børn, der bliver indlagt hos os, har ændret sig meget. For 10 år siden så vi hovedsageligt børn med infektionssygdomme, men nu bliver flere af disse klaret i opløbet via vagtlæge eller praktiserende læge. I dag får vi flere og flere børn ind med psykosomatiske symptomer, der kan skyldes overgreb.''

RINGBIND OM SEKSUELT MISBRUG

Cand. psych. Kirsten Moesgaard har været med til at skærpe sundhedspersonalets opmærksomhed over for seksuelle overgreb mod børn. Hun har deltaget i debatten om emnet de sidste 20 år og er en af de danske repræsentanter i Nordisk Forening mod Omsorgssvigt og Børnemishandling.

Kirsten Moesgaard har givet sin viden om sexmisbrugte børn videre til sundhedspersonalet, som til daglig observerer børnene. Hun har udarbejdet et ringbind med materiale om blandt andet signaler fra børn, der har været udsat for seksuelle overgreb samt om hvilke informationer, det er vigtigt at sikre sig, hvis man har viden eller mistanke om seksuelt misbrug af et barn.

Nytilkomne sygeplejersker får ringbindet til gennemlæsning, og ellers er materialet ment som et opslagsværk, når en aktuel sag dukker op.

Moesgaard understreger, at der ikke findes en facitliste over symptomer hos børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, og at nogle af de typiske symptomer ikke nødvendigvis er tegn på seksuelt misbrug.

Side 35

''Man skal naturligvis ikke se spøgelser alle vegne, men vi er langt fra gode nok til at forstå børnenes signaler. Og det er vigtigt at kende de symptomer og signaler, som børn udsender, når de vil fortælle om seksuelt misbrug eller andet omsorgssvigt. Ved uklare sygdomsbilleder, ændret adfærd og indlæringsproblemer skal man være på vagt. Små børn, som ikke har noget sprog, er nødt til at demonstrere deres problemer uden talens brug. Man skal for eksempel gøre sig nogle overvejelser om seksuelt misbrug, når et lille barn onanerer tvangspræget, så det berører barnets udvikling og funktion, så det for eksempel glemmer at lege eller mister kontakten med andre børn,'' forklarer Kirsten Moesgaard.

Hun nævner andre symptomer, såsom uforklarlig hovedpine, mavesmerter, ledsmerter, halten og urenlighed, vel at mærke efter at barnet i en periode har været renligt. Sygeplejersker og andet sundhedspersonale skal også holde øje med børn med anfaldslignende symptomer og børn med særlig ''klæbende'' eller afvisende adfærd, og større børn.

''Det er klart, at man først skal udelukke de fysiske

Side 36

årsager, men når det er gjort, er det vigtigt at diskutere igennem, hvad der kan gemme sig bag de indirekte tegn,'' siger Kirsten Moesgaard.

Nogle af børnene på børneafdelingen bliver henvist på grund af mistanke om seksuelle overgreb af forældre, socialforvaltning, politi eller en institution eller skole. Når det sker, går et team bestående af en kontaktsygeplejerske, en kontaktlæge, en psykolog og en socialrådgiver sammen om barnet. Dette sikrer, at viden om barnet er samlet, og at barnet kommer i kontakt med et minimum af nye mennesker.

TJEKLISTE SIKRER VIDEN

Til brug for de pædiatriske sygeplejersker på Roskilde Amtssygehus har Kirsten Moesgaard udarbejdet et observationsskema, som sygeplejerskerne skal bruge som tjekliste, når de har mistanke om, at et barn bliver krænket seksuelt eller omsorgssvigtet på anden vis.

Skemaet indeholder 20 punkter:

1. Ændring af adfærd
2. Påfaldende seksualiserende kontaktform/angst for kontakt
3. Umotiveret gråd/angstreaktioner
4. Mareridt/drømme om sex
5. Uforklarlige sygdomsbilleder/somatiske klager
6. Ukoncentration/indlæringsproblemer
7. Træthed, depression/hyperaktivitet
8. Destruktiv adfærd, selvmordsforsøg, selvmutilering
9. Aggressivitet/raseri
10. Regression, stemmeføring, adfærd
11. Manglende selvværdsfølelse, hjælpeløshed, tilpasning, passivitet
12. Fysiske overgreb mod andre
13. Pseudodebilitet
14. Kompulsiv adfærd i form af masturbation
15. Idyllisering ­ forsøg på mestring og beherskelse
16. Taktile reaktioner
17. Sekundær enuresis/encoprese
18. Spiseforstyrrelser
19. Mutisme
20. Generel utilfredshed

Ud for hvert punkt noterer plejepersonalet deres observationer om det enkelte barn, og skemaet tages med til den ugentlige psykologkonference, som psykolog Kirsten Moesgaard afholder. Med ved konferencen sidder også læger sammen med lærere og pædagoger fra amtssygehusets egen skole og børnehave. Der kan tillige hentes information fra institutioner uden for sygehuset.

Observationsskemaet sikrer, at sundhedspersonalet får alle relevante informationer om barnet skrevet ned, så man ikke skal bruge unødig tid på at gå tilbage og observere barnet igen. Desuden kan psykolog Kirsten Moesgaard umiddelbart bruge den viden om barnet, hun får via skemaet, hvis hun skal yderligere ind i sagen.

Skemaet og samarbejdet mellem psykolog og plejepersonale er uvurderligt for både de børn, der indlægges på sygehuset, og deres pårørende.

''Psykologkonferencen betyder, at vi får et så fuldstændigt billede af barnet som muligt, fordi de forskellige personalegrupper hver især kommer med

Side 37

deres mening om barnet,'' siger psykolog Kirsten Moesgaard.

Afdelingssygeplejerske Dorrit Holm supplerer: ''Det er jo ikke sådan, at vi hiver skemaet frem og krydser af, når vi taler med børnene og deres familie, men vi har de forskellige punkter i baghovedet, og det gør, at vi er vant til at kigge på hele barnet og barnets forhold til omgivelserne,'' siger hun.

INTERN ÅBENHED

Dorrit Holm mener ikke, at sundhedspersonalet fokuserer for meget på, at børn kan være misbrugt seksuelt.

''Jeg ved ikke, hvordan det foregår på andre børneafdelinger, men på vores afdeling er det tilladt at sige alt til konferencerne. Hvis en af os har en mistanke om, at et barn er udsat for overgreb, skal den mistanke deles med kollegerne. Det værste ved sager om seksuelle overgreb på børn er netop hemmelighedskræmmeriet, så det er vigtigt, at vi har en intern åbenhed,'' siger Dorrit Holm.

Hun understreger, at en mistanke også kan aflives.

''Vi taler altid med forældrene om, hvad vi observerer objektivt. Det kan jo være, at der findes en forklaring på en adfærd, som umiddelbart kunne tyde på misbrug,'' siger hun og tilføjer: ''Når man for eksempel spørger en mor, hvad hun synes om, at stedfaderen har en påfaldende intim adfærd over for datteren, så får vi moderens reaktion, som fortæller noget om, hvordan barnets hjem fungerer. Vi kan så vejlede hende til at hjælpe barnet. Måske har hun selv brug for hjælp.''

Dorrit Holm mener, det er vigtigt, at forældrene ikke føler, at sygeplejerskerne observerer dem bag deres ryg.

''Vi konfronterer dem kun med det, vi kan se. Vores opgave er at afklare, ikke at dømme. Det lader vi socialforvaltning og politi om,'' siger hun.

Sygeplejerskerne på børneafdelingen i Roskilde gør meget ud af ikke at virke dømmende over for forældrene. De undlader at bruge værdiladede ord, og det er meget sjældent, at forældre bliver vrede, når de bliver konfronteret med sygeplejerskernes observationer.

Hvis sygeplejersker og læger i samarbejde med psykologen mener, at et barn er truet på den ene eller anden måde, underrettes socialforvaltningen. Psykologen kommer også gerne med forslag til hjælpeforanstaltninger for barnet og resten af familien og kan henvise dem til kommunen. 

 
Nøgleord: Børn, Roskilde Amtssygehus, sexmisbrug.