Synspunkt: En tur i spjældet

For et stykke tid siden dumpede stemmesedlen til overenskomstforslaget på KTO-området (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, redaktionen) ind ad brevsprækken. Den har ligget der, stemmesedlen og den grønne svarkuvert, og det har sat gang i tankerne. Skal vi stemme eller hvad? For som statstjenestemandsansatte fængselssygeplejersker vedkommer denne afstemning jo ikke os! Dansk Sygeplejeråd har for længst ­ traditionen tro ­ sagt ja tak til overenskomstforliget 1999 for statens område, og der har ikke for os som medlemmer været mulighed for at give vores mening til kende ved en urafstemning.

Skal vi nu stemme for overenskomstresultatet for KTO-området ­ for at være solidariske med vores kolleger 'uden for murene'? Og hvad skal vi så stemme? Skal vi stemme nej, som er det, der falder en først ind, fordi resultatet ikke er godt nok? Det vil jo i værste fald føre til konflikt og solidarisk betaling af strejkekontingent ­ også for os som statstjenestemandsansatte sygeplejersker.

Vi tror, at de fleste statsansatte sygeplejersker husker OK95.

Efter Dansk Sygeplejeråd havde godtaget 3,5 procent i lønforhøjelse for statsansatte sygeplejersker, forkastede de samme resultat for KTO-området ­ hvilket vi selvfølgelig var noget undrende over.

Godt nok er vi en lille gruppe sygeplejersker, men signalet var ikke til at tage fejl af, og det blev til fulde bekræftet af Kirsten Stallknechts efterfølgende udtalelser til pressen.

Det rungende nej til OK95 udløste konflikt, og i solidaritetens navn betalte vi konfliktkontingent, for at vore kolleger på KTO-området kunne strejke.

Vores udgift til strejkekontingentet svarede nogenlunde til den procentuelle lønforhøjelse, vi havde fået ­ for et helt år! Derfor kan man ikke fortænke vores kolleger i at stemme ja ­ bare for at undgå at betale konfliktkontingent for noget, som vi alligevel ikke får del i.

Vi kan som statsansatte sygeplejersker ikke gøre ret meget andet end atter engang at gøre Dansk Sygeplejeråd opmærksom på vores eksistens.

Dansk Sygeplejeråd er jo trods alt også vores fagforening! Vi vil gerne være solidariske med vore sygeplejerskekolleger rundt om i landet, men vi har som statsansatte med et af Dansk Sygeplejeråd godkendt OK99-forlig ingen mulighed for en ikke-overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.

Solidaritet inden for murene

Hvis vi må ­ og det skal vi jo ­ tage til takke med det, Dansk Sygeplejeråd ved hjælp af andre organisationers forhandlere har fået hjem til statsansatte sygeplejersker, må det vel være rimeligt, at Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse går ind og ser på en fritagelsesordning med hensyn til strejkekontingentet. Solidaritetsprincippet bør vel gå begge veje? Det er svært som statsansat fængselssygeplejerske at blive ved med at holde gejsten oppe i forhold til de forventninger, vi som medlemmer har til vores fagforening. Ligesom det er svært at være solidarisk, når vi har en fornemmelse af, at solidariteten stopper ved fængslets mure og aldrig når til sygeplejerskerne indenfor.

Vi kom til at tænke på en kommentar i Sygeplejersken til et indlæg fra en konsultationssygeplejerske.

Frit citeret: ''Konsultationssygeplejerskerne er sådan en anonym gruppe af sygeplejersker, som man kun ser, hvis man selv kommer til lægen.''

Skal forhandlere og andre sygeplejersker i Dansk Sygeplejeråd en tur i spjældet for at få øje på fængselssygeplejerskerne? Nu er resultatet af urafstemningen kommet ­ det blev som forventet et nej! Dette medfører kun, at det for os er endnu vigtigere, at Dansk Sygeplejeråd tager stilling til statsansatte sygeplejerskers mulighed for at blive fritaget for strejkekontingent, for det nej får vel ingen indflydelse på vores overenskomst? Vi forventer et svar på ovenstående hurtigst muligt.

Forfatterne er ansat i Vestre Fængsel.