Boganmeldelser

Klientgørelse eller kultur

Redigeret af Ann-Belinda S. Preis

Kan vi leve sammen?

Integration mellem politik og praksis

København: Munksgaard-Socialpædagogisk bibliotek 1998

272 sider, 268 kroner

Udgangspunktet for denne bog om det offentliges håndtering af flygtninge- og indvandrerproblematikken er, at det er blevet for uinteressant bare at kritisere det formelle integrationsarbejde. Der ligger allerede talrige kritiske og somme tider akademiske og verdensfjerne rapporter, som tilsyneladende ikke har gjort den store forskel. Ambitionen med det projekt, som bogen bygger på, har derfor været at gå nye veje, hvor hovedpersonerne i problematikken trækkes med ind i at finde konstruktive løsninger, der kan forbedre mulighederne for fredelig sameksistens og selvforsørgelse blandt de nye danskere.

Projektet, der består af fire antropologiske feltarbejder forskellige steder i Danmark, blev udviklet i samarbejde mellem antropologerne og Dansk Flygtningehjælp og er med undtagelse af undersøgelsen i Gellerupparken blevet udført i samarbejde med de kommunale myndigheder. De resultater, der præsenteres, skyldes altså i lige høj grad forskerne, flygtningene og de kommunalt ansatte, der alle har bidraget med deres viden og holdninger. Bearbejdningen af de indsamlede data er sket på en række seminarer, der er afholdt i projektperioden, og hvor alle berørte har haft mulighed for at kritisere, kommentere og supplere de informationer, som antropologerne fremlagde.

Kulturbegrebet har været under heftig beskydning blandt antropologer, der har set begrebet blive brugt som en lidt for bekvem gummisæk, som alle problemer i forbindelse med integration af fremmede lige kunne presses ned i. Denne brug af kulturbegrebet kan nemlig skjule, at integrationsvanskelighederne snarere vedrører økonomiske og sociale forhold end kultur, og den har desuden været medvirkende til, at de professionelle i feltet ikke har følt sig tilskyndet til at kaste kritiske blikke på deres eget arbejde.

Dermed er de sluppet for at reflektere over, hvad klientgørelse fører med sig. Eller med andre ord at spekulere på, hvordan systemet medvirker til at fastholde klienter i givne roller, som ofte er præget af passivitet og opgivelse. Som det formuleres af Manuela Plank Rasmussen, er det væsentligt, at man som flygtning giver udtryk for, at man er stærkt motiveret for alle de forslag til integration og arbejde, som fremsættes. Klienter må ikke forsøge at forhandle de givne betingelser, der jo er nedskrevet og dermed lov og per definition uforhandlelige. Der er altså fra sagsbehandlernes side et implicit og uudtalt krav om, ''at man skal indordne sig under systemet og både forstå og acceptere de regler, som efter sagsbehandlernes mening sætter rammerne for sagsbehandlingen.''

Behandlingen af denne problematik er for mig det mest fascinerende i bogen. Til daglig arbejder jeg med misbrugsproblematik, og det er temmelig provokerende at opdage, at hvis man blot erstatter ordene flygtninge og indvandrere med ordet stofmisbruger og ordet integration med stoffrihed, kunne man genudgive bogen med en anden undertitel til eftertanke for en helt anden professionel gruppe inden for det offentlige.

For man skulle da ellers synes, at der er en del forskel på en alkoholiker og en somali eller en tyrker og en narkoman. Men når de anskues som klienter i et velmenende, men patriarkalsk – eller matriarkalsk for den sags skyld – system, flyder konturerne i deres identiteter helt åbenbart sammen, og de gør alle klogt i at indrette sig efter de samme skrevne og uskrevne regler.

Dermed kommer bogens hensigt om ikke bare at kritisere også i farezonen. For faktisk er denne kritik langt mere rammende og omvæltende end bebrejdelser over, at de offentligt ansatte ikke kender nok til kulturforskelle, eller hvad der ellers er blevet fremført tidligere. Men projektet med at fremlægge konstruktiv kritik reddes på stregen, fordi der gives et meget konkret forslag til, hvordan man kan komme videre.

'Logical Frame Approach', en metode, der indtil for nylig mest har været anvendt i forbindelse med planlægning af ulandsprojekter, men nu er blevet udviklet og anvendes i en række sammenhænge i vestlige lande, introduceres i et appendiks, som det også må anbefales at læse. Det er som bekendt svært at lægge planer, der holder, og selv om denne metode heller ikke er hundrede procent sikker, så giver den i det mindste mulighed for, at alle de berørte får indflydelse på både problemanalyse, målformulering og projektplanlægning. Det sikrer større realisme i målsætningen og øget forståelse for, at en sag har mange sider, der så vidt muligt bør tages i betragtning, hvis der skal indtræffe positive forandringer. 

Af Karen Ellen Spannow, etnograf og sygeplejerske. 

Systemisk tænkning i virksomheden

Redaktion: Gitte Haslebo, Kit Sanne Nielsen

Erhvervspsykologi i praksis - metoder til fælles bevægelse

København: Dansk psykologisk Forlag 1998
295 sider, 398 kroner

1990erne bærer præg af forandringer, omstruktureringer, sammenlægning af virksomheder eller lukning af virksomheder. Den offentlige sektor ansætter flere og flere ledere på mange niveauer. Det er et barskt årti, der stiller store krav til de ansattes omstillingsparathed. Arbejdsglæden, overblik og personligt overskud kan i lange perioder være svært at etablere. Kaos og utryghed er velkendte fænomener hos medarbejderne og lederne.

Erhvervspsykologi er psykologi, der anvendes i samarbejde med ledere og medarbejdere, og hvor omdrejningspunktet er virksomhedens ønsker og/eller behov for problemløsning, forandring eller udvikling. Erhvervspsykologi stammer fra midten af 1980erne og befinder sig i skæringspunktet mellem pædagogisk, klinisk, organisations, arbejds- og socialpsykologi.

'Erhvervspsykologi i praksis' er skrevet af fem erfarne psykologer med konsulenterfaring.

Forfatterne tager udgangspunkt i den systemiske tænkning, grundlagt af Gregory Bateson. Systemisk tænkning kan betragtes ''som en omsætningsteori, der ud fra et nyt metateoretisk udgangspunkt kan bruges til at sætte mange teorier i spil, idet disse betragtes som inspirationskilder for alternativ hypotesedannelse.''

At arbejde ud fra en systemisk tankegang vil på en ny måde hjælpe ledere og medarbejdere til at samtænke systemer og mennesker.

De seks meget interessante kapitler handler om erhvervspsykologi, samarbejdsproblemer og om brugen af metaforer som forvandlingsbilleder, organisationskonsultation, når virksomheder fusionerer, kompetenceudvikling med projektgrupper som eksempel, intern lederudvikling og individuel ledersupervision, det vil sige, når lederen arbejder med sig selv i relationen.

Når to afdelinger på et hospital skal sammenlægges, eller virksomheder skal fusionere, er det ofte sådan, at den øverste ledelse i virksomheden lægger en strategi og plan for fusionen, en Top-Down model. Risikoen ved denne model er, at medarbejderne ikke føler, at der bliver lyttet til dem, at deres viden ikke anvendes. Fusionen kan blive en fiasko for både ledere og medarbejdere. Forfatterne opfordrer alle ledere til at tage ved lære af omgivelserne og udvikle deres antenner for, hvad der sker ude i virksomheden. Det er vigtigt som leder at være medskaber af en kultur, medarbejderne kan identifcere sig med, inderliggøre og leve ud i praksis.

Forfatternes ønske er at invitere ledere, medarbejdere, psykologer, ikke-psykologer, undervisere og studerende til at være med i det fælles projekt, der handler om at styrke offentlige og private virksomheders muligheder for at fungere som organisationer, der skaber energi, fælles bevægelse og gode resultater for brugere, kunder og klienter.

Af Anne Winkel, gerontopsykiatrisk distriktssygeplejerske, Roskilde Amts Sygehus Fjorden.