Boganmeldelser

UNDERTRYKKELSEN LAGT BAG OS

Birgit Petersson, Lisbeth B. Knudsen, Karin Helweg Larsen (red.)

Abort i 25 år

København: L&R Fakta 1998
197 sider, 228 kroner 

Hvorfor en sådan bog overhovedet har set dagens lys, er et af de spørgsmål, der besvares i bogen og begrundes med behovet for konstant refleksion. Lisbeth B. Knudsen skriver, at den etiske dimension i abortproblematikken bestandig bør forblive nærværende og under diskussion.

Kvinders adgang til frit at vælge abort behandles under forskellige indfaldsvinkler i 26 kapitler. Det er spændende læsning. Abortens historie gennemgås dels i fakta, dels i en medrivende fortælling om kvinders forhold med konstant angst for graviditet, så menstruationen ventedes med skræk og rædsel og dermed gav mindre glæde ved samlivet.

Undertrykkelsen og den ofte uværdige behandling fra omgivelsernes side har vi lykkeligt lagt bag os med tidens mulighed for valg.

Men der er både en forside og en bagside af medaljen, hvilket bogen til fulde præsenterer læseren for.

Vagn Sele skriver, at vi skal handle etisk forsvarligt, men ikke dobbeltmoralsk. Hermed går han ind i diskussionen om abort af raske fostre før 12. uge kontra abort af syge fostre efter 12. uge. Niels Kr. Rasmussen viser, at der er tre dominerende faktorer til abort: Samlivsforhold, antal børn og alder.

I diskussionen af, om antallet af aborter i Danmark er acceptabelt, fremfører Lisbeth B. Knudsen nogle overvejelser om nutidens samlivsforhold, der giver stof til eftertanke: Skal vi glæde os over et fald i aborterne, hvis det skyldes en reduktion af samliv imellem mand og kvinde?

Med 19 forfattere og 26 indfaldsvinkler vil der nødvendigvis være en vis overlapning. Det er ikke generende. Kapitlerne er uafhængige af hinanden og særdeles anvendelige som debatindlæg.

Af Sanne Angel, oversygeplejerske, HD, stud.cur. Ansat på Gynækologisk/obstetrisk afdeling, Randers Centralsygehus.

HUSTRU OG SYGEPLEJERSKE

Lise-Lotte Lunde-Jensen

Tre år, én måned og femten dage

Den tid, forfatteren fik til at gennemleve sit livs krise
Kirke Saaby: Evolution 1999
150 sider, 170 kroner 

Forfatteren har gennemlevet sit livs traume ved at skulle miste den mand, hun elskede højt. Bjarnes sygdomsudvikling fra bryllup til død følges skridt for skridt. Det er et kærlighedseventyr, der også beskriver forfatterens dilemma ved at være hustru og sygeplejerske. Det kan ikke lade sig gøre samtidig. Enten forsvinder sygeplejersken, eller også gør hustruen. Det smukke ved fortællingen er, at ægteparret er i stand til at leve med døden lurende om hjørnet. Romantik og mareridt følges ad. Forfatteren håber, at bogen vil kunne gavne andre i en lignende situation ved at bringe livsmod ind i et sorgforløb.

Parrets møde med det alternative system giver et godt indblik i forskellige forståelsesrammer. At skulle deltage i den syges fantasirejser om tilførsel af energi, uden at han selv har nogen energi at byde på, opleves som et paradoks, der selvsagt mislykkes. Under en rekreation i Spanien får parret talt om de mange svære ting, som optager dem.

Der skal tages stilling til orlovsansøgning, og et velmenende pres udefra opleves ikke behageligt. Når reel behandling er opgivet, befinder patienten sig per definition i terminalstadiet, og plejeorlov kan ansøges. Det sætter forfatteren spørgsmålstegn ved det etiske i, idet hun mener, at man fjerner håbet, når palliation påbegyndes. Forfatteren kommer tæt på dilemmaet om åbenhed til den syge og eget behov for at have et rum for sig selv, at kunne og måtte dele noget med andre end den syge.

På den ene side blev jeg optaget af bogen, og på den anden side blev jeg frastødt af den. De detaljerede beskrivelser er intime, nærmest grænseløse. Bogen bærer til tider præg af en vis bitterhed over for kolleger og sygehusvæsenet. Exceptionelle læger fremhæves med navns nævnelse, og det opleves som uvedkommende.  

Af Inger Jerichau, uddannelsesleder i Roskilde Amts sygehusvæsen. 

EKLATANT EKSEMPEL PÅ FOR SEN INDGRIBEN

Lisette Rasmussen

Når det gør ondt at være mor

Herlev: Gaia`s Forlag 1998
102 sider, 95 kroner 

Da hun ventede sit andet barn, fik forfatteren alvorlige, psykiske problemer, som sammen med fysiske skavanker i form af bækkenløsning og smerter førte til, at hun udviklede en kraftig efterfødselsreaktion, som hun halvandet år efter følte sig så 'langt ude på den anden side af', at hun begyndte at skrive denne bog.

Fødselsdepression er en lidelse, som på mange måder kan være svær for andre at opdage. Fællestræk for de kvinder, som ender i krise efter at have fået barn, må kendes af alle sundhedsplejersker. Det er ofte veluddannede piger, der lever under ordnede forhold, som rammes. Piger, som er vant til at have kontrol, og når det pludselig ikke er muligt at bibeholde kontrollen over sit liv, har disse ordentlige og nærmest perfekte piger meget svært ved at klare omvæltningen til indre kaos. Følelsen af at være en fiasko og ikke at være en kompetent mor er naturligvis svær, og selvværdet får et alvorligt knæk, som kan smitte af på andre forhold. Det er svært at bede om hjælp, og man kan forestille sig, at den type kvinder er flove og bruger en masse energi på at skjule det for andre, som på sin side sikkert heller ikke er særlig agtpågivende, da hun jo plejer at kunne 'klare alting'.

Ovenstående personlighed kombineret med ydre pres som for eksempel vanskelig graviditet, fødsel eller et barn, der græder meget, skal få omgivelserne til at reagere. Og hvorfor græder barnet? Er det fordi, det beder om hjælp på sin mors vegne?

Bogen viser et eklatant eksempel på, hvor lang tid der kan gå, inden det opdages, hvor dårligt moderen har det. Dels isolerer familien sig lidt, fordi det kræver så meget ekstra energi at spille glad sammen med andre, dels aner hverken sundhedsplejerske, efterfødselsinstruktør eller mødregruppedeltagere tilsyneladende uråd.

Først da forfatteren et halvt år efter fødslen får besøg af en ny sundhedsplejerske og over for hende skal opsummere de seneste måneder, bliver moderen gennemskuet, og det er en stor lettelse at kunne tale ud om sine problemer og følelser. Samme dag får hun gennem sundhedsplejersken forbindelse til GAIA-Instituttet, som tilbyder individuelle samtaler og/eller deltagelse i mødregruppe.

Terapiforløbet, hvorunder det både går op og ned, men mest op og fremad, beskrives også. Lisettes mand, Peter, er indstillet på at klare den ekstra indsats, det har kostet gennem cirka to år, fordi han ved, at hans kone bliver rask igen. Ægteskabet opleves som styrket af den krise, parret har gennemlevet.

Bogen er en gribende fortælling, som gør den let at læse. Mange elementer kan genkendes fra ens eget private og/eller professionelle liv. Lisette Rasmussen opnår den erkendelse, at livet ikke lader sig leve kontrolleret og planlagt, og hun og familien har herigennem opnået større livskvalitet.

Af Karin Lindberg Christensen, sundhedsplejerske i Karlebo Kommune. 

STORE KVINDER BLANDT VORE BEDSTEMØDRE

Hanne Dam

På trods ... 100 års kvindehistorie

København: Danske Kvinders Nationalråd 1899-1999
276 sider, 300 kroner 

I bogen fortælles om en række af de store kvindeskikkelser, der har præget dansk kvindehistorie. Om konflikter blandt disse fremtrædende kvinder inden og uden for Danske Kvinders Nationalråd (DKN), og ikke mindst om målene og kampene for at nå de mål, kvinderne satte fra 1899 og op gennem hele det tyvende århundrede. Det er en journalistisk fremstilling af Danske Kvinders Nationalråds historie fra først til sidst og ikke et forsøg på at fremstille en videnskabelig bog. For en lægmand med interesse for kvindehistorie har det imidlertid ikke gjort bogen mindre interessant, men nok snarere styrket læsevenligheden.

Historien er opdelt i 10-års intervaller med en enkelt undtagelse, nemlig mellemkrigsårene. Det giver god mulighed for at følge fortællingen og udviklingen og tydeliggør problemkredsenes vægt i perioderne, som forfatteren har opfattet dem.

I en tid, hvor det diskuteres, om der er brug for en kvindebevægelse, og hvor en række af de yngre kvinder sætter spørgsmåltegn ved mødres og bedstemødres holdninger, er bogen en god dokumentation for, at ingenting kommer af ingenting.

Fortællingen kommer vidt omkring i forhold til danske forhold. Men også danske kvinders forhold til den internationale kvindebevægelse gennem 100 år, de mange nyere problemkredse omkring kvindernes forhold i ulandene, indvandrerkvindernes særlige forhold og det nordiske samarbejde om kvinders liv og forhold får en relativ bred dækning.

Specielt skal det nævnes, at initiativtageren til dannelsen af Dansk Sygeplejeråd Charlotte Norrie (født Harboe) får to sider omtale. Det er ikke så mærkeligt, da det var hende, der indkaldte til DKNs stiftende møde, som afholdtes 5. marts 1899. Hendes begrundelse for dannelsen af foreningen lød: ''Manden er gået frem, men har ladet kvinden blive tilbage, hvori hun selvfølgelig også har sin skyld. Kristendommen lærer, at der ikke skal være fri eller træl, ikke jøde eller græker, ikke mand eller kvinde. Fri og træl er blevet lige for loven, men mand og kvinde er ikke blevet det endnu. De atheniensiske kvinder, fortælles der, søgte at forbedre deres stilling ved, klædte i mandsklæder, at deltage i folkeforsamlingen; men forfatteren Aristofanes hånede dem for det i 'Lysistrate'. Lad os, ved i tide at slutte os sammen, blive stærke nok til at stå for angreb, om en ny Aristofanes skulle opstå''.

Bogen fortjener at få en bred læserkreds, fordi den giver et overskueligt billede af en udvikling, som også har haft betydning for sygeplejerskers vilkår.

Dansk Sygeplejeråd har støttet udgivelsen af bogen, og det skal der lyde en tak for. Foreningen er et mangeårigt medlem af DKN, men også mange enkeltmedlemmer af Dansk Sygeplejeråd har over årene været aktive i kvindebevægelsen og dermed været med til at skabe den virkelighed, som kvinderne oplever i dag.

Af Kirsten Stallknecht, formand for den internationale sygeplejerskeorganisation, ICN. 

SE MULIGHEDER I STEDET FOR PROBLEMER

Jytte Birk Sørensen

Ser man det

Marte-Meo-Metoden i et udviklingspsykologisk perspektiv
Frederikshavn: Dafolo 1999
146 sider, 198 kroner 

Marte-meo-metoden introduceres og relateres til den aktuelle udviklingspsykologi, specielt Daniel Sterns forskning. Det gør forfatteren på trods af, at hun fortæller, at metodens grundlægger, hollænderen Maria Aarts, mener, ''at akademiske teorier og begreber ofte virker hæmmende og begrænsende for kreativiteten og ikke ønsker Marte-meo-metoden associeret til en eller flere teorier. Det er en kreativ metode, og kreativiteten vil begrænses, hvis den skal bekræfte en eller flere teorier''.

Begrundelsen for alligevel at gøre det står ikke klar, men forfatteren synes, metodens force er, at den har formået at transformere komplicerede udviklingspsykologiske teorier til anvendelige værktøjer. Marte meo er latin og betyder 'ved egen kraft'. Det refererer til, at alle rummer potentialer for udvikling (her beskrevet som: udviklingsstøttende dialog). Ved at fokusere på disse potentialer kan uhensigtsmæssige samspilsformer ændres til mere hensigtsmæssige former for samspil.

Arbejdsformen er videooptagelser af dagligdags situationer, for eksempel mens familien spiser, barnet pusles eller pædagogen leger med en gruppe børn. Fagpersonen analyserer så senere videoens øjeblikke af samspil og kommunikation ud fra Marte-meo-principperne:

• At følge barnets initiativ
• Positiv bekræftelse af initiativet
• At sætte ord på initiativet
• Turtagning (at skiftes til at kommunikere)
• Positiv ledelse.

Maria Aarts har fundet frem til denne liste ved at analysere og observere almindelige normale forældre/barnsamspil verden over. Hun har fundet, at disse elementer går igen og kendetegner et sundt samspil.

På videoen ser man, hvad forældre og barn allerede kan, og hvad de mangler at lære, og man tager udgangspunkt i det problem, forældrene kommer med. Derpå vises netop de billeder for forældrene, hvor de/den voksne gør det rigtige, og der fokuseres kun på det. På den måde bliver forældrene deres egen rollemodel. Vejledningen bliver enkel og konkret i så abstrakte begreber som kommunikation og relationer.

Det viser sig, at det er svært for de professionelle at skulle koncentrere sig om det, der lykkes, når vi er uddannet til at se problemer. Det kræver megen træning og mange videoanalyser at få skærpet opmærksomheden.

Marte-meo-metoden sættes i forhold til Daniel Sterns teorier om børns selvfornemmelser, relateringsmåder og selvværdsfølelse. Daniel Sterns teori forklarer og uddyber Marte-meo-metoden fra et udviklingspsykologisk perspektiv, her ved en koncentreret gennemgang af Sterns teorier. Man er helt taknemmelig over, at nogen har gjort sig det besvær at lave en sådan gennemgang af så svært stof. I et kapitel om naturlig udviklingsstøttende dialog, hvor det nyfødte spædbarns kommunikationspotentialer beskrives let forståeligt: øjenkontakt, hovedbevægelser, ansigtsudtryk og så videre, er det for at få teoretisk forståelse bag Marte-meo-metoden.

Marte-meo-principperne gennemgås grundigt: Hvad menes der med det, hvad ser man efter, og hvorfor er det så vigtigt? Der er mange gode eksempler fra det virkelige liv.

Forfatteren er selv uddannet Marte-meo-supervisor og har mange eksempler fra egen praksis, og netop eksemplerne gør, at man kommer igennem bogen.

For på trods af, at Marte-meo-metoden er den mest epokegørende analyse- og vejledningsmetode, jeg i mit lange sundhedsplejerskeliv har mødt, er bogen om den lidt tung at læse. Måske er det den koncentrerede teori, måske er det de stadige gentagelser, som godt kunne have tålt en hård gennemlæsning og forkortelse, måske er det sidens brede format? Men forfatterens intention er nået. Marte-meo-metoden er sat ind i et udviklingspsykologisk perspektiv.

Jeg kunne unde os alle en bog eller video udelukkende om Marte-meo-metoden i praksis og opfordrer forfatteren til at lave en. I Viborg Kommune har vi brugt metoden de sidste tre år, og der er klasse til forskel på den vejledning, vi giver nu, i forhold til før vi lærte om Marte-meo. Der er tradition for, at først når den forskningsmæssige teori er på plads, kan en praksis godkendes officielt. Jytte Birk Sørensen skal have tak, fordi hun har gjort dette arbejde for os.

Daniel Sterns teori og Marte-meo-metodens praksis har et bud på menneskets udviklingsmuligheder, som gør det muligt at forstå og give helt konkrete råd til at fremme denne udvikling. Og med udgangspunkt i muligheder i stedet for i problemer. Det er daglig, faglig inspiration. 

Af Else Lauritsen, ledende sundhedsplejerske i Viborg Kommune.  

DEFICIT MELLEM IDEAL OG VIRKELIGHED

Redigeret af Annette Madsen

Sprækker i virkeligheden

Brudstykker af sindslidendes liv
København: Borgen 1999
231 sider, illustreret 198 kroner 

I psykiatrien ydes der omsorg, sygepleje og behandling til sindslidende mennesker.

Mennesket opfattes som en helhed, der skal ses i sammenhæng med sin specielle baggrund og respekteres som et selvstændigt individ, der er ansvarlig for sit eget liv og sine valg. Sådan kan det ideale menneskesyn være formuleret. Men hvordan oplever de sindslidende det psykiatriske behandlingssystem, medicinsk behandling og det, at de kan blive indlagt mod deres vilje? Hvordan kan de sindslidende leve med den store smerte at have oplevet et psykisk sammenbrud? Hvordan ser hverdagslivet ud for de sindslidende? Et interessant spørgsmål kunne være: Svarer det psykiatriske behandlingssystems ydelser til de sindslidendes ønsker og behov? Et spørgsmål, der ikke findes noget enkelt svar på.

I perioden 1997-1998 bevilligede Socialministeriet en million kroner til et projekt, der skulle oplyse samfundet om de sindslidendes vilkår i samfundet. Projektet skulle koordineres og styres selvstændigt af de sindslidende uden indblanding fra fagfolk. Projektet blev kaldt BUPS som står for Bruger Udviklingsprojekt for Psykisk Syge/Sårbare.

''Psykiateren med en stiv, reserveret facade, som repræsenterer samfundets udsendte ekspert i normalitet og vanvid.'' ''Plejepersonalet har altid forbasket travlt med at skrive rapport om os.'' Disse to udsagn kommer fra en kvinde, indlagt på en lukket afdeling. Hun savner menneskeligt nærvær og omsorg, føler sig ikke set eller hørt. Hun føler sig alene og ensom i sit livs måske værste krise.

Der er et deficit mellem det psykiatriske behandlingssystems ideale menneskesyn og det, denne kvinde rent faktisk oplever. BUPS ønsker en dialog med plejepersonalet, behandlerne og politikerne om deres oplevelser af autoriteter, medicin og tvangsindlæggelser. De 25 bidragsydere kommer til orde gennem artikler, historier, digte, dagbogsblade og et filosofisk essay.

'Sprækker i virkeligheden' er et oplysende dokument og et væsentligt indlæg i debatten om det psykiatriske område ­ set indefra. Det vil altid være vigtigt at tage udgangspunkt i den sindslidendes verdensbillede. De er jo en slags eksperter på deres eget liv. Der er fortsat meget at arbejde videre med, for psykiatrien i det enogtyvende århundrede.

Af Anne Winkel, klinisk oversygeplejerske på Sankt Hans Hospital.

ET FÆLLES ANLIGGENDE

Hanne Backe, Carsten Hendriksen

Håndbøger i faldforebyggelse i hjemmet, på hospitalet og på plejehjemmet

København: National Sund By Netværk 1999
3 bøger, pr. bog 50 sider,
80 kroner + forsendelse

Initiativet til de tre håndbøger er taget af Sund By Netværket, en sammenslutning af seks amter og otte kommuner i Danmark, som arbejder med temaet ulykkesforebyggelse.

Ideen til håndbøgerne stammer oprindelig fra København Sund By-projektet 'Faldforebyggelse blandt ældre 1994-1998'. Sygeplejerske Hanne Backe og overlæge Carsten Hendriksen udviklede faldmapper til hjemmepleje, hospitaler og plejehjem med modeller og materialer til implementering af systematisk faldforebyggelse. Hanne Backe har omskrevet og udbygget mapperne til brug på landsplan og suppleret med erfaringer fra andre relevante projekter. Dodi Romanati har lavet de sprælske illustrationer.

Bøgerne starter med en kort beskrivelse af problemets omfang respektivt i hjemmet, på hospitalet og i hjemmeplejen, det videnskabelige grundlag og strategi for faldforebyggelse.

Først gennemgås faldforebyggelse som en kvalitetssikringsproces med opstilling af kriterier og standarder. Herefter følger afsnittet om registrering af fald, som er bøgernes kardinalpunkt. Fald betragtes som et fælles anliggende, hvor alles observationer og ideer er vigtige elementer, når mosaikken skal lægges.

Et detaljeret skema til registrering gennemgås, og opfølgning beskrives på kort og langt sigt.

Faldforebyggelse i praksis har forskellige udgangspunkter i bøgerne, som behandler faldforebyggelse og det forebyggende hjemmebesøg, udredning af patienter, der er faldet, samtalen i faldforebyggelsen og faldforebyggelse og mestring. Herefter beskrives andres erfaringer på området og forslag til forankring og organisation.

Håndbøgerne rummer desuden litteraturliste og fyldigt undervisningsmateriale i form af kopier af foldere og forslag til overheads.

Af Elizabeth Fallesen, sygeplejerske med specialefunktion i geriatri, geriatrisk afsnit C 2, Roskilde Amtssygehus Køge. 

KVINDERS SPØRGSMÅL OM BRYSTKRÆFT

Rolf Kåresen, Ellen Schlichting, Erik Wist

Brystkreft

En informasjonsbok for pasienter og pårørende
Oslo: Universitetsforlaget 1998
170 sider, 270 kroner 

Tre af Norges førende læger inden for området brystkræft hvad angår kirurgi, medicinsk behandling og alternativ terapi søger at dække det store informationsbehov hos kvinder med brystkræft og deres pårørende. De 27 kapiteloverskrifter er formuleret som spørgsmål, kvinder og deres pårørende stiller, og de kan læses uafhængigt af hinanden. Bogen skal ikke erstatte den personlige kontakt med professionelle, men er ment som en hjælp i forhold til de spørgsmål, der opstår i ventetiden og efter besøget hos lægen.

Bogen indeholder grundig information om blandt andet udviklingen af kvindens bryst fra foster til ældre kvinde, selvundersøgelse, årsager til kræft, symptomer, psykosociale konsekvenser, diagnosticering, behandlingsmuligheder, sociale rettigheder, alternativ medicin, forebyggelse, efterbehandling, livet med brystkræft og krav til forskning.

Det kan dog undre, at forfatterne ikke berører temaer som for eksempel seksualitet og bodyimage, som netop spiller en stor rolle for kvinder med brystkræft.

Bogen er hverken dybsindig eller præget af præsentation af forskningsresultater. Til dem, som måtte have et større vidensbehov, er der litteraturhenvisninger og henvisninger til Internetadresser med yderligere information.

Bogen er letlæselig, selv om den er skrevet på norsk, og der tages hensyn til målgruppen. Bogen er også oplagt som introduktion til plejepersonale og andre, der arbejder med kvinder med brystkræft.

Bogen bliver brudt i en god rytme af behagelige, farvelagte tegninger, medicinske illustrationer, farvefotos med søjler og diagrammer og røntgenbilleder.

For mig har bogen været med til at rejse spørgsmålene: Hvad er godt informationsmateriale til alvorligt syge mennesker, og hvilke elementer skal indgå i sådant materiale?

Denne bog er et godt bud på et fyldestgørende informationsmateriale. Til patienter, der ikke har så stort et informationsbehov, vil et par udvalgte kapitler være velegnede.

Af Bente Appel Esbensen, sygeplejerske, cand.cur. og projektleder, Amtssygehuset Roskilde.   

ARBEJDSBOG MED PRAKTISKE ØVELSER

Christine E. Swane, Susanne Kaagaard

Vejledning til støttegrupper for pårørende til demenslidende

Oversat fra engelsk af Vibeke Cranfield
Skriftserien fra Gerontologisk Institut, nummer 4, 1998
212 sider, + Bilag (ringbind), 200 kroner + 40 kroner til forsendelse

Arbejdsbogen, som er et ringbind, behandler overordnet de mange aspekter, som nærmeste omsorgsgiver til demenslidende nødvendigvis må have viden om, for eksempel viden om demenssygdomme og forandringer under et demensforløb. Den henvender sig til ledere af støttegrupper for pårørende. Bogen er blevet til i et EU-finansieret samarbejde, hvor forskere og fagfolk fra de 15 medlemslande i 1997 har undersøgt behovet for hjælp og støtte til pårørende til demenslidende.

Ringbindet er opbygget i syv moduler, som indeholder viden om sociale og formelle støttesystemer og ikke mindst en vejledning til pårørende om, hvordan de passer på sig selv og undgår at blive socialt isoleret. Undervisning i afspændingsøvelser for gruppedeltagerne er også medtaget, ledsaget af gode råd til gruppelederen.

I hvert modul er der vejledning til gruppelederen om sværhedsgrad, tidsforbrug og materiale, og der er forslag til, hvordan gruppen af pårørende skal undervises, og hvordan rammerne sættes under hensyn til gruppelederens egen begrænsning og erfaring med grupper.

Mange små fortællinger giver forståelse for den dementes ændrede adfærd, og der er mange gode løsningsforslag. Under afsnittet om vanskelig adfærd gives gode råd om, hvordan man skal finde årsagen til adfærden i stedet for at forsøge at behandle symptomerne.

Praktiske problemer i forbindelse med gruppen tages også op, for eksempel hvor den demente, som ikke kan være alene, skal være, mens den pårørende er i gruppe.

Efter hvert modul er der grundige litteraturhenvisninger. Forholdene i de øvrige EU-lande må være forskellige fra forholdene i Danmark, men bogen er bearbejdet godt til danske forhold. Man lægger ikke mærke til, at det er et internatinalt værk. Det er tilladt at fotokopiere, så meget man lyster, hvilket også er nærliggende, da det er en arbejdsbog med praktiske øvelser.

Bogen vil også kunne være en god støtte til uerfarne, som her kan få den nødvendige viden til at starte med pårørendearbejde, og den vil kunne give ny inspiration til trænede gruppeledere. Det er ikke nødvendigt at følge bogen slavisk. Man kan bruge den som supplement til anden form for undervisning og rådgivning. I forordet udtrykkes håb om, at vejledningen vil kunne give fagfolk og frivillige et fagligt skub til at komme i gang med arbejdet. Gid det må lykkes, der er meget brug for det.

Af Lissi Faurschou, undervisende distriktssygeplejerske, Psykiatri Hospitalet i Dianalund.