Sygeplejersken - 1999 - 28

Dansk Sygeplejeråd trænger til at blive underkastet en alvorlig og særdeles kritisk undersøgelse af egen andel i den miserable overenskomst, vi skal leve med de næste tre år.

Ingen sygeplejerske med respekt for sig selv vil benægte, at en af de fornemste opgaver for en sygeplejerske er at overholde den indiskutable tavshedspligt. I tavshedspligtens randområder kan for eksempel et godt naboskab eller et ønske om at udnytte transporttiden i toget optimalt dog ofte føre til, at tavshedspligten, måske, bliver overskredet.

Historien om et helt banalt sygdomsforløb er blot et eksempel på, hvor forskelligt sygeplejersker og patienter kan opfatte den samme begivenhed.

Hvidovre Hospital har siden 1994 tilbudt nyuddannede sygeplejersker ansættelse i uddannelsesstillinger med planlagte uddannelsesforløb, udviklingssamtaler, teorimoduler og sygeplejefaglig vejledning. Som resultat er det lykkedes at fastholde de nyansatte sygeplejersker i et helt andet omfang end tidligere. Stillingerne er meget søgte, og de nyansatte sygeplejersker udvikler en kompetence, som både de og afdelingerne værdsætter.

Hvordan får man skyllet shampoen ud af håret på en dement dame, som nægter at blive bruset? Måske kender patienten selv svaret.

Det første besøg brugte pensionisten til at fortælle om sig selv. Livshistorien, familieforhold, arbejde, små og store hændelser. Ofte med et tilbagevendende tema som at være alene efter at have mistet familie, venner og bekendte. I andet besøg vovede jeg at spørge mere direkte ind til det, jeg så. Tredje besøg har ofte drejet sig om at se på de livsbetingelser, der var givet pensionisten, i sammenhæng med de muligheder, der lå, også eventuelle støtteforanstaltninger. Fjerde besøg, som jeg nu er i gang med, fungerer som en slags status.

Den nye demenskultur flytter opmærksomheden fra demenssygdommen til personen. Omsorg handler primært om at bevare og forstærke personligheden. At sørge for trygge omgivelser og imødekomme basale behov er kun en del af omsorgen. I et projekt med fire ægtepar og et venindepar har livshistorien været tilgangen til at styrke den pårørendes kommunikation med den demente og til at tilrettelægge aktiviteter, der var vedkommende og genkendelige for den demente.