Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Etniske minoriteter tikkende bombe i ældreplejen

Om få år kommer der en bølge af ældre indvandrere, men de kan ikke få tilstrækkelig hjælp i den traditionelle ældrepleje. Derfor er Dansk Sygeplejeråd i øjeblikket i gang med et EU-projekt om problemet. Målet er at uddanne flere indvandrere til sygeplejersker, men det er svært at få fat i dem.

Sygeplejersken 1999 nr. 47, s. 28-29

Af:

Christina Alfthan, journalist

Det nytter ikke noget at gå omkring med sine sko på, når man er hjemmesygeplejerske hos en muslim. Så skal man altså huske at tage skoene af,'' fortæller Mette Laustsen, der er koordinerende sygeplejerske i hjemmeplejen i Høje-Taastrup Kommune.

Hun møder etniske minoriteter i sit arbejde, hvor kultur- og sprogforskelle kan gøre det vanskeligt at give den hjælp, de trænger til, ofte blot fordi indvandrerne ikke formår at forklare sig. Men endnu har vi kun set toppen af isbjerget, ­ for det er kun få indvandrere, som får ældrepleje. Det skyldes, at der ikke endnu er så mange ældre, men også at indvandrerne passer deres gamle så længe som muligt. Men med knap 35.000 indvandrere i Danmark over 60 år er det blot et spørgsmål om tid, før de kommer og skal have hjælp af kommunen. Og det giver ældreplejen et nyt problem: Hvordan hjælper man ældre fra etniske minoriteter, der måske ikke engang taler dansk?

Derfor er Dansk Sygeplejeråd netop nu i gang med et EU-projekt, der netop handler om problemet. For det første drejer det sig om at få indvandrere med ind i ældreplejen og på sigt uddannet som sygeplejersker, fordi de taler sproget og kender kulturen. For det andet skal vi lære af erfaringerne fra de lande i EU, der allerede har ældre indvandrere.

Side 29

De skal ikke integreres

Antropologen Peter Lindblad har beskæftiget sig med ældre fra etniske minoriteter. Han har et helt klart bud på, hvad man kan gøre.

''Det fungerer ikke med en pakkeløsning. Vi skal ikke tilbyde alle ældre det samme, for de etniske minoriteter vil ikke have det samme som danskerne. Der er også forskel på minoriteterne. Derfor skal man spørge dem, hvad de vil have, for det vil både være bedre og billigere i længden.''

Som eksempel nævner han maden, som måske bare skal tilberedes på en lidt anden måde for at give en meget større tilfredshed.

I den forbindelse kan vi lære meget af Holland, som havde den store indvandring 15 til 20 år før os og derfor har arbejdet med problemerne i nogle år.

Som led i EU-projektet har 15 danskere fra Høje-Taastrup Kommune været på udveksling i Holland. En af dem er sygeplejersken Mette Laustsen.

''De havde mange gode ideer i Holland, og nogle af dem kunne vi sagtens overføre til Danmark. Vi kunne for eksempel samle de etniske minoriteter på plejehjemmene eller i dagcentrene, så de kunne få lov til at være sammen og spise den mad, de vil have,'' fortæller Mette Laustsen.

Det er en idé som blandt andet Peter Damgaard Jensen, der er sekretariatschef i Dansk Sygeplejeråd og med i EU-projektet, støtter.

''Vi bør respektere de etniske grupper. For integration højt oppe i alderen er lidt absurd.''

Anna Sakwa fra Indsam foreslår ligefrem, at indvandrerne skal passes af sine egne.

''De gamle vil have det, som de plejer. Maden skal smage, som de er vant til, og de vil tale deres eget sprog. Derfor skal der indvandrere ind i ældreplejen, så de gamle kan blive passet af deres 'egne'. På den måde kunne man genskabe det fællesskab mellem generationerne, som mange indvandrere er vokset op med,'' siger hun.

Den idé støtter Dansk Sygeplejeråd i store træk, men det er ikke så enkelt at rekruttere indvandrerne.

Kortere uddannelse

''Vores mål er at få flere indvandrere uddannet som sygeplejersker. Men vi har et problem med at få fat i dem. Så måske skal vi have nogle andre forventninger til dem og lade dem starte med en kortere uddannelse, og så kan de måske senere blive sygeplejersker,'' foreslår Peter Damgaard Jensen og tilføjer, at den model har de haft gode erfaringer med i Holland.

Men så længe indvandrerne ikke er integreret i ældreplejen, gælder det om, at plejepersonalet lærer at kommunikere med dem og forstå deres kultur. Ellers får de etniske minoriteter ikke den hjælp, de bør få.

''Ældre indvandrere bliver som regel med alderen dårligere til dansk. Så der må være nogen i ældreplejen, der taler deres sprog, så de kan hjælpe vores ansatte,'' siger Gitte Bendtsen fra Dansk Sygeplejeråd.

Hun mener, sygeplejersker bør stille krav til kommunerne om, at der skal være mulighed for at efteruddanne sig til at tage sig af de etniske minoriteter.

En anden løsning er at samarbejde med for eksempel en imam, der kan tale på de ældre minoriteters vegne, og som ved, hvad de ønsker. 

Det etniske projekt

EU-projektet om etniske minoriteter i ældreplejen er en del af KOM (Kompetence, Organisation og Medarbejderudvikling), som er et projekt mellem Det kommunale Kartel, Sundhedskartellet og Høje-Taastrup Kommune.

Formålet med KOM er at skabe en bedre arbejdsplads ved at måle kvalitet, tilfredshed og effektivitet på ældreområdet i kommunen. Der skal skabes mere arbejdsglæde og engagement hos medarbejderne og ledelsen, blandt andet ved at finde alternative veje til at udvikle kompetence hos medarbejderne.

I den forbindelse skal man blive bedre til at rekruttere og integrere personer med en anden etnisk baggrund i ældreplejen. EU-projektet udløber heraf, da KOM fik støtte fra EU til at gennemføre en medarbejder- og erfaringsudveksling mellem Danmark, Sverige, Holland og England. Resultatet af udvekslingen blev fremlagt ved et seminar den 9. og 10. august.

EU-projektet varer ét år med slutdato 15.12 1999, hvor KOM først afsluttes december 2000.

Nøgleord: Dansk Sygeplejeråd, indvandrere.