Faglig kommentar: Den tunge ende

Jeg mødte en afdelingssygeplejerske fra en ganske almindelig afdeling et sted i Danmark. Hun fortalte, hvordan hun bebrejdede sig selv, at hun blev så påvirket af de sygeplejersker, der ingenting ville. Hun ønskede, at hun kunne være glad og tilfreds med, at 18 ud af i alt 24 sygeplejersker var aktive, læsende og engagerede.

Men faktisk er det en fjerdedel af sygeplejerskerne, der ikke er til at vække, så hendes irritation er forståelig. Hun havde prøvet at dele mindre artikler ud før personalemøderne, at motivere, uddelegere, give ansvar. Alt forgæves.

Hvad skal afdelingssygeplejersken så gøre? Hoppe på tungen eller rejse sin vej?

Der findes sygeplejersker, der aldrig læser en artikel eller et kapitel om et fagligt emne. Arbejdet skal bare overstås, og det er ikke rosende superlativer, kollegerne bruger om dem. De bidrager ikke med en idé, et forslag eller en tanke og har aldrig været på andre kurser end dem, de er blevet sendt på, for at afdelingen kunne få fred for dem i et par dage.

Viden på video

Sygeplejen udvikler sig meget i disse år, så den polarisering, der sker mellem de meget engagerede og de mest ligeglade, har der ikke været tid til at fokusere på, selv om den også i et samfundsmæssigt perspektiv er vigtig.

Evne til at lære nyt, evne til at klare og tolerere omstillinger, fingeren på pulsen og foden på pedalen er tidens nøgleord. Aktive patienter, der kræver meget af sygeplejerskerne, og meget passive patienter, der ingenting kræver, er en del af udfordringen i fremtiden. Hvad mener den tunge ende om alt det, er det kun efterlønnen, der blinker i neon forude, eller er der gode grunde til, at de ikke kan og vil mere end blot at være til stede og klare jobbet på vågeblus?

Det er oplagt at undersøge det, for der kan godt strikkes specielle efteruddannelsesforløb sammen, hvis der er brug for det. Måske skal der tages andre midler i anvendelse end bøger og artikler, når sygeplejersker skal udfordres. Video, bånd, Internet, rollespil. Det er en pædagogisk udfordring at gøre uddannelse interessant for dem, der ikke kommer ud af busken af sig selv og fortæller, hvad de kunne tænke sig.

Sygeplejerskeuddannelsen vil uden tvivl blive mere og mere videnstung og krævende, så det er vigtigt, at en gruppe sygeplejersker i klinisk praksis ikke kommer aldeles til kort over for studerende og nyuddannede sygeplejersker.

En anden, men absolut problematisk mulighed er, at der er sygeplejersker, man må opgive at få med videre. Stagnationen er permanent, og de skal blot lære at lade være med at bremse andre, som gerne vil noget med deres fag.

Pisk eller gulerod

Tilbage til afdelingssygeplejersken fra før. Skal hun bruge pisk eller gulerod for at få fat i de sygeplejersker, der ikke umiddelbart er interesserede i udvikling af sygeplejen? Skal hun gå tæt på årsagen til passiviteten og bede sygeplejerskerne om at rejse, hvis ikke de vil ændre holdning? Eller skal hun acceptere, at en fjerdedel af dem er helt udslukte og bare lade dem være? Skal hun ønske fornyelse af autorisationen hvert tredje år med baggrund i dokumenteret kursus- og studieaktivitet, sådan som det foregår i Storbritannien?

Menneskelige ressourcer er vigtige, og i arbejdslivet bliver der færre at fordele dem på i de kommende år. I Danmark er man hverken særlig god eller særlig dårlig til at satse på medarbejdernes ressourcer, stod der i avisen i sidste uge. Det har man indset nogle steder i landet, hvor der nu eksperimenteres med nye modeller, bl.a. begrebet kompetenceregnskab, som er en opgørelse over hver enkelt medarbejders kvalifikationer og kompetencer. Det kan lyde kontrolagtigt, men kan også opfattes som en positiv interesse for hver enkelt ansat og en opmuntring til at arbejde videre med særlige evner og mærkesager, som institutionen kan have gavn af.

Hvis regnskabet altid står på nul, er der grund til bekymring, for det betyder evig stilstand.

En anden mulighed er at konkurrere om titlen ''Årets sygeplejerske'' på afdelings-, sygehus- eller amtsniveau. Det er ret udbredt i USA, men jeg er ikke sikker på, at den type glamourøse prædikater vil falde i en dansk sygeplejerskes smag.

Hvis den tunge ende skal blive lettere, er det ikke til at komme uden om det tredje bud i de sygeplejeetiske retningslinier: ''Sygeplejersken skal i sit arbejde sikre, at hendes faglige viden er ført ajour og medvirke til udvikling af faget."